Henvisning til Familieretten med henblik på børnesamtale i fuldbyrdelsessag af ret ny aftale, TFA 2025/109 VLK
Byrettens begrundelse (Kolding 22. oktober 2025)
Parterne indgik den 1. september 2025 en aftale om bopæl og samvær for B. Aftalen blev indgået, efter der bl.a. havde været afholdt en børnesamtale i retten med deltagelse af B, en repræsentant for Børns Vilkår, en børnesagkyndig psykolog og en dommer, og efter parterne var blevet gjort bekendt med hovedindholdet af samtalen.
I psykologens vurdering af samtalen er bl.a. anført, at B uden tvivl har savnet sin far, og at ønsket om en 3. person til stede under samværet ikke virkede til at være begrundet i en reel frygt. Men for at tage B alvorligt kunne det anbefales, at man startede med nogle enkelte samvær, hvor der var en 3. voksen til stede. Derefter kunne man efterkomme B’s ønsker ved at lave en optrapningsordning, så han efter nogle måneder igen havde weekendsamvær med far med et par overnatninger.
Familieretten kan konstatere, at parternes aftale stort set følger psykologens anbefalinger. Der har været gennemført to samvær i overensstemmelse med parternes aftale.
Det, som M har anført om B’s modstand mod samværet, er i al væsentlighed det samme for tiden før 1. september 2025 og tiden efter. Efter den 1. september 2025 og efter de to første gennemførte samvær har B udnyttet sin initiativret og rettet henvendelse til Familieretshuset.
B gav under børnesamtalen den 1. september 2025 udtryk for, dels at han ønskede et samvær, dels at der skulle være andre til stede. Henset hertil og til psykologens vurdering heraf er det rettens vurdering, at det ikke reelt vil kunne føre til en anden vurdering at afholde en ny samtale med B.
Familieretten tager derfor F’s anmodning til følge, således at B skal udleveres til samvær i overensstemmelse med den indgåede aftale.
Henset til, at aftalen lægger op til en optrapningsordning, og til, at der på nuværende tidspunkt er tale om et enkelt samvær, der ikke er blevet gennemført (samværet den 11. oktober 2025), er det rettens vurdering, at samværet bør genoptages, således at næste samvær i relation til længde og vilkår skal svare til det samvær, der skulle have været gennemført den 11. oktober 2025, jf. retsplejelovens § 456 q, stk. 4.
Byrettens resultat:
Samværet skal gennemføres – ikke ny børnesamtale
Landsrettens begrundelse
Efter retsplejelovens § 456 p kan fuldbyrdelse kun ske under hensyn til barnet, og fuldbyrdelse skal varetage barnets bedste. Fuldbyrdelse kan endvidere kun ske, hvis der ikke er behov for af hensyn til barnet at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om den aftale eller afgørelse, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves. Desuden skal et barn, som har den fornødne alder og modenhed, under en samtale have mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for barnet, jf. retsplejelovens § 456 r, stk. 2, 1. pkt.
M og F indgik den 1. september 2025 et retsforlig, der indebar en aftale om optrapning af samvær mellem B og hans far.
Der blev i forbindelse med indgåelsen af retsforliget afholdt børnesamtale med B, hvor B flere gange gav udtryk for, at han savnede sin far, og at han ønskede at komme tilbage til den gamle samværsordning.
B har efter opstart af samvær i henhold til retsforliget udnyttet sin initiativret og kontaktet Familieretshuset med henblik på en ændring af samværsaftalen.
B’s skole har den 16. september 2025 indsendt en underretning, da B har givet udtryk for, at han er bange for at komme på samvær med sin far, og at han gerne vil have sin tryghedsperson med på samvær.
B har desuden ved samtaler med kommunen den 12. september 2025, den 19. september 2025 og den 9. oktober 2025 givet udtryk for, at han er meget presset over at skulle have samvær med sin far på de vilkår, som fremgår af retsforliget, og at han bekymrer sig meget over at gøre sin far sur. Han vil gerne have én fra kommunen med på samvær.
Der er ikke i forbindelse med familierettens behandling af sagen afholdt børnesamtale med B til belysning og nuancering af hans nuværende holdning til spørgsmålet om samvær.
Henset til uoverensstemmelserne mellem B’s udtalelser i børnesamtalen den 1. september 2025 og hans efterfølgende udtalelser finder landsretten – uanset at der er gået kort tid siden den seneste børnesamtale – at der af hensyn til 14-årige B er behov for igen at afholde en børnesamtale, jf. retsplejelovens § 456 r, stk. 2, 1. pkt.
Landsretten ophæver derfor familierettens kendelse og hjemviser sagen til familieretten til fornyet behandling.
Efter kæresagens karakter skal ingen af parterne betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part.
Landsrettens resultat
Familierettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling ved familieretten.
Kommentar:
Her har vi en ”interessant” afgørelse. Byretsdommerens navn fremgår aldrig af referaterne i TFA og UFR. Det gør landsdommernes til gengæld altid.
Jeg tænker i første omgang to ting, som kunne være kvalt, hvis man kunne se faktum. I dag er det ”jo” familieretten og ikke fogedretten, der behandler tvangsfuldbyrdelsessager. I praksis er det dog ofte – men ikke altid – en dommerfuldmægtig eller retsassessor i fogedretten, der behandler tvangsfuldbyrdelsessagen.
Man kunne i al fald godt fristes til at tænke, om det mon er den samme dommer, som var med i sagen, der førte til retsforliget. Faktum er i al fald, at byretten ser bort både fra underretninger, fra barnets udnyttelse af initiativretten og af børnesamtaler afholdt i kommunen forud for retsforliget.
Det gør landsretten ikke.
Nu bliver sagen så sendt tilbage til byretten, hvor den formentlig behandles af samme dommer, som i første omgang bestemte, at samværet skulle fuldbyrdes.
Det er unægtelig en af de sager, hvor det kunne være spændende at kende det videre forløb.
Viggo Bækgaard
Juli 2026