Fortsat fælles forældremyndighed over 4-årig P og 1-årig D tros Fs varetægtsfængsling, TFA 2010/273 ØLD

Fortsat fælles forældremyndighed over 4-årig P og 1-årig D tros Fs varetægtsfængsling, TFA 2010/273 ØLD

Byrettens begrundelse:

Sagsøgte har siden august 2008 været varetægtsfængslet i surrogat på – – – Psykiatriske Hospital, – – -, som sigtet for medvirken til groft røveri. Der er endnu ikke udfærdiget anklageskrift. Sagsøger har været anholdt er og ligeledes sigtet for medvirken til røveriet.

Der foreligger ingen lægelige oplysninger vedrørende parterne, men sagsøger har oplyst, at hun lider af paranoid skizofreni, men er velmedicineret, og at hun ikke har været indlagt siden 2004 og dengang kun i få timer. Sagsøger modtaget førtidspension. Sagsøgte har forklaret, at han under varetægtsfængsling i isolation i 2004 udviklede en psykose udløst af en kraftig klaustrofobi. Han er i dag medicineret.

Børnene har altid boet sammen med sagsøger. Sagsøgte har i lange perioder haft en betydelig kontakt med D, og de har boet sammen i perioder. Sagsøgte har på grund af varetægtsfængslingen blot set S nogle få gange.

Der foreligger et modsætningsforhold mellem parterne. Sagsøger har anført, at sagsøgte truer hende, og at sagsøger er bange for sagsøgte. Der foreligger ingen dokumentation for afgørelser fra politiet eller anmeldelser. Det er rettens indtryk, at sagsøger under sagsøgtes varetægtsfængsling har modarbejdet dennes samvær med børnene.

Der henstår en række usikkerhedspunkter herunder udfaldet af sigtelserne for medvirken til røveri mod parterne.

Det er oplyst for retten, at D er meget glad for sagsøgte, og at de tidligere har haft en tæt kontakt.

Samlet finder retten ikke, at der på nuværende tidspunkt foreligger sådanne tungtvejende grunde, der kan medføre ophævelse af den fælles forældremyndighed, hvorfor den fælles forældremyndighed over børnene opretholdes.

Børnene bør fortsat have bopæl hos sagsøger.

Landsrettens begrundelse:

Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse. Landsretten har derfor ikke fundet grundlag for at imødekomme en anmodning fra indstævnte om foretagelse af en børnesagkyndig undersøgelse.

Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten findes det sandsynliggjort, at der på nuværende tidspunkt foreligger sådanne alvorlige samarbejdsproblemer eller andre tungtvejende grunde, at det vil være bedst for D og S, at den fælles forældremyndighed ophører.

Landsretten stadfæster herefter dommen.