Fuldbyrdelse af bopælsafgørelse til F med umiddelbar magt. Suspension af Ms samvær. M idømt sagsomkostninger. TFA 2025/100 VLK
Byrettens begrundelse (Aalborg).
Efter retsplejelovens § 456 p kan fuldbyrdelse af samvær kun ske under hensyn til barnet og skal varetage barnets bedste. Fuldbyrdelse kan kun ske, hvis der ikke er behov for af hensyn til barnet at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om den aftale eller afgørelse, der søges fuldbyrdet, skal ændres eller ophæves.
Vestre Landsret har ved dom af 17. juni 2025 truffet afgørelse om, at B skal have bopæl hos F, og at F skal have forældremyndigheden alene, blandt andet på baggrund af bekymring for M’s forældrekompetencer og evne til at imødekomme barnets udviklingsbehov samt på baggrund af, at M i en længere periode har udøvet grov samværschikane.
Der er ikke siden landsrettens afgørelse fremkommet væsentlige nye oplysninger, herunder har fuldbyrdelsesforretningen den 25. juni 2025 ikke ført til væsentlige ændringer i barnets forhold. Familieretten finder derfor ikke grundlag for at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af fuldbyrdelsesgrundlaget.
Henset til det af landsretten anførte om forældrefremmedgørelse og samværschikane udøvet af M samt under hensyn til at sikre barnets relation til begge forældre finder familieretten, at fuldbyrdelse af forældremyndighed og bopæl ved umiddelbar magt vil kunne ske under hensyn til barnet og vil være barnets bedste, jf. retsplejelovens § 456 p, 1. pkt., jf. § 456 r, stk. 5.
Der har mellem parterne, før landsrettens afgørelse, verseret en længerevarende tvangsfuldbyrdelsessag med henblik på at gennemføre samvær mellem barnet og F. Trods et længere forløb med fastsættelse af tvangsbøder er det ikke lykkedes at gennemføre udlevering af barnet til F. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder den tidligere tvangsfuldbyrdelsessag og landsrettens afgørelse, finder familieretten, at sagen ikke skal udsættes på gennemførelse af børnesagkyndig rådgivning, jf. retsplejelovens § 456 r, stk. 4.
På ovenstående baggrund og henset til den påvirkning, M har udøvet over for barnet, samt under hensyn til at skærme barnet fra forældrenes konflikt finder familieretten, at M skal tilbageholdes af politiet i retslokalet, mens barnet afhentes, jf. retsplejelovens § 456 q, stk. 5.
Familieretten finder på ovenstående baggrund videre, at det, for at sikre en effektiv fuldbyrdelse af landsrettens afgørelse om bopæl samt for at sikre barnets mulighed for at opbygge en relation til F, er nødvendigt, at sagen udsættes efter udlevering, og at samværet mellem barnet og M suspenderes i 2 uger, hvorefter samværet genoptages med 4 observerede samvær i Familieretshuset af op til 2 timers varighed med ca. 2 ugers mellemrum. De nærmere tidspunkter tilrettelægges af Familieretshuset, jf. retsplejelovens § 456 q, stk. 4.
Byrettens resultat – beskrivelse af tilbageholdelse af M
B skal udleveres til F ved umiddelbar magt.
M skal tilbageholdes med henblik på udlevering af B til F. Der skal ikke være samvær mellem B og M i 2 uger.
Samværet mellem B og M skal efter 2 uger genoptages som observeret samvær i Familieretshuset med 4 samvær af op til 2 timers varighed, ca. hver anden uge. Samværene fastlægges nærmere af Familieretshuset.
Dommeren pålagde M at forblive i retslokalet og orienterede om, at politiet er til stede uden for retslokalet og vil tilbageholde M, hvis hun forlader retslokalet.
Dommeren og F gik til børnesamtalelokalet, hvor B befandt sig med den børnesagkyndige og repræsentanten for Aalborg Kommune.
Dommeren orienterede B om familierettens beslutning.
Den børnesagkyndige og dommeren vurderede, at fuldbyrdelse sker af hensyn til barnet og varetager barnets bedste.
B blev udleveret til F.
Dommeren kom retur til retslokalet kl. 10.45 og orienterede M om udleveringen, og at tilbageholdelsen af M herefter ophørte.
Landsrettens begrundelse
Fuldbyrdelsesgrundlaget er Vestre Landsrets dom af 17. juni 2025, hvorefter F har forældremyndigheden over B alene. Det følger heraf, at B har bopæl hos F. B har i henhold til dommen samvær med M i lige uger fra torsdag til mandag og i ulige uger fra torsdag til fredag.
Det fremgår af familierettens dom af 5. december 2024 og landsrettens dom af 17. juni 2025, at der i forbindelse med behandlingen af sagen om forældremyndighed, bopæl og samvær blev gennemført en børnesagkyndig undersøgelse, og at der er indhentet udtalelser fra bl.a. B’s skole og Aalborg Kommune, senest af 15. og 16. maj 2025. Det fremgår endvidere af retsbog af 10. juli 2025 fra Familieretten i Aalborg, at der i forbindelse med fuldbyrdelsessagen er gennemført en børnesamtale med B. Landsretten finder herefter ikke grundlag for at udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en børnesagkyndig erklæring.
Familierettens kendelse af 26. juni 2025
Landsretten tiltræder familierettens vurdering af, at fuldbyrdelse ved udlevering af B til F ved anvendelse af umiddelbar magt i form af afhentning kunne ske under hensyn til B og varetage B’s bedste, jf. retsplejelovens § 456 r, stk. 5, jf. § 456 p, 1. pkt. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herefter ikke grundlag for at henvise sagen til Familieretshuset i medfør af retsplejelovens § 456 p, 2. pkt.
Det følger af retsplejelovens § 456 q, stk. 4, at familieretten kan ændre omfang, tid og sted for samværet og vilkårene herfor under fuldbyrdelsessagen.
Retsmødet vedrørende fuldbyrdelse af forældremyndighed og bopæl blev afholdt torsdag den 26. juni 2025, hvor B ifølge landsrettens dom skulle have haft samvær med M, forudsat at B i overensstemmelse med landsrettens dom på dette tidspunkt havde bopæl hos F. Landsretten finder, at samværet fra torsdag den 26. juni til mandag den 30. juni 2025 har karakter af samvær under fuldbyrdelsessagen, og landsretten tiltræder på denne baggrund, at samværet mellem B og M fra torsdag den 26. juni til mandag den 30. juni 2025 bortfaldt.
Landsretten stadfæster derfor familierettens kendelse af 26. juni 2025.
Familierettens kendelse af 10. juli 2025
Landsretten tiltræder familierettens vurdering af, at fuldbyrdelse ved udlevering af B til F ved anvendelse af umiddelbar magt i form af tilbageholdelse af M kunne ske under hensyn til B og varetage B’s bedste, jf. retsplejelovens § 456 r, stk. 5, jf. § 456 p, 1. pkt. Det, det der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herefter ikke grundlag for at henvise sagen til Familieretshuset i medfør af retsplejelovens § 456 p, 2. pkt.
Landsretten stadfæster derfor familierettens kendelse om, at B blev udleveret til F ved umiddelbar magt, og at M blev tilbageholdt med henblik på udlevering af B til F.
Det fremgår af familierettens kendelse, at det for at sikre en effektiv fuldbyrdelse af landsrettens afgørelse om bopæl og for at sikre B’s mulighed for at opbygge en relation til F var nødvendigt, at sagen blev udsat efter udlevering, og at samværet mellem B og M blev suspenderet i 2 uger, hvorefter det skulle genoptages som observerede samvær.
Landsretten tiltræder endvidere, at familieretten ikke har sluttet fuldbyrdelsessagen, men har udsat den for at sikre en effektiv fuldbyrdelse af landsrettens afgørelse om forældremyndighed og bopæl som sket. Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på sagens helt særlige forløb og omstændigheder. Landsretten stadfæster derfor også denne del af familierettens kendelse.
Efter kæresagens udfald skal M i sagsomkostninger for landsretten betale 5.000 kr. til F til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms.
Landsrettens resultat:
Familierettens kendelser stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal M inden 14 dage betale 5.000 kr. til F. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Kommentar:
Du kan se af landsrettens begrundelse, at der har været to forsøg på tvangsfuldbyrdelse.
Det interessante er her, at M tilbageholdes under ”fogedretsmødet”, mens barnet udleveres. Barnets alder fremgår ikke tydeligt, og landsrettens ”hovedafgørelse” ses ikke optaget i TFA, hvilket egentlig er mærkeligt og uheldigt af hensyn til det samlede indblik i sagen.
Det er også interessant at notere, at M idømmes sagsomkostninger.
Alt i alt en ”konsekvensfortælling”, der advarer om, at det er ”dumt” ikke at efterleve rettens afgørelser, hvad enten man måtte være enig eller uenig i dem.
Landsdommere har ”altid ret”.
Viggo Bækgaard
Juli 2025