Fortsat fælles forældremyndighed over 4-årig D og optrappende samvær for F til en 10-4-ordning trods højt konfliktniveau og voldsproblematikker, ØLD 24. november 2020, utrykt
Jeg har modtaget dommen fra M og henviser til kommentarerne nedenfor. Her gengives alene retternes præmisser:
Byrettens begrundelse:
Ved dom af 21. marts 2018 fra Retten i Århus blev der taget stilling til mors påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed og fars påstand om, at Ds bopæl skulle være hos ham. Det fremgår af rettens præmisser:
”Uanset det, som M har forklaret om vold og uoverensstemmelser under samlivet, er det ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt godtgjort, at forældrene ikke kan samarbejde om Ds forhold. Der er således ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens §§ 4 og 11.
M har under samlivet har tilbragt langt mere tid sammen med D end F, og F har ikke set D siden oktober 2017. Da D herefter må anses for at være mest knyttet til M, vil det være bedst for D fortsat at have bopæl hos M, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17.”
Dommen blev efter det oplyste anket af mor, som efterfølgende frafaldt anken.
Ad fælles forældremyndighed
Forældrene har siden samlivsophævelsen i 2017 ikke haft noget reelt samarbejde om D. Dette har dog ikke medført, at der har været beslutninger af betydning for D, der ikke har kunne træffes.
Retten finder, at forældrenes manglende samarbejde i væsentligt omfang har sammenhæng med den verserende konflikt om fars samvær med D. Retten finder derfor, at der ikke er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, før det, efter samværet er lagt i faste rammer, som det gøres ved denne dom, viser sig, om samarbejdet kan retableres, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 11.
Ad bopælen
Såvel under parternes samliv som efterfølgende har mor været Ds primære omsorgsperson. Der er ingen oplysninger, der tyder på, at mor ikke er egnet som bopælsforælder. Retten finder derfor, at D skal beholde bopæl hos mor, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17.
Ad samvær:
Far blev ved Vestre Landsrets dom af 12. april 2018 med dommerstemmerne 3 mod 3 frifundet for at have begået simpel vold mod mor ved at have grebet fat i mors håndled og ført hende til lejlighedens entredør.
Det fremgår af en sagkyndig erklæring af 14. maj 2018 angående far udarbejdet af en psykolog til Statsforvaltningen i forbindelse med den da verserende samværssag, at der ikke var risiko for, at han kunne komme til at udsætte D for fysisk eller psykisk vold. Det fremgår videre, at far havde begrænsede evner til empati og mentalisering. Det fremgår videre, at far teknisk og formelt set har indsigt i børns basale behov. Det fremgår endelig, at fars evne til at finde balance mellem at varetage et barns behov overfor egene behov kompliceres af hans begrænsede evne til empati og mentalisering.
Der blev herefter afholdt støttede samvær i september og oktober 2018.
Det fremgår af den børnesagkyndiges rapport fra samværene:
”Helhedsindtryk af samværsforløbet:
Der har været afholdt samvær en gang om ugen i fem uger. Både F og D er mødt veloplagte og med god energi til alle samværene.
Samlet set gennem samværsforløbet får man et indtryk af en dreng, som trives i samværet med sin far. D virker tryg ved F og har ved alle samværene henvendt sig til F og ønsket, at F var en del af hans leg.
Generelt har samværet foregået på en for D behagelig måde og der har ikke været anledning til børnesagkyndiges indblanding.
Børnesagkyndiges indtryk er, at D og F har haft stor glæde af hinanden ved alle samværene. F har i alle samværene haft sit fulde fokus på D. Han har ikke været optaget af andre ting, så som sin telefon eller lignende.
F har gjort samværene genkendelige for D. F har fokus på at gentage de samme aktiviteter. Samværene har aktivitetsmæssigt været på Ds præmisser. F har givet D tid til at vende sig til ham og til stedet.
F er gennem alle samværene afslappet og relevant i kontakten overfor D. Det opleves at F har en rolig stemmeføring og på intet tidspunkt, tales der vredt eller hårdt til D. Det er indtrykket, at F fra gang til gang er blevet mere rolig omkring, at børnesagkyndige har været tilstede i rummet.
Børnesagkyndige har ikke haft mulighed for at observere kontakten mellem F og M da M har valgt ikke at møde med D til de overvågende samvær.
På baggrund af de afholdte samvær, er det indtrykket, at relationen mellem F og D er god. Det overordnede indtryk er, at F tager sin forældrerolle alvorligt. Han møder altid velforberedt, tilbyder forplejning, er god i leg og har vist kærlig omsorg og støtte overfor D.
Samværsforløbet foregik uden støtte og det vurderes, at det fremadrettede samvær godt kan foregå udenfor Statsforvaltningens rammer.”
Statsforvaltningen traf herefter den 30. oktober 2018 en afgørelse om dagssamvær med optrapning til overnatning og herefter optrapning til weekendsamvær.
Mor har anket afgørelsen og har siden januar 2019, hvor der skulle optrappes til samvær med overnatning, undladt at følge afgørelsen. Der har herefter efter midlertidig beslutning fra fogedretten været 3 timers samvær om ugen.
Retten finder ikke grundlag for under denne sag at forholde sig til, om den midlertidige ordning er bortfaldet.
Der foreligger ikke oplysninger fra den nuværende institution eller kommune om problemer med eller reaktioner fra D på samværene.
Retten finder herefter, at der ikke er grund til, at far ikke skal have samvær med D i sædvanligt omfang herunder med overnatning.
Mor har ikke haft konkrete indvendinger mod den samværsordning, der er indeholdt i fars påstand, bortset fra afleveringssted. Retten finder det naturligt, at far henter D i børnehaven, så han får mulighed for at følge med i, hvad der sker i børnehaven. Der afsiges derfor dom i overensstemmelse med fars påstand.
Ad erstatningssamvær
Retten finder det ikke godtgjort, at mor har misligholdt samværsordningen, hvorefter far har ret til 3 timers samvær om ugen. Der er allerede derfor ikke grundlag for at tilkende erstatningssamvær.
Konklusion:
Fortsat fælles forældremyndighed
Bopæl hos M
Optrappende samvær i 2-måneders intervaller i 6 trin sluttende med samvær fra torsdag til fredag i lige uger og i ulige uger fra fredag til mandag.
Feriesamvær, der ikke gennemgås her.
Landsrettens begrundelse:
Særligt for så vidt angår F påstand om erstatningssamvær fremgår det af samværsdokumentet, at bl.a. hverdagssamvær bortfalder, hvis samværet helt eller delvist ligger i bopælsforælderens ferier med D, hvis ferien ligger i skoleferierne. Da de tre dage, som F påstår sig tilkendt erstatningssamvær for, alle er varslet og som anført i samværsdokumentet ligger inden for skoleferierne, må samværet de omhandlede dage anses
for bortfaldet. Det tiltrædes derfor, at M er frifundet for påstanden om erstatningssamvær.
Landsretten er også i øvrigt enig i familierettens resultat og begrundelserne vedrørende fælles forældremyndighed og samvær. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæster således familierettens dom, så vidt den er anket.
Konklusion:
fælles forældremyndighed.
fortsat bopæl hos M, hvilket ikke var til behandling i landsretten.
Samværsordning som fastsat i byretten:
Kommentar:
Dommen er som nævnt modtaget fra M. Med dommen fulgte en del supplerende materiale til min forståelse. Jeg vælger som oftest i sager, jeg modtager, at gengive retternes præmisser med ganske korte supplerende forklaringer.
Det er tydeligt, at sagen er langstrakt. D er på domstidspunktet i landsretten 4 år og 4 mdr. Der har været uafbrudt konflikt i mere end 2 år.
M hævder at have været udsat for vold. F blev frifundet i landsretten med dommerstemmerne 3-3. Flere dommere har altså fundet volden bevist. Men stemmelighed skal juridisk medføre frifindelse.
Man kan også af domspræmisserne ovenfor se, at der har været nogen problemer omkring Fs forældreevne.
Det er oplyst i sagen, at F har været militært udstationeret og er kommet hjem med typiske problemer knyttet til oplevelser i den sammenhæng men ifølge egen læge rask.
M oplyser, at D er under udredning for autisme og næsten uden sprog.
Et omfattende samvær under de beskrevne omstændigheder virker ”frisk” og ”modigt”. Der skal tydeligvis meget til at stoppe et samvær. M havde i landsretten nedlagt påstand om ophør af samvær, subsidiært dagsamvær på 3 timer.
Er dommen måske et eksempel på, at børn er forsøgsdyr i den hellige politiske korrektheds navn? Det kan jeg trods alt ikke vurdere sikkert. Mor mener det helt åbenlyst, og jeg siger i den forbindelse blot, at jeg ofte på det seneste har luftet den hypotese, at tendensen går lidt i den retning for tiden.
Viggo Bækgaard
4. januar 2021