Ikke afhøring i retten af børnesagkyndig, der havde afgivet erklæring, TFA 2009/242 VLD

Ikke afhøring i retten af børnesagkyndig, der havde afgivet erklæring, TFA 2009/242 VLD

 

byrettens begrundelse.

 

Retten finder ikke, at der er anført sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for af hensyn til sagens afgørelse at indkalde den børnesagkyndige til som vidne at uddybe erklæringen.
Retten besluttede derfor, at advokat S’ begæring herom ikke imødekommes.

landsrettens begrundelse:

 

Cand. psych. P, der har foretaget en børnesagkyndig undersøgelse i sagen, har i en erklæring af 10. oktober 2008 efter resultatet af undersøgelsen oplistet de forhold, som retten efter hendes vurdering skal lægge vægt på ved afgørelsen af, hvor fællesbarnet A skal have bopæl.
Kærende har til støtte for ønsket om indkaldelse af den børnesagkyndige som vidne anført, at den børnesagkyndiges uddybning af forholdene, navnlig hvordan de enkelte forhold skal vægtes, er afgørende for sagens udfald.
Den børnesagkyndige erklæring indeholder i overensstemmelse med de vejledende retningslinjer en objektiv og neutral beskrivelse af de enkelte forhold og er afsluttet med en fordele-/ulempeanalyse af forældrene uden at være konkluderende. Erklæringen tager således ikke stilling til, hvad der er bedst for A, da dette spørgsmål skal afgøres af retten.
Landsretten kan derfor tiltræde, at der ikke er grundlag for at indkalde den børnesagkyndige til som vidne at uddybe erklæringen, hvorfor