Fortsat fælles forældremyndighed over 6-årig trods Fs tilhold over for mor. Samværsafgørelse TFA 2012/259 ØLD

Fortsat fælles forældremyndighed over 6-årig trods Fs tilhold over for mor. Samværsafgørelse TFA 2012/259 ØLD

 

Byrettens begrundelse

 

Forældremyndighed

 

Retten kan – hvis tungtvejende grunde taler for det – ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11.

 

Det fremgår af M’s forklaring, at F ikke har chikaneret hende siden maj 2011. Det fremgår herudover af parternes forklaringer, at de er enige om blandt andet barnets skolevalg, religiøse forhold og beklædning. Retten finder, at parternes samarbejdsproblemer ikke er svære og uovervindelige.

 

Herefter, og da der ikke er oplyst omstændigheder, som kan medføre et andet resultat, opretholdes den fælles forældremyndighed over D.

 

Bopælsret

 

Det fremgår af parternes påstande, at de er enige om, at bopælsretten – hvis der fortsat skal være fælles forældremyndighed – skal være hos sagsøger.

 

Retten har – jf. ovenfor – fundet, at der fortsat skal være fælles forældremyndighed over D, og retten lægger derfor parterens enighed om bopælsspørgsmålet til grund.

 

Samværsret

 

F har nedlagt påstand om afvisning af samværssagen fra retten. M har påstået samværsspørgsmålet realitetsbehandlet af retten.

 

Hvis en sag om forældremyndighed efter forældreansvarslovens § 11 eller om bopæl efter forældreansvarslovens § 17 indbringes for retten, kan hver forælder anmode om, at også spørgsmål om samvær afgøres under retssagen, jf. forældreansvarslovens § 38, stk. 3, 1. pkt.

 

Af bemærkningerne til lovbestemmelsen (lovforslag L 28, 2004-2005, 2. samling, bemærkninger til § 1, nr. 9 – lovforslagets § 30 a) fremgår blandt andet:

 

»… Det kræver en speciel anmodning fra en af forældrene, før domstolene medtager samværs- eller kontaktspørgsmålet i en forældremyndighedsdom. Den kan fremsættes i en anmodning om, at statsforvaltningen indbringer forældremyndighedssagen for retten, eller under retssagen.«

 

En anmodning om rettens stillingtagen til samvær kan således også fremkomme under retssagen, hvilket i nærværende sag er sket.

 

Retten tager derfor ikke sagsøgtes afvisningspåstand til følge.

 

Parterne har i statsforvaltningen den 6. april 2011 indgået aftale om F’s samvær, jf. side 4 i statsforvaltningens notat af samme dato (sagens bilag 2). Det fremgår blandt andet:

 

»Forældrene aftalte følgende vedrørende samvær:

 

Hver mandag og onsdag med afhentning i institution til mellem kl. 18.30-19.00, hvor far afleverer hos mor.

 

Såfremt far den pågældende dag ønsker samværet udvidet til kl. 19.30, er det i orden med mor såfremt far lægger et brev herom i mors postkasse.

 

 

Forældrene oplyses om, at nærværende aftale indgået hos statsforvaltningen kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 3. …«

 

Retten kan ændre en aftale om samvær, hvis forholdene har ændret sig væsentligt, jf. forældreansvarslovens § 38, stk. 3, 1. pkt., jf. § 21, stk. 4, jf. § 39.

 

Aftalen om samvær er indgået så sent som den 6. april 2011. M har i retten forklaret blandt andet, at F ikke har chikaneret hende eller D siden maj 2011.

 

På ovenstående baggrund – og da det nedlagte polititilhold ikke ses at være til hinder for samværets afholdelse, således som afhentnings- og afleveringssituationen er aftalt – er der ikke sket væsentlig ændringer, som kan medføre en ændring af det aftalte samvær.

 

Retten har fundet, at således som sagens omstændigheder er, har det ikke været nødvendigt at indhente oplysninger fra tilholdssagen hos politiet for at kunne afgøre, om der er tale om væsentligt forandrede forhold.

 

Retten tager herefter sagsøgtes subsidiære påstand vedrørende samvær til følge.

 

Landsrettens begrundelse:

 

Landsretten lægger efter begge parters forklaringer til grund, at faderen nøje har overholdt samværet med D, der har et godt og nært forhold også til sin far. Parterne har heller ikke for landsretten været uenige om D’s skolegang, religiøse forhold eller andre væsentlige spørgsmål vedrørende D. Faderen har erklæret sig og også i praksis vist sig indstillet på at kommunikere om D med respekt af det meddelte tilhold og moderens beskyttede adresse. Landsretten finder herefter ikke, at der foreligger svære eller uovervindelige samarbejdsproblemer mellem forældrene om D og finder derfor, at der heller ikke efter det fremkomne for landsretten foreligger tungtvejende grunde, som indebærer, at det er bedst for D, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4.

 

For så vidt angår samvær lægger landsretten vægt på, at D, der i august 2011 startede i 0. klasse, efter det oplyste har brug for tryghed og stabilitet, og at den nuværende ordning med to ugentlige eftermiddagssamvær med afhentning og aflevering i institution er velfungerende for D. Landsretten finder derfor ikke, at hensynet til D tilsiger, at samværet udvides, således som faderen har påstået, hvorfor landsretten tager moderens påstand om samvær til følge.

 

Med denne ændring stadfæster landsretten dommen, for så vidt den er anket.