Forældremyndigheden over D på 10 og P på 6 tillagt F. Samværsordning på modellen 10/4, ØLD 4. september 2020, utrykt
Oplysninger i sagen:
Parterne har fælles forældremyndighed, og spørgsmålet om bopæl har tidligere været behandlet ved flere instanser, senest af Østre Landsret ved dom af 4. september 2018.
Der foreligger en række bilag i sagen, herunder forældreressource undersøgelser samt børnepsykologisk undersøgelse af 4. april 2018 foretaget at psykolog PS1, Statsforvaltningens samværsafgørelse af 15. marts 2019, referat af børnesamtaler med D og P fra juni 2019, journalrapporter fra X Kommune vedrørende samtaler med M og F samt børnenes institutioner m.v., X Kommunes udtalelse af 14. november 2019 til Familieretshuset, Familieretshusets referat af møde med F og M af 20. november 2019, Familieretshusets midlertidige afgørelse af 19. december 2019 om afslag på Ms ansøgning om tilkendelse af midlertidig bopæl, og statusudtalelser fra Ds skole af juni 2019, marts og maj 2020, og fra Ps børnehave af juni 2019, 6. marts og maj 2020.
Dommeren har ved kendelse af 24. marts 2020 truffet midlertidig afgørelse om ophævelse af samværet mellem M og D og P, mens sagerne verserer, i medfør af forældreansvarslovens § 29.
Psykolog Ps2 og dommeren afholdt en samtale med D og P.
(Generelt gælder, at børnene ret konsekvent i børnesamtaler har udtalt sig til fordel for livet hos M i forhold til hos F).
Byrettens begrundelse:
Efter det omfattende skriftlige materiale, som foreligger i sagerne sammenholdt med den afholdte samtale med D og P og de forklaringer, som parterne har afgivet, finder retten samlet set, at børnenes perspektiv og sagen i øvrigt er belyst i tilstrækkeligt omfang, således at der ikke er grundlag for at udsætte sagerne for at indhente yderligere oplysninger i form af en børnesagkyndig undersøgelse, således som M har anmodet om.
Det må efter de foreliggende oplysninger, herunder parternes forklaringer i retten, lægges til grund, at M og F siden samlivsophævelsen i 2015 har haft en meget konfliktfyldt relation, hvilket har givet sig udtryk i blandt andet flere retssager om børnenes bopæl, sager hos myndighederne angående samvær, et forløb formidlet af kommunen med henblik på bedring af kommunikationen mellem M og F, anmeldelser til politiet vedrørende vold, som efter det oplyste ikke har ført til sager, samt bistand fra familieretten til ud-levering af børnene efter samvær. Endvidere må det efter de foreliggende oplysninger, herunder samtalen med børnene i retten samt statusudtalelserne fra børnenes skole og børnehave, lægges til grund, at børnene er meget præget af forældrenes vedvarende konflikter.
På den baggrund finder retten, at der er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om M og Fs forhold til D og Ps bedste, og at det er bedst for D og P, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Efter en samlet vurdering finder retten det herefter bedst for D og P, at forældremyndigheden tillægges F alene. Retten har herved navnlig lagt vægt på, at børnene siden sommeren 2018 har haft bopæl hos deres far, der fortsat bor i børnenes barndomshjem, at P er startet i en skole tæt på bopælen og sammen med børn, som hun er knyttet til fra børnehaven, at børnene er tæt knyttet til hinanden, at F samarbejder med børnenes skoler og kommunen om at varetage børnenes tarv og, at M er bosiddende i en sådan afstand fra børnenes kendte nærmiljø, at en dagligdag hos hende er vanskelig at praksisere.
Efter en samlet vurdering af børnenes forhold, herunder hensynet til børnenes dagligdag, deres udtrykte ønske om at være sammen med deres mor og, at parterne siden marts 2019 har praktiseret en samværsordning, hvorefter børnene er hos M fra torsdag til søndag hver anden uge, finder retten, at D og P skal have samvær med M, jf. for-ældreansvarslovens § 19 og § 21, som nedenfor bestemt.
Resultat:
Eneforældremyndighed til F – 10/4-samværsordning.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten finder, at begge børns forhold og perspektiv er belyst ved de foreliggende oplysninger, og at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Anmodningen om gennemførelse af en børnesagkyndig undersøgelse imødekommes derfor ikke.
Efter oplysningerne i sagen om, hvorledes parterne har ageret efter deres samlivsophævelse i 2014, finder landsretten, at det kan lægges til grund, at der har været og er et særdeles højt konfliktniveau mellem parterne, hvilket har haft negativ indvirkning på børnene, herunder især D.
Herefter og ud fra en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder landsretten, at der er holdepunkter for at antage, at parterne ikke vil kunne samarbejde om børnene til deres bedste, og at det vil være bedst for børnene, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder om hver af parternes personlige forhold og ressourcer samt om deres tilknytning til og ageren i forhold til børnene, finder landsretten, når de af byretten anførte forhold tillige tages i betragtning, at det vil være bedst for D og P, at forældremyndigheden over dem tillægges F alene.
Landsretten finder, at der ikke foreligger oplysninger om omstændigheder, der giver grundlag for at træffe bestemmelse om at suspendere børnenes samvær med M, og af de samme grunde som byretten har anført, finder landsretten, at D og P bør have samvær med M i overenstemmelse med hendes subsidiære påstand herom.
Resultat:
Stadfæstelse af eneforældremyndighed til F og 10/4 samværsordning. Landsretten indeholder en fyldig ferieordning.
Kommentar:
Jeg har modtaget dommen fra M, der har vanskeligt ved at forstå, at retten tilsyneladende lægger afgørende vægt på en forældreresourceundersøgelse fra 2018, som M har klaget over til Psykolognævnet, og at man ikke har lyttet tilstrækkeligt til børnenes ønsker.
Det er mit indtryk, at Ms advokater i både by- og landsret har påpeget de nævnte forhold utvetydigt.
Min oplevelse må derfor være, at vi har et blandt tusindvis af afgørelser, hvor det ikke lykkes for domstolene at træffe en afgørelse på en måde, så også den tabende part forstår baggrunden.
Viggo Bækgaard