Fuldbyrdelse af samvær i sag, der vedrørte både forældremyndighed og samvær, selv om dommen var anket, TFA 2020/370 ØLK
Byrettens begrundelse:
Familierettens dom af 20. maj 20202 indeholder dels en afgørelse om, at forældremyndigheden over B2 og B1 tillægges F og dels en afgørelse om børnenes samvær med M.
Det er ubestridt mellem parterne, at familierettens afgørelse om forældremyndighed ikke kan fuldbyrdes på nuværende tidspunkt, da dommen er anket inden eksekutionsfristen, jf. retsplejelovens § 480, stk. 1,1. og 2. pkt. Da B1 således fortsat har bopæl hos M, omhandler nærværende sambehandlede tvangsfuldbyrdelsessager alene B2’s samvær med M. § 480, stk. 1, sidste pkt. fastslår, at domme om samvær og om betaling af børne- eller ægtefællebidrag kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt i dommen.
Retten finder, at denne del af bestemmelsen må fortolkes således, at en afgørelse om samvær i en dom kan fuldbyrdes straks, uanset at dommen indeholder andre afgørelser, for hvilke den sædvanlige eksekutionsfrist på 14 dage er gældende, jf. § 480, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Herefter, og da der ikke er andet bestemt i dommen omkring eksekutionsfrist for samværsafgørelsen, finder retten, at den i dommen fastsatte samværsordning for B2 kan fuldbyrdes straks, uanset at dommen er anket af M inden 14 dage, hvorfor B2’s samvær skal gennemføres efter familierettens dom af 20. maj 2020 og ikke efter parternes samværsaftale af 8. oktober 2019. Den af F fremsatte påstand tages derfor til følge.
M har forklaret, at hun ikke ville skrive under på aftalen om, at parterne skulle følge samværsordningen i dommen af 20. maj 2020, idet dommen var anket, og at hun gjorde F opmærksom på dette, da F mødte op på hendes adresse og afkrævede hende underskriften. Advokat Sonja Toft har i mail af 3. juni 2020 til advokat Kirsten Reimers-Lund anført, at advokat Sonja Toft er af den opfattelse, at det er det hidtidige samvær, der skal praktiseres, indtil landsrettens afgørelse af ankesagen foreligger, samt at advokaten har oplyst sin klient dette.
På baggrund heraf finder retten, at det fra M’s side er gjort klart, at B2 ikke ville blive tilbageleveret til F efter familierettens dom af 20. maj 2020 efter endt samvær, men derimod efter samværsaftalen af 8. oktober 2019, samt at F herefter har været berettiget til ikke at udlevere B2 til M til samvær, da han har haft en berettiget forventning om, at M ikke ville aflevere B2 tilbage efter den gældende samværsordning. Retten finder herefter ikke grundlag for at fastsætte erstatningssamvær, hvorfor M’s påstand herom ikke tages til følge.
Retten finder, at sagens afgørelse alene har beroet på en juridisk tvist om fortolkning af loven, hvorfor sagen oplagt kunne være afgjort på skriftligt grundlag efter indgivelse af eventuelle yderligere bemærkninger, samt at dette må have stået klart for M. Henset hertil finder retten, at F skal tilkendes sagsomkostninger for advokatbistand til retsmødet og forberedelsen heraf, idet det er M, der har insisteret på mundtlig behandling af sagen i et retsmøde. Retsmødet havde en varighed af 1 time og 10 minutter. Sagsomkostningerne fastsættes til 3.550 kr. med tillæg af moms, der betales af statskassen, da M er meddelt fri proces.
Byrettens konklusion:
Barnet B2 skal udleveres til samvær med M i overensstemmelse med familieretten på Bornholms dom af 20. maj 2020.
Landsrettens begrundelse:
Den påkærede kendelse omhandler de sambehandlede sager BS-22698/2020-BOR og BS-24731/2020-BOR, og der er i kæreskriftet af 14. juli 2020 anført begge sagsnumre, og den i kæreskriftet anførte principale påstand angår både fuldbyrdelse af samvær og fastsættelse af erstatningssamvær. Der er derfor ikke grundlag for alene at tage stilling til M’s subsidiære påstand.
Efter ordlyden af retsplejelovens § 480, stk. 1, 3. pkt., og forarbejderne hertil tiltræder landsretten, at bestemmelsen må forstås sådan, at en afgørelse om samvær i en dom kan fuldbyrdes straks, uanset at dommen tillige indeholder andre afgørelser, der er omfattet af fuldbyrdelsesfristen i § 480, stk. 1,1. og 2. pkt.
På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af familieretten, samt da anken ikke er tillagt opsættende virkning for så vidt angår afgørelsen om samvær, jf. retsplejelovens § 480, stk. 3, tiltræder landsretten, at B2 under anken skal udleveres til samvær med M i overensstemmelse med familierettens dom af 20. maj 2020. Vedrørende erstatningssamvær for ugerne 25 og 27 lægger landsretten efter parternes forklaringer i familieretten til grund, at det manglende samvær hovedsageligt skyldtes deres uenighed om, hvordan samværet skulle udøves efter familierettens dom. På den baggrund, og da F har fået medhold i sin forståelse af, hvordan samværet skulle udøves, finder landsretten, at F ikke uden grund har hindret samværet, og det tiltrædes derfor, at der ikke fastsættes erstatningssamvær for ugerne 25 og 27.
Landsrettens konklusion.
Familierettens kendelse stadfæstes.
Kommentar.
Afgørelsen illustrerer nogle problemstillinger, som det er ret vigtigt at forstå.
Lad mig lige citere retsplejelovens § 480, stk. 1:
Ӥ 480
Domme kan fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesfristen er udløbet, medmindre dommen forinden er anket. Fristen er 14 dage efter dagen for dommens afsigelse, medmindre andet er bestemt i dommen. Domme om samvær og om betaling af børne- eller ægtefællebidrag kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt i dommen.
Stk. 2. Det kan i dommen bestemmes, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb.”
Mange havde før 2019 vænnet sig til en ret klar hovedregel, der i mange år har været gældende i dansk ret.
Den såkaldte fuldbyrdelsesfrist er helt generelt i dansk ret 14 dage. Det betyder, at man kan gennemføres i fogedretten, når der er gået 14 dage. Hovedreglen er så, at hvis dommen ankes inden de 14 dage, er det byrettens afgørelse, der gælder, indtil landsretten har talt.
Sådan er det for så vidt angår domme om forældremyndighed og bopæl.
Men det fremgår så af 3. punktum i stk. 1, at domme om samvær kan fuldbyrdes straks, med mindre andet er bestemt i dommen.
Denne afgørelse illustrerer sådan set helt præcist retsstillingen. Byrettens samværsdom kan gennemføres straks, med mindre andet er bestemt i dommen.
Afgørelsen er helt ”efter bogen”, sådan som loven og bemærkningerne er.
I praksis er det selvfølgelig vigtigt, at man i sagsforberedelsen er opmærksom på problemstillingen, så man gennem de nedlagte påstande sørger for, at byretten får taget stilling til den ret specielle problemstilling.
Forklaringen på bestemmelsen ligger i den retstilstand, der var gældende før april 2019. Dengang var det jo Statsforvaltningen, der traf afgørelse om samvær – og retten, der bestemte bopæl og forældremyndighed. Der var ikke den samme sammenhæng, som er gældende nu.
Viggo Bækgaard