Bopæl vedr. 10-årig P hos far ved landsrtettens dom. Slutresultat at 8-årig D hos mor og 10 årig P hos far, Østre Landsrets dom af 28. februar 2012, utrykt

Bopæl vedr. 10-årig P hos far ved landsrtettens dom. Slutresultat at 8-årig D hos mor og 10 årig P hos far, Østre Landsrets dom af 28. februar 2012, utrykt – Interessant i 2016 grundet efterskriften

Det bemærkes, at landsretten efterkom Ms anmodning om, at P skulle have endnu en samtale med en børnesagkyndig. Referatet af samtalen efterlader et ret almindeligt loyalitetsproblem hos barnet.

Byrettens begrundelse:

Efter indholdet af samtalen med P og D og efter oplysningerne om børnenes tilknytningsforhold, hvor de nu bor, finder retten, at det vil være bedst for P, hvis hun får bopæl hos F, og at det vil være bedst for D, hvis han får bopæl hos M, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, jfr. § 4. Retten bemærker, at der ikke er grundlag for at antage, at børnene ikke gav udtryk for deres egen holdning under børnesamtalen.

For at sikre, at børnenes forbindelse med begge forældre bevares bedst muligt, jf. forældreansvarsloven § 19 stk. 1, og under hensyn til, at børnene i videst muligt omfang skal være sammen, finder retten, at det vil være bedst for børnene, hvis samværet i weekender og ferie fastsættes som nedenfor bestemt. Ved afgørelsen om, hvor M skal aflevere/afhente børnene, har retten lagt vægt på, at M efter det oplyste ikke fast har bil til rådighed, hvorfor afleverings-  og afhentningssted fastsættes til X Station, hvilket sted parterne efter det oplyste også anvender nu. Henset til afstanden mellem parternes bopæl, er der ikke grundlag for at træffe bestemmelse om hverdagssamvær.

 

(samværsordningen kort refereret: P samvær i ulige uger med M fra fredag kl. 16.30 til søndag kl. 18. M afhenter på X station, og F afhenter på Ms bopæl. I lige uger i samme tidsrum har F samvær med D. Hertil kom en ikke kontroversiel ferieafgørelse).

Landsrettens begrundelse (Sagen var kun anket for så vidt angår P):

Efter de foreliggende oplysninger lægger landsretten til grund, at begge parter er velegnede til at være bopælsforældre for P, der er knyttet til bgge forældre.

Efter det oplyste ophævede parterne samlivet i august 2010, og P og hendes yngre bror D boede herefter begge hos M indtil februar 2011, hvor P efter eget ønske flyttede tilbage til F, der boede og fortsat bor i det område, hvor P er opvokset, og P har siden da boet hos F.

Efter det oplyste lægger landsretten trods Ms forklaring til grund, at P trives og har det godt, selv om hun kan savne begge forældre. Psykolog Y har beskrevet P som en velpasset og velfungerende pige med en god ballast.

Under disse omstændigheder og henset til referaterne afg samtalen med P den 3. marts 2011, den 25. august 2011 og navnlig samtalen den 23. januar tiltræder landsretten, at det er bedst for P, at hun fortsat skal have bopæl hos F, jf. forældreansvarslovens § 17, stk. 1, jfr. §4 og § 5.

For så vidt samvær har landsretten ikke fundet grundlag for at fravige udgangspunktet, at parterne ligeligt skal stå for transport, når børnene skal hentes og bringes i forbindelse med samvær. Herefter, og da landsretten i øvrigt kan tiltræde dommerens bestemmelse om samvær, stadfæster landsretten dommen.

Kommentar marts 2016:

Dommen bør læses sammen med en afgørelse fra 2014 med dennes efterskrift fra marts 2016.