Fortsat eneforældremyndighed over D på 5 år hos M, VLD 26. juni 2019, utrykt
Byrettens begrundelse
Indledningsvis bemærkes det, at X Kommune i § 50-undersøgelsen, der er afsluttet den 16. august 2018, konkluderer, at D fortsat er i mistrivsel.
Børnehaven, der oprindeligt har lavet en indberetning til kommunen, udviser fortsat stor bekymring for D, da de endnu ikke ser en dreng i trivsel.
I kommunens vurdering peges bla. på forældrenes høje konfliktniveau, men også på at Ds barndom og liv har været meget turbulent, ustabilt og ustruktureret ift. forældrenes konflikter, flytninger, fars ind- og udgang af huset og mors liv med tidligere kæreste, som også har været turbulent.
Psykolog Ps har i sin erklæring af 31. juli 2018 vurderet, at Ds udviklingsmæssige udfordringer er store, og at det kræver ro og stabilitet i hans liv. D har brug for struktur og ydre regulering samt omsorg og en vedvarende skærpet opmærksomhed, så han kan støttes og stimuleres, for at han kan udvikle sig på alle områder.
Af erklæringen fremgår det endvidere, at F udviser en høj grad af omtanke, en god mentaliseringsevne samt ansvar i forhold til at tage vare på D. Han er opmærksom på Ds trivsel og giver D omsorg og den opmærksomhed, som er nødvendig i forhold til at få ham ind i en sund og positiv udvikling.
I erklæringen vurderes det, at M vil det godt for sin søn, og at hun har gode hensigter.
Hvorvidt det lykkes for hende at omsætte hensigterne i dagligdagen, må der herske usikkerhed omkring. M efterlader det indtryk, at hendes mentaliseringsevne er svag.
På baggrund af sagens oplysninger, herunder særligt de udviklingsmæssige udfordringer og dermed de særlige behov, som D har, finder retten, at der er et behov for en høj grad af stabilitet og struktur samt for en målrettet indsats overfor D med hjælp, støtte og skærpet opmærksomhed.
Da parterne har et meget højt konfliktniveau og bla. ikke kan tale sammen, finder retten det helt udelukket, at parterne ville kunne håndtere en fælles forældremyndighed vedrørende D.
Ifølge psykologen efterlader M det indtryk, at hendes mentaliseringsevne er svag. Blandt andet hendes pludselige flytning til X tyder efter rettens opfattelse også på, at hensynet til D og hans behov for struktur, ro og stabilitet samt hans samvær med sin far måske ikke har været hendes primære fokus.
Som følge af Fs stabile forhold, hans omsorg og opmærksomhed på Ds trivsel samt hans gode mentaliseringsevne, finder retten, at det vil være bedst for D, at forældremyndigheden overføres og tillægges F alene.
Retten bemærker herved yderligere, at F på forhånd har undersøgt, at der i den integrerede vuggestue/børnehave, som D oprindelig gik i, (institution), står en plads åben for D.
Ved en overførsel af forældremyndigheden vil D således vende tilbage til et for ham kendt miljø, herunder en kendt institution og flere legekammerater.
Dertil kommer, at F findes at være bedre til at formidle et konstruktivt samarbejde med M om D end omvendt, hvilket findes påkrævet af hensyn til D. Det findes således at være et – blandt flere – vigtigt indsatsområde, jf. også til dels vurderingen i §50-undersøgelsen, at parternes konflikter nedtrappes, for at sikre, at D kommer i god trivsel igen.
Konklusion: byretten når frem til, at forældremyndighed overføres fra M til F.
Landsrettens begrundelse
Efter forældreansvarslovens § 14, jf. § 4, skal afgørelser om overførsel af forældremyndighed træffes efter, hvad der er bedst for barnet.
Det fremgår af de seneste udtalelser fra børnehaven og kommunen, at D er inde i en god udvikling på alle områder, og at bekymringen for hans trivsel og udvikling er dalet over de sidste måneder. Det fremgår videre, at D har profiteret af, at der i den seneste periode har været stabilitet om hans hverdag, hvilket er vigtigt at fastholde frem til hans skolestart i 2020.
Det lægges efter forklaringerne og den bømesagkyndige undersøgelse til grund, at begge forældre vil det bedste for D, og at de begge vil kunne skabe gode rammer for D. Det lægges til grund, at der på grund af Ds forhold vil være behov for støtte, uanset hvor D bor.
D har haft bopæl hos sin mor siden samlivet mellem parterne ophørte og har siden september 2017 boet sammen med sin mor i X. Det er ifølge den bømesagkyndige bekymrende, hvis D skal skifte institution netop nu, hvor han er ved at komme i trivsel, også selv om det af den bømesagkyndige samtidig er vurderet, at Fs hjem umiddelbart må siges at være de bedste rammer for D.
På den baggrund finder landsretten efter en samlet vurdering, at det nu vil være bedst for D, at han kan forblive i sine rammer og få fordel af den stabilitet, som er kommet, herunder også i forhold til samarbejdet omkring samværet, som er vigtigt for Ds fortsatte trivsel og udvikling.
Landsretten finder efter oplysningerne om parterne og deres forhold, at der ikke er grundlag for fælles forældremyndighed på nuværende tidspunkt.
Landsretten tager derfor Ms principale påstand til følge.
Konklusion: M frifindes og har derfor fortsat fuld forældremyndighed.
kommentar:
Dommen er en af mange, som jeg modtager udefra med tilladelse til at lægge herop.
Jeg har modtaget by- og landsretsdommene og den børnesagkyndige undersøgelse. Jeg kan se, at der i 2017 har været en forældreansvarssag, hvor M fik bopæl under fælles forældremyndighed i Østre Landsret, og at hun derefter flyttede til Sønderjylland fra Sjælland.
Det fremgår ret tydeligt af sagen, at M har været ustabil i forhold til at lade D komme i institution og forhindret samvær i et vist omfang.
Byretsdommen er temmelig kontant over for M både i ord og konklusion.
Landsretten lægger til grund, at det nu går bedre. Byretsdommen er fra 18. september 2018. Landsretsdommen fra 26. juni 2019.
Det fremgår af sagen, at D har nogle udfordringer og vil have det, uanset hvor han får bopæl.
Jeg læser hændelsesforløbet sådan, at der må have været “noget galt” allerede under den første retssag, hvor M fik eneforældremyndighed for et par år siden. Jeg kender ikke den gamle sags nærmere omstændigheder.
Der var en børnesagkyndig samtale med parterne i byretten og lidt usædvanligt en børnesagkyndig undersøgelse også i landsretten. Det fremgår, at M er flyttet fra Sjælland til Jylland . I den børnesagkyndige rapport citeres M for dette: “Ved at flytte til Jylland, har M opnået, at afstanden har givet hende ro”. M har under sagen hævdet, at F har været psykisk og fysisk voldelig.
Det fremgår af den børnesagkyndige rapport, at det “tilsyneladende (falder) F let at være sammen med D, der er et naturligt og utvunget samspil.” Videre hedder det: “Det er min oplevelse, at M askal kæmpe mere for relationen og kontakten/respekten”.
Landsrettens præmisser fortæller, at den lægger vægt på den aktuelle forandring. Hvis der gennem lang tid har været udfordringer hos den ene forælder, kunne man godt frygte, at en forandring mellem en byrettens og landsrettens behandling er udtryk for evnen til at omstille sig på kort sigt, mens der er fokus på.
Jeg bruger af og til udtrykket “dommernaivitet” i sådan en sammenhæng.
Ovenstående er blot udtryk for mine refleksioner.
Viggo Bækgaard, 1. juli 2019