Fortsat fælles forældremyndighed over 8årig D med tourrette syndrom begrundet blandt andet med sygdommen og behovet for hyppige beslutninger herom, TFA 2009/493 ØLD EF

Fortsat fælles forældremyndighed over 8årig D med tourrette syndrom begrundet blandt andet med sygdommen og behovet for hyppige beslutninger herom, TFA 2009/493 ØLD EF

Byrettens begrundelse.

Retten finder efter parternes forklaringer og det i øvrigt foreliggende, at begge parter er egnede til at varetage forældremyndigheden over S. Efter bevisførelsen for retten lægges det til grund, at S igennem hele sin opvækst har haft nær tilknytning til begge forældre. Det lægges endvidere til grund, at S er en dreng, der som følge af sine diagnoser har et ganske særligt behov for, at forældrene kan samarbejde omkring ham, hvilket parterne efter forklaringerne er opmærksomme på.

Efter parternes samstemmende forklaringer om, at parternes samarbejde foregår på et tåleligt niveau, og uanset at parterne tidligere ikke umiddelbart har været enige om skoleskift, finder retten, at parterne hidtil på en i det væsentlige tilfredsstillende måde har samarbejdet om S’ forhold. Retten finder på den baggrund, at det er bedst for S, at der tillægges parterne fælles forældremyndighed over ham, jf. lov om forældreansvar § 14.

Landsrettens begrundelse.

Som følge af sine sygdomme har S behov for, at der regelmæssigt træffes en række væsentlige beslutninger, herunder om den medicinske behandling og om skolegang.

Det forudsætter ved fælles forældremyndighed over S, at forældrene kan samarbejde godt, således at der hurtigst muligt kan opnås enighed til gavn for S. Moderen har i en lang årrække haft forældremyndigheden over S alene, og det må lægges til grund, at forældrene siden samlivsophævelsen hovedsageligt har kommunikeret skriftligt omkring S.

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer og det indtryk, som forældrene har givet landsretten, finder landsretten, at det er ganske usikkert, om samarbejdet mellem forældrene kan blive væsentligt forbedret, hvis faderen tillige får del i forældremyndigheden over S. Herefter og efter en samlet vurdering af bevisførelsen i øvrigt finder landsretten, at det er bedst for S, at der ikke etableres fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 14, stk. 1, jf. § 4.
Efter det anførte tages moderens påstand til følge, således at forældremyndigheden forbliver hos hende alene.