Ikke ændringer i feriesamvær, der var påbegyndt på afgørelsestidspunktet, Københavns Byrets kendelse 8. juli 2021, utrykt.
Sagen vedrører samvær for en 8-årig D. Sag startet af M med henblik på at få samværet nedsat. D er diagnostiseret med infantil autisme. Forældrene har aldrig boet sammen. M har bopælen, og der er en eksisterende samværsordning som 10/4. F har påstået samværet udvidet.
Der er under sagen gennemført en børnesagkyndig undersøgelse. En af hovedkonklusionerne i den undersøgelse er, at det eksisterende feriesamvær bør overvejes ændret. Den børnesagkyndige undersøgelse forelå ultimo maj 2021.
M begærer i processkrift 1. juni sommerferiesamværet begrænset. Anmodning om hastebehandling blev stort set ikke besvaret af retten. Der blev rykket telefonisk adskillige gange af M direkte til retten og af hendes advokat ligeledes.
Feriesamværet skulle indledes den 2. juli. Retten indbød til et telefonisk retsmøde med dags varsel. Det afholdtes den 6. juli og altså efter, at feriesamværet var indledt.
Fs advokat begærede en video fremlagt, der angiveligt skulle vise, hvor dejligt D har det under starten af ferien. Det tillod retten, men videoen nåede øjensynligt ikke frem, før retten traf afgørelse.
Byrettens begrundelse:
Efter oplysningerne om D må det antages, at en ændring af sommerferiesamværet med kort varsel vil have negative konsekvenser for hans aktuelle trivsel. Disse konsekvenser kan ikke antages at blive opvejet af fordelene ved en eventuel mindre ophobning af stress, som en forkortelse af sommerferiesamværet kan medføre.
Familieretten finder på den baggrund, at en ændring af sommerferiesamværet ikke er til Ds bedste. Ms påstand herom tages derfor ikke til følge.
Det bemærkes, at rettens afgørelse alene angår det aktuelle sommerferiesamvær.
Thi bestemmes:
Der ikke skal ske ændringer i sommerferiesamværet.
Kommentar:
Det er i afgørelsen bemærket, at dommeren i forbindelse med afgørelsen har inddraget den børnesagkyndige.
Det er kritisabelt, at retten ikke kunne snøvle sig sammen til at behandle ansøgningen, selv om der var god tid til det. Begrundelsen var rokering af dommere og altså strukturelle problemer.
Det er egentlig forståeligt nok, at man ikke ændrer det samvær, som rent faktisk var sat i gang. Fs advokat tilkendegav under det telefoniske retsmøde, at tvangsfuldbyrdelse næppe ville kunne effektueres, og at F ikke agtede at efterleve en afgørelse, der måtte gå ham i mod.
M havde valgt at udlevere i overensstemmelse med den legale ordning for dog at vise respekt for retssystemet, selv om vurderingen var, at det ikke ville være sundt for D med et langt samvær – underbygget af rapporten.
Viggo Bækgaard
8. juli 2021