Ikke automatisk erstatningssamvær for F, da M angiveligt har fulgt afgørelser og aftaler, ØLK 15. juli 2026, utrykt
Jeg har modtaget denne kendelse fra F med spørgsmålet, om jeg har bemærkninger.
Problemstillingen er kort sagt denne:
M har bopæl over nu 7-årig D i henhold til en dom fra oktober 2024. I den dom er bestemt, at D skal have et optrappende samvær, der nu er 9/5 fra fredag-onsdag.
Dommen har denne bestemmelse om udveksling:
” Afhentning og aflevering til det løbende samvær sker hos M, og når D starter i skole med afhentning og aflevering i skole.”
Det bliver så præciseret ved en afgørelse i Familieretshuset i september 2025 som følge af uenigheder om udveksling, når skolen er lukket. Bestemmelsen fra Familieretshuset bliver denne:
”Vi har bestemt, at samværsskift sker på X station, såfremt skole/institution er lukket på skiftedagen.”
Op til sommerferien 2026 opstår der nogle udfordringer parterne imellem, der fører til en sag om udlevering og eventuel erstatningssamvær. Der indgås angiveligt under et telefonisk retsmøde en aftale om udlevering.
Kendelsen i byretten er ret diffus. Der er reelt ikke beskrevet konkrete påstande fra parterne, hvilket jeg tilskriver, at F ikke havde advokat på sagen og måske derfor ikke helt klart har fanget de konkrete reelle problemstillinger.
Byrettens begrundelse lyder sådan:
Familieretten konstaterer, at D er udleveret til samvær i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået mellem parterne på telefonmødet den 15. juni 2026.
Familieretten besluttede derfor, at der ikke fastsættes erstatningssamvær for perioden, der ligger forud for uge 27.
Det fremgår af det fremsendte, at parterne ikke er enige om, at parterne har valgt sommerferie i 2026 og i hvilke uger. Det fremgår dog, at M har meddelt sommerferie i marts 2026, at F havde ønsket ugerne 27 til 29, og at M havde meddelt, at D skulle på koloni i uge 27, F havde ønsket.
Da tre ugers sammenhængende ferie ikke er i strid med ordlyden i dommen af 10. oktober 2024, er der således på nuværende tidspunkt ikke længere noget misligholdt samvær, hvorfor sagen afvises.
Familieretten opfordrer dog parterne til at finde en mindelige og fornuftig løsning på, at D har været bortrejst på koloni i hele uge 26*, og bemærker, at F må indgive sagen på ny, hvis D ikke udleveres til samvær, når han er tilbage fra koloni.
Familierettens resultat:
Der fastsættes ikke erstatningssamvær.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten bemærker indledningsvis, at familieretten ved sin kendelse af 30. juni 2026 bl.a. har truffet afgørelse om, at der ikke fastsættes erstatningssamvær for perioden, der ligger forud for uge 27. Det forhold, at familieretten ved denne afgørelse har lagt til grund, at D skulle på koloni den 26. juni 2026, selvom kolonien rettelig begyndte den 29. juni 2026, kan ikke føre til, at kendelsen ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i familieretten.
På baggrund af den fremlagte korrespondance lægges det til grund, at M den 26. juni 2026 forsøgte udlevering i overensstemmelse med dommen af 10. oktober 2024. Da der derfor ikke er sket misligholdelse af samværet i den i kæresagen omhandlede periode, er der ikke grundlag for at fastsætte erstatningssamvær.
Med disse bemærkninger stadfæster landsretten familierettens kendelse, i det omfang den er kæret.
Efter kæresagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for
T H I B E S T E M M E S :
Familierettens kendelse stadfæstes, i det omfang den er kæret.
Kommentar
Den ret banale kommentar til sådan en afgørelse er, at man i tvangsfuldbyrdelsessager alene skal forholde sig til, om der foreligger såkaldt misligholdelse af afgørelse eller aftale om samvær.
Sagen virker på mig en smule forplumret, fordi der synes at være andet og mere end selve samværsafviklingen på spil. Der synes at være mere generelle problemstillinger knyttet til forældreansvarsområdet. (Forældremyndighed m.v.) Der omtales noget om problemer i skolen med videre.
Kort og godt er det ikke en ren sag overhovedet.
Der synes at være en sideløbende sag om forældremyndighed m.v.
Et af de mere generelle problemer er, at man ikke får fri proces og dermed advokatbeskikkelse i tvangsfuldbyrdelsessager. Det kan nogen gange føre til ”uhensigtsmæssigheder”.
Viggo Bækgaard
16. juli 2026