Fortsat fælles forældremyndighed over D på 11 år. Landsretten fastsætter et overvåget samvær i en 4 månedersperiode. Ingen antydning af, hvad der så skal ske, ØLD 1. oktober 2020, utrykt.
Denne dom er fremlagt af en advokat i en konkret løbende sag formentlig tænkt som præjudikatstøtte for et synspunkt om, at der skal etableres samvær.
Byrettens begrundelse:
Rettens begrundelse og resultat
Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at parterne heller ikke efter rettens dom af 26. januar 2015 har haft nogen kontakt, ligesom B, der nu er knap 11 år gammel, heller ikke efter dette tidspunkt har haft kontakt med sin far. M er fuldstændig afvisende overfor, at hun og F i fremtiden vil få nogen form for kontakt , og på den baggrund finder retten, at der nu er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om Bs forhold til Bs bedste. Det er derfor bedst for B, at den fælles forældremyndighed ophæves og tillægges M, jfr. forældreansvarsloven § 11, 2. pkt., jfr. § 4.
M har forklaret, at hun under ingen omstændigheder vil være indstillet på at imødekomme Fs ønske om samvær med B.
B har imidlertid en sådan alder, at hans eventuelle eget ønske om at få etableret en kontakt til sin far, må tillægges stor betydning. Det fremgår af den børnesagkyndiges referat fra samtalen, at B på et spørgsmål om han kunne have lyst til at møde sin far svarede, at ”han er nysgerrig på at møde sin far og få et indtryk af, hvem han er. Det fremgår også af referatet, at B kom med meget korte besvarelser, og B fremstod også meget forsagt og tilbageholdende og næsten uden øjenkontakt med den børnesagkyndige. Dette gjorde sig også gældende, da talen faldt på Bs far, og det var den børnesagkyndige, som spurgte B om B kunne være nysgerrig på at møde sin far og få et indtryk af faderen. B besvarede spørgsmålet med et ”ja”. Det var ikke rettens indtryk, at spørgsmålet om at få kontakt med faderen har fyldt hos B. Dette kan meget vel tilskrives Ms omtale af faderen som en person med et stort alkoholmisbrug, men da B utvivlsomt er meget knyttet til sin mor, og da M nærer stor modvilje mod, at B skal have samvær med sin far, finder retten efter en samlet vurdering, at det er bedst for B, at der ikke fastsættes samvær mellem ham og F, jfr. forældreansvarslovens § 21, stk. 3, jfr. § 4.
Landsrettens begrundelse:
Bortset fra sager omfattet af forældreansvarslovens § 4 a kan den fælles forældremyndighed kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt.
Efter de foreliggende oplysninger finder landsretten ikke grundlag for at fastslå, at F har et massivt alkoholmisbrug. Landsretten finder endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at F ikke er reelt interesseret i at varetage omsorgen for D, hvorved er henset til Ms udtalte modvilje mod samvær og til Fs forklaring om at denne modvilje er baggrunden for, at han ikke har søgt kontakt med B . Der foreligger ikke oplysninger om uenighed mellem parterne om B forhold, men alene om to enkeltstående kommunikationsproblemer i forbindelse med pasudstedelse og skoleskift til distriksskolen.
Under bømesamtalen i byretten gav B udtryk for, at han var nysgerrig efter at møde sin far og få et indtryk af, hvem han er, og den børnesagkyndige har anbefalet, at der i en prøveperiode etableres samvær for B med F med henblik på at vurdere, om B fremover vil kunne profitere af et sådant samvær.
På denne baggrund finder landsretten, at der ikke er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde om La forhold til hans bedste. Betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed er derfor Ikke opfyldt, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt. l overensstemmelse med den bømesagkyndiges anbefaling finder landsretten endvidere, at der med henblik på at belyse Bs perspektiv skal etableres overvåget samvær for B med F, alt efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.
Landsretten ændrer derfor Familierettens dom som nedenfor bestemt:.
Familierettens dom ændres, således at den fælles forældremyndighed over B, født (oktober 2009), opretholdes, og således at der efter Familieretshusets nærmere bestemmelser i en periode på fire måneder en gang om ugen i to timer etableres overvåget samvær for B med F.
kommentar:
Det forekommer at være en ”mystisk” dom.
Som du imidlertid kan se, er der en række nyere domme især fra Østre Landsret, hvor man “pisker” børnene ind i overvågede samvær af kortere perioder for at se tiden an.
Spørgsmålet om forældremyndighed giver ikke umiddelbart anledning til kommentarer.
Samværsafgørelsen virker til gengæld mere end underlig.
Som det er refereret i dommen, sidder man med et klart indtryk af en af en groft manipuleret børnesamtale af den type, hvor barnet bliver stillet over for det klassiske spørgsmål, om der dog ikke er et ellerandet ved far, som er spændende. D kender ham jo slet ikke, fornemmer man. Indtrykket er nærmest skrevet direkte ind i byretsdomen.
Man kan se af præmisserne, at M særlig er bekymret for, at F har et ”massivt alkoholforbrug”. Hvis den antagelse er rigtigt, har jeg svært ved at se, at et overvåget samvær kan kaste lys over noget som helst.
Landsrettens dom synes at trække sagen virkelig i langdrag.
Hvorfor i alverden vælger landsretten den model? Ja “politisk korrekthed” er et åbenlyst første svar.
Efter min vurdering ville det have været langt mere relevant at gennemføre en egentlig børnesagkyndig undersøgelse måske med særlig fokus på de bekymringer, der er rejst. En sådan undersøgelse kunne evt. strække sig over 4 måneder med indbyggede overvågede samvær. Herefter kunne landsretten vurdere sagen.
Den trufne afgørelse sparker sagen til hjørne, der skal sparkes helt uden for ”stadion”. Sagen skal reelt starte helt forfra og vil så igen kunne ende i landsretten om et par år.
Viggo Bækgaard
9. november 2020