Fortsat fælles forældremyndighed og bopæl hos M, trods uenighed om skolevalg. Landsretten udtaler, at skole kan bestemmes af bopælsforælderen, ØLD af 18. oktober 2012, utrykt.

Fortsat fælles forældremyndighed og bopæl hos M, trods uenighed om skolevalg. Landsretten udtaler, at skole kan bestemmes af bopælsforælderen, ØLD af  18. oktober 2012, utrykt.

Sagen kom til at omhandle nogle principielle betragtninger om skolevalg.

Undertegnede kender kun landsretsdommen og har således ikke set byretsdommen.

Umiddelbart forud for landsrettens præmisser anføres følgende i dommen:

Retsgrundlaget:

På en forespørgsel fra Familiestyrelsen af 8. april 2009 har Undervisningsministeriet afgivet en udtalelse om fælles forældremyndighed og uenighed om skolevalg, gengivet i TFA 2009/443, hvoraf blandt andet fremgår:

”Forældres rettigheder efter folkeskoleloven tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven, jf. folkeskolelovens § 54, stk. 1. Hvis begge forældre har del i forældremyndigheden, udøves de omhandlede rettigheder af forældrene i fællesskab. Det fremgår endvidere, at bortset fra spørgsmål om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.

Folkeskolelovens § 36, stk. 2, er sålydende:

“Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 8, og § 22.”.

Det følger af bestemmelsen, at barnet skal optages i distriktsskolen, medmindre forældrene vælger, at barnet skal gå i en anden folkeskole, jf. bestemmelsen om frit skolevalg i lovens § 36, stk. 3, skal gå i en fri grundskole mv. eller skal hjemmeundervises, jf. ovennævnte bestemmelse i lovens § 33, stk. 2, eller at kommunalbestyrelsen henviser barnet til undervisning på en anden skole end distriktsskolen, jf. bestemmelserne om henvisning til specialundervisning eller dansk som andetsprog mv. i lovens § 3, stk. 2, § 5, stk. 8, eller § 22.

På den anførte baggrund er det Undervisningsministeriets opfattelse, at kommunalbestyrelsen, hvis forældrene med fælles forældremyndighed ikke kan blive enige om, hvilken skole deres barn skal gå på, skal optage barnet i distriktsskolen i henhold til folkeskolelovens § 36, stk. 2.”

Landsrettens begrundelse:

Fs påstande om bopæl og samvær er en gentagelse af hans påstande herom for byretten, og disse påstande er for landsretten fremsat i svarskriftet, der fremkom efter ankefristens udløb. Landsretten finder imidlertid ikke derfor grundlag for at afvise disse påstande, jfr. princippet i retsplejelovens § 376.

Det kan efter forklaringerne lægges til grund, at der mellem forældrene hidtil i det væsentlige har været enighed om børnenes forhold bortset fra det nu opståede spørgsmål om skoleskift. Landsretten finder ikke, at denne uenighed om skoleskift giver holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste, jfr. forældreansvarslovens § 11, 1. punktum som affattet ved lov nr. 600 af 18. juni 2012 om ændring af blandt andet forældreansvarsloven, der trådte i kraft den 1. oktober 2012.

Landsretten tiltræder derfor, at der fortsat skal være fælles forældremyndighed, hvilket vil være bedst for børnene, jfr. forældreansvarsloven § 11, jfr. § 4.

Børnene vil i medfør af bestemmelsen i folkeskolelovens §36, stk. 2 kunne optages i en skole i det skoledistrikt, hvor de har bopæl, hvilket efter landsrettens opfattelse efter ordlyden af bestemmelsen må gælde, uanset om forældrene er enige herom.

Landsretten finder efter oplysningerne om Ds personlige forhold, som fremgår af sagens akter, hvilket er bestyrket af landsrettens iagttagelser med ham, at det er bedst for ham at fortsætte i skolen i Xby.

Af de grunde, som byretten har anført, og da M udtrykkeligt har erklæret at D ville blive gående på skolen i Xby, tiltræder landsretten, at børnene fortsat skal have bopæl hos hende.

Af hensyn til transporttiden fra Fs bopæl til Xby og til Ds muligheder for at være sammen med sine kammerater, fastsættes Fs samvær med D som en 7/7-ordning.

For at medvirke til at skabe den fornødne stabilitet for P i sit nye miljø, herunder i forbindelse med skoleskift, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at F skal have samvær med P i hidtidigt omfang.

kommentar:

De to fremhævninger er mine.

Afgørelsen synes at cementere, at skoleproblematikken efter landsrettens – efter min opfattelse – berettigede opfattelse skal pilles ud af den del af forældreansvarsretten, der dybest set alene handler om barnets bopæl. Det skal ikke være et selvstændigt forældremyndighedsemne, uanset hvad der måtte stå i lovbemærkninger og kompetenceskemaer.

Efter min mening bør problematikken være en anden – og konsekvenserne anderledes, hvis spørgsmålet reelt handler om skoleformen (friskole contra folkeskole f. eks.).

Jeg har endnu ikke set nogle afgørelser, hvor retten går ind i en konkret bedømmelse af, hvilken skole børnene skal gå på. Alligevel er der en snert af det i denne sags andet af mig fremhævede afsnit, hvor landsretten for så vidt direkte siger, at det ene barn skal have bopæl hos M, der har erklæret, at D skulle blive ved med at gå i skolen.

I afgørelsen TFA 2011/319 blev den praktiske konsekvens af afgørelsen, at retten bestemte, at børnene skulle blive på en bestemt (fri)skole.

Jeg noterer i øvrigt, at netop i skoleafgørelserne har Østre Landsret været meget opmærksom på forarbejderne til lovreglerne, herunder på f. eks. udtalelsen fra undervisningsministeriet.

Der er på den baggrund ikke tvivl hos mig om, at landsretterne er godt trætte af de kampe, som har skoleproblemet som et måske ikke fuldtonet relevant omdrejningspunkt.

Viggo Bækgaard