Hvorfor vælger børnene far?
Jeg har tre dejlige børn og de har valgt at bo hos deres far!
Vi blev skilt for 6 år siden, og vi havde børnene lige meget, altså en 7/7 ordning og en udmærket kontakt til hinanden som forældre.
Deres far fandt så en ny kæreste, og hun er sød ved mine børn. Hun har dog ifølge mine børn ikke snakket så pænt om mig! Men en dag startede der pludselig en hård kamp omkring børnene og de trak sig længere og længere væk fra mig. Jeg har aldrig forstået hvorfor!?
For at stoppe denne her kamp, har jeg valgt, at alle børnenes får bopælsadresse hos deres far, og jeg ser derfor ikke mine børn, da de ifølge deres far har brug for ro, og det er det jeg giver dem .
Men hvor er det svært ikke at se sine børn. Jeg har aldrig forstået, hvorfor de valgte mig fra Var jeg ikke en god mor? Hvorfor vælger de deres far, når de fortæller at de er bange for ham?
Mvh Den meget fortvivlede mor
Svar:
Du har sendt din mail som et brevkassespørgsmål. Jeg vil rigtig gerne prøve at svare men må også erkende, at jeg nok ikke kan give diget rigtig godt svar. Jeg kender intet andet end denne mail til dig og din situation. Du nævner for eksempel ikke, hvor gamle dine børn er.
Meget i mit svar vil altså bero på gætteri. Jeg lægger nogle forudsætninger ind, som kan være rigtige eller forkerte. Jeg starter med gæt og forudsætninger, som nok ikke er sandsynlige.
Den ene situation kunne nemlig være, at du faktisk har nogle problemer, som børnene reagerer på. Det kunne være en eller anden form for psykisk sygdom eller et misbrugsproblem. I sådanne situationer ser vi, at børn fravælger en forælder. Det er ulykkeligt både for børnene og for den forælder, der bliver svigtet oven i de problemer, der måtte være i forvejen.
Men for børnene kan det være det rigtige valg. I sådan en situation vil den hyppigste reaktion ellers fra børnene være netop at optræde beskyttende over for den pågældende forælder. Det kontante valg vil så være en reaktion på for eksempel oplevelsen af hyppige svigt.
Som du måske ved, er udgangspunktet, at der ved afgørelser omkring børn skal tages hensyn til børnenes synspunkter alt efter alder og modenhed. Jeg er godt med på, at du selv har valgt at lade børnene bo hos far. Men nogen er så realistiske, at de trods alt vælger at acceptere det i øvrigt uundgåelige.
Hvis du har valgt, fordi du i virkeligheden er i denne situation, er valget klogt, men det er også det rigtige for børnene.
Din korte mail oser imidlertid af, at du er i en helt anden situation.
Du fortæller, at I hidtil har haft en 7/7-ordning, som du har oplevet som velfungerende. Du fortæller, at der pludselig startede en hård kamp om børnene men fortæller ikke, hvad kampen handlede om. Altså hvad I hver især ”beskyldte” den anden for i den hårde kamp.
Det vigtigste signal for mig i din mail er din fortælling om, at børnene vælger far, selv om de er bange for ham.
Hvis jeg sætter det helt på spidsen, kan jeg fortælle, at det slet ikke er ualmindeligt, at en psykisk voldelig forælder bringer børnene i en situation, hvor de oplever, at de kun får lidt ro i deres egen tilværelse, hvis de pleaser forælderens krav – i en situation som din ved at fravælge dig.
I virkeligheden sidder jeg med en nagende fornemmelse af, at det har været fatalt for Jer at starte med en 7/7-ordning. Det virker i al fald som et meget voldsomt spring fra en 7/7-ordning til, at børnene pludselig slet ikke ser den ene forælder.
Om dit valg har været det rigtige, kan jeg ikke vurdere. Du fortjener selvfølgelig ros for helt åbenlyst at tilsidesætte dine egne behov. Det er sikkert også rigtigt, at børnene har fået ro.
Men hvis der, som jeg måske frygter, er tale om en meget dominerende personlighed hos far, kan jeg da godt være i tvivl om, hvorvidt det på sigt er det rigtige ”valg”, dine børn har truffet.
Jeg følger i al fald med dig og tænker, at der nok også er grund til at føle ret meget med dine børn.
Med venlig hilsen
Viggo Bækgaard