Fortsat fælles forældremyndighed over to-årig P, der fortsat skulle bo hos M. Højt konfliktniveau, utrykt ØLD af 19. januar 2010-07-14 FF

Fortsat fælles forældremyndighed over to-årig P, der fortsat skulle bo hos M. Højt konfliktniveau, utrykt ØLD af 19. januar 2010-07-14 FF

Parterne var meget konfliktfyldte med gensidige beskyldninger om psykisk sygdom.

Sagen var anlagt af F med oprindelig påstand om eneforældremyndighed. Under ankesagen frafaldtes den påstand, således at sagen blev en ren bopælsafgørelse.

Der var i byretten gennemført en børnesagkyndig undersøgelse. M havde været meget fokuseret på, at F var psykopatisk. M havde psykiske problemer, som måtte anses for diagnosticerede. M fremstillede sine problemer som nogen, der var påført hende af den i hendes øjne psykopatiske F. Det fremgik af erklæringerne og også i konklusionsafsnittet i den børnesagkyndige rapport, at M har haft psykiske problemer i forbindelse med de tidligere fødsler, der ligger forud for det tidspunkt, hvor hun og F lærte hinanden at kende.

Under landsretssagen meddelte M, at hun flyttede fra Sjælland til Jylland.

Byrettens begrundelse:

Retten finder på grundlag af observationerne i den børnesagkyndige erklæring og indtrykket af parterne i retsmøderne, at de begge kan anses for egnede til at forvalte forældreansvaret over P. Det er ligeledes opfattelsen, at det uanset den gensidigt uforsonlige og meget følelsesladede konflikt indtil videre er lykkedes parterne at holde P fri af deres samarbejdsvanskeligheder.

Under disse omstændigheder, og da der fra begges forklaringer ydermere er grundlag for at tro, at en overførelse af forældreansvaret til den ene af parterne på nuværende tidspunkt blot vil fjerne motivationen til at opretholde og arbejde på en forbedring af det nuværende samarbejde, som sikrer begge parters regelmæssige, vigtige kontakt til barnet, finder retten ikke, at der foreligger tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed.

Da den nu knap halvandet år gamle P ifølge det oplyste har boet hos M, siden hun var ca. et halvt år, og samværene med F indtil videre har været dagsamvær uden overnatning, finder retten, at det vil være bedst for hende fortsat at have bopæl hos M.

Landsrettens begrundelse.

Efter en samlet vurdering af de oplysninger om parternes forhold og deres forhold til den knapt 2-årige P findes det bedst for P, at hun har bopæl hos M, der er hendes primære omsorgsperson.

Landsretten stadfæster derfor dommen i det omfang, den er påanket.

Kommentar:

Afgørelsen skal først og fremmest ses som en afgørelse, hvor det har vægtet i landsretten, at der var tale om et meget lille barn, der hidtil havde boet mest hos M.

Sagen kan også ses i det lys, at M umiddelbart efter dommen flyttede til Jylland som varslet, og at F herefter fik uovervåget overnattende samvær. M nægtede imidlertid at udlevere P til samvær.

Hun truede i forbindelse med fogedsag med at bringe sagen i pressen, hvor hun ville fokusere på, at hun var præst. Ifølge fogedbogen ville det ikke se pænt ud for retsformanden, at han havde fængslet en præst. Sagen blev tophistorie i Kristeligt Dagblad onsdag den 14. juli 2010.

Fogedsagen er kort refereret her.

Viggo Bækgaard