Fortolkning af aftale om samvær. Kendelse om udlevering ophævet, TFA 2015/204 VLK

Fortolkning af aftale om samvær. Kendelse om udlevering ophævet, TFA 2015/204 VLK

Byrettens begrundelse:

Parterne har under møde i Statsforvaltningen den 30. april 2014 aftalt, at F skulle have samvær med A hver 3. weekend fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 10. Samværet skulle optrappes til mandag morgen kl. 9.00 fra den 13. september 2014, medmindre parterne vurderede, at A ikke var klar til 2 overnatninger.

Parterne har under møde i Statsforvaltningen den 26. august 2014 aftalt, at F skal have samvær med A hver 3. weekend fra lørdag kl. 10 til mandag morgen kl. 9. Det lægges på den baggrund til grund, at parterne har vurderet, at A nu var klar til samvær med 2 overnatninger.

Da der ikke i øvrigt foreligger oplysninger i sagen, der indikerer, at en udlevering af A til samvær i overensstemmelse med parternes aftale kan antages at udsætte A sjælelige eller legemlige sundhed for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6, tages rekvirentens påstand til følge.

Da A efter det oplyste fortsat ikke udleveres til samvær i overensstemmelse med parternes aftale, pålægges M tvangsbøder på hver 1.000 kr., hvis A ikke udleveres til samvær i overensstemmelse med aftalen af 26. august 2014 hhv. den 15. november 2014 og den 6. december 2014, jf. retsplejelovens § 537, stk. 3.

Da F efter det oplyste kun har friweekend hver 3. weekend, og da A ikke tidligere – bortset fra 3 dage i sommerferien – har været på overnatning i mere end 1 nat, findes der ikke for tiden grundlag for at fastsætte erstatningssamvær for det manglende samvær den 25. oktober 2014, jf. retsplejelovens § 536, stk. 5.

Da M har undladt at udlevere A til samvær i overensstemmelse med en aftale indgået 2½ uge tidligere, uden at kunne påvise ændrede forhold, der kunne begrunde den manglende udlevering, findes der fortsat ikke grundlag for at give hende fri proces under sagen, jf. retsplejelovens § 500, stk. 2.

Landsrettens begrundelse (delvis):

Det fremgår af sagen, at mæglingen mellem parterne er gennemført.

På den anførte baggrund kan det ikke med den sikkerhed, der må kræves for at fremme en begæring om en umiddelbar fogedforretning, lægges til grund, at parterne har aftalt, at A skal udleveres til samvær med 2 overnatninger.

En gennemtvingelse af samvær, der ligger ud over det samvær, som parterne indgik aftale om den 30. april 2014, må derfor afvente, at parterne indgår en aftale, der er klar og utvetydig, eller at Statsforvaltningen træffer afgørelse om, hvorledes samværet skal finde sted.

Landsretten ophæver derfor den påkærede kendelse.