Fortsat fælles forældremyndighed trods ingen kontakt i flere år, TFA 2023/434 VLD
Byrettens begrundelse (Aalborg)
Familieretten lægger til grund, at parterne ikke har kontakt til hinanden, heller ikke vedrørende B1. Det lægges videre efter de afgivne forklaringer til grund, at sagsøgte konkret ikke har lagt hindringer i vejen for, at sagsøger har kunnet tage beslutninger vedrørende B1, herunder om behandling og skoleophold, men alene har udvist interesse for B1’s forhold. Hun har fået tilstrækkelige oplysninger gennem kommunale myndigheder. Familieretten lægger endelig til grund, at sagsøgtes opfattelse af en ændring af B1’s skoleforhold viste sig at være rigtig, og interessen og bekymringen for B1 var reel.
Hertil kommer, at sagsøgte på baggrund af fælles forældremyndighed vil deltage i møder omkring B1, hvor denne er til stede.
Der ses derfor ikke påvist tilstrækkelige konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde i nødvendigt omfang om B1’s forhold til B1’s bedste, og familieretten har ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf.§ 4.
(resultat fortsat fælles forældremyndighed).
Landsrettens begrundelse
Landsretten lægger som familieretten til grund, at M2 ikke har lagt hindringer i vejen for, at M1 har kunnet træffet beslutninger om B1 fx vedrørende skolevalg, eller har deltaget i møder om B1 mod B1’s vilje. M2 har forlandsretten gentaget sin forklaring om, at hun heller ikke fremover mod B1’s ønske vil deltage i møder, hvor B1er til stede, ligesom hun ikke vil modsætte sig beslutninger vedrørende B1, men at hun blot i egenskab af mor tilB1 ønsker at følge med i B1’s liv. Det kan også lægges til grund, at der ikke for tiden er beslutninger vedrørendeB1, som kræver M2’s samtykke.
Landsretten bemærker, at parterne er i stand til at gennemføre en 7/7-samværsordning vedrørende deres andet barn B2, som bor hos M2.
Herefter og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger tiltræder landsretten, at der ikke er påvist tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at parterne ikke vil kunne samarbejde om B1’s forhold til hendes bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4
(Resultat stadfæstelse)