Fortsat fælles forældremyndighed over 15-årig, der hverken havde samvær eller ønskede, at F fik del i forældremyndigheden, TFA 2021/424 VLD
Sagen er rejst af M, der ønskede den fælles forældremyndighed ophævet.
Byrettens begrundelse:
Det fremgår af oplysningerne i sagen, at sagsøgeren, M, og sagsøgte, F, ophævede deres samliv i 2007. B har siden haft bopæl hos sin mor, men samvær med sin far indtil januar 2019. Forud for at samværet ophørte, foregik det efter en 6/8-ordning.
Det fremgår af et referat fra et familiemæglingsmøde mellem M og F i Familieretshuset den 24. juni 2020, at parterne ikke kunne nå til enighed omkring udstedelse af pas til B. Det fremgår af parternes forklaringer under hovedforhandlingen, at det fortsat ikke var lykkedes, at B havde fået et pas.
Under en børnesamtale i Familieretshuset den 17. august 2020 gav B klart udtryk for, at hun ikke havde lyst til at have samvær med sin far og ønskede, at han ikke skulle have del i forældremyndigheden over hende.
Under børnesamtalen i retten den 2. februar 2021 gav B på ny klart udtryk for det samme. Det fremgik af børnesamtalen, at B belastes af sagen om kontakten med hendes far.
På den baggrund finder retten, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om B’s forhold til hendes bedste, og at det er bedst for B, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
B har i forvejen bopæl hos sin mor, og retten tillægger derfor M forældremyndigheden over B alene.
Byrettens resultat:
M eneforældremyndighed.
Landsrettens begrundelse:
Det er forældreansvarslovens klare udgangspunkt, at et barn har ret til to forældre, der skal tage fælles ansvar for barnet, og det følger af lovens § 11, at den fælles forældremyndighed kun kan bringes til ophør, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
F har nu medvirket til, at B har fået udstedt et pas, og der er ikke oplysninger om andre konkrete forhold vedrørende B’s trivsel, herunder hendes sundhed og uddannelse, som F ikke har ønsket at samarbejde om. B har efter byrettens dom med bistand fra M genoptaget kontakten til F’s mor, som hun ikke havde set i mere end 2 år, og det må lægges til grund, at B har haft glæde herved.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder parternes forklaringer, finder landsretten, at der ikke er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om B’s forhold til hendes bedste, jf. forældreansvarslovens § 11. Den omstændighed, at B der er 15 år, ikke ønsker at se sin far, og at hun har et udtrykt ønske om, at faren ikke skal have del i forældremyndigheden, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat.
Som følge af det anførte tager landsretten F’s frifindelsespåstand til følge, således at parterne fortsat har fælles forældremyndighed over B.
kommentar:
En del forældre også fra den allernærmeste fortid vil have hørt mit råd, når f. eks. en mor ønsker at få ændret den fælles forældremyndighed vedrørende et stort barn. For en 14-15 årig går refleksionerne ofte på, hvad der egentlig er tilbage at blive uenige om. Faktisk er det kun ”pas og efterskole” lidt populært sagt.
I praksis løses begge dele uden ophævelse af fælles forældremyndighed.
I det perspektiv er dommen sådan set ikke helt vanvittig. Grundlæggende strider den egentlig mest mod det bærende princip, hvorefter alle afgørelser vedrørende børn skal træffes, efter at man har lyttet til og fulgt barnets mening alt efter alder og modenhed.
Forældremyndighed betyder i praksis ikke så meget for en 15-årig.
Jeg sidder selv i øjeblikket med en lidt modsat problemstilling, som jeg allerede har løftet lidt af sløret for på vores facebook side. Her er problemstillingen, at en far søger fælles forældremyndighed over en pige, der i dag er 17 år og halvanden måned. Han har ikke haft samvær, siden pigen var 4-5 år.
I den i forhold til nærværende sag omvendte situation, kan man fundere over formålet med selve sagen. Men den sag skal I nok høre om, når den måtte være færdig. Spørgsmålet er egentlig mest, om det kan nås i både by- og landsret på mindre end et år. Den er ikke færdigbehandlet i Familieretshuset endnu.
Sagen om den 17-årige blev færdigbehandlet i Familieretshuset efter “børnesamtalen”, hvor hun var meget tydelig om sine ønsker. Herefter trak faren begæringen.
Viggo Bækgaard
2. december 2021