Generation 7/7 – beretninger fra 25 unge og voksne med skilte forældre.
Bog af Emilie Stein Thorsen – Gyldendal 2022 – ISBN 978-87-02-34181-2
Her anmeldt af Viggo Bækgaard, advokat (H) – mediator
Dejskraber – citat fra bogen (da jeg har den som e-bog, kan jeg ikke sidehenvise):
”Som barn er man den, forældrene kan ramme hinanden hårdest med, og det er nok svært ikke at udnytte, hvis man er såret eller vred. Men i det mindste er der kommet en bunke skilsmissebørn ud af det, der er blevet rigtig gode til at nedtone konflikter. Eksempelvis Rebecca, som af den grund fik et øgenavn.” Min veninde sagde til mig i en leg, at hvis jeg var et køkkenredskab, ville jeg være en dejskraber, og alle mine andre veninder rundt om bordet stemmede i med det samme. Sådan en rigtig udglatter. Det kan helt sikkert godt være et personlighedstræk, der er hjulpet stærkt på vej af skilsmissetilværelsen”.
Anmeldelse:
Forleden faldt jeg nærmest ved en tilfældighed på nettet over den bog, som åbenbart er udkommet sidste år, uden at nogen fortalte mig det.
Læserne på denne hjemmeside vil vide, at jeg har beskæftiget mig med familieret og særligt forældreansvarsproblematikken i rigtig mange år. For 8-9 år siden begyndte jeg at fundere meget over, hvordan børnene egentlig har oplevet forældrenes skilsmisse. Dengang fandt jeg faktisk alle mine gamle sager frem, fordi jeg ville gøre noget ved det enten i en almindelig bog eller mere forskningsmæssigt. Det blev selvfølgelig ikke til noget, og i dag ville det endda være gdpr-ulovligt at besidde sagerne på en måde, hvor man kunne efterspørge, hvordan det gik.
Sandheden er nok trods alt også, at en sådan undersøgelse ikke ville blive rigtig repræsentativ. Selv om jeg som formand for Landsforeningen Børn og Samvær har haft kontakt med en del ”almindelige skilsmisser”, er det alligevel i høj grad de tungere sager, som har prydet mit skrivebord.
Her kommer Emilie Stein Thorsens bog ind og udfylder i al fald en del af det tomrum for mig. Vi taler om børnene og forsøger at forholde os til, hvad der er bedst for det konkrete barn. Men sandheden er også, at man som advokat slet ikke må snakke med børnene, mens sagen står på. Vores ”sandhed” er derfor dels klientens vinkel af sandheden og den sandhed, som i et eller andet omfang kommer frem under sagen.
Kort om bogen:
Det er en lille tynd bog fysisk. Jeg hører meget lydbøger. Denne er læst op af forfatteren selv og varede kun 2 timer og 12 minutter. Bogen er meget velskrevet. Den sproglige stramning bærer præg af, at forfatteren er journalist og kan formulere sig kort. Ros for det – og lidt misundelig!
Hun har talt med hele 25 nu voksne unge, der har været igennem forældrenes skilsmisse
Der var rigtig mange steder undervejs, hvor jeg udbrød et lille ”selvfølgelig” for mig selv.
For mig står et meget tydeligt billede tilbage af, at de voksne i virkeligheden er overordentlig egoistiske. Personligt siger jeg typisk på mine egne foredrag om emnet, at vi lever i et ”brug og smid væk samfund” og tror, at græsset er grønnere i naboens have. Gang på gang. Taberne er børnene. Det synes jeg faktisk, gennemsyrer denne bog også, idet jeg dog må rose forfatteren for at have et afslutningskapitel, hvor hun forsøger at formidle de gode resultater, som trods alt også kan komme ud af at være skilsmissebarn.
Her giver jeg lige en opremsning af kapiteloverskrifterne, som jeg tænker, at du umiddelbart kan danne nogle billeder på nethinden ud fra:
Tilpasning – forskellige regler – gik fra hinanden 4 gange – dårlig samvittighed – når rollerne flyder sammen – sorg – hvad med barndomshjemmet – ligesom kærestesorg – skulle jo have valgt sit barn – papfamilier – prisgivet valget af partner – være vellidt af stedsøskende – gæstetoilettet – må jeg tage et æble – børnevoksne – en overraskelse – der ringede jeg til politiet – en fuckfinger – konflikter og skænderier – en lang opvækst med bagtaleri – kommunen og børnepengene – det var bare retssag på retssag – højtider – har du slået dig eller hvad – det var en familietur – to af alting – fælles morgenmad – fred og fuld fordragelighed – ansvar – må jeg også kalde Michael far – jeg er bange for, at han ved det – når skilsmisse bliver en lettelse – mor var alkoholiker. Far var utro – en stor lettelse – bonus – det var ikke tabuiseret – ærligt, skørt og ubetinget – Gardasøen og udenlandsk pap – man er nødt til at kunne grine af det.
Sammenfatning:
Tak til Emile Stein Thorsen for at have gjort det, som jeg engang drømte om. Hun kunne også gøre det bedre end jeg, fordi hun har noget fra sit eget liv at forholde sig til i sammenhængen. (Plus det med at fatte sig i korthed).
Selv om jeg nok egentlig personligt mener, at flere burde blive sammen om ikke andet så for børnenes skyld også i erkendelse af, at græsset vist sjældent for alvor er grønnere i naboens have, vil jeg bestemt anbefale læsning af bogen både før, den vigtige beslutning skal tages – og efter: alt sammen i håbet om, at man virkelig bliver bedre til at samarbejde med og acceptere den anden forælder – for børnenes skyld.
Læs, lær og bliv klogere. Det kan alle godt blive.
Viggo Bækgaard
Advokat (H) – mediator