Forældremyndigheden over 8-årig overført fra M til F, selv om M kort forinden havde fået forældremyndigheden alene, TFA 2023/339 VLD

Forældremyndigheden over 8-årig overført fra M til F, selv om M kort forinden havde fået forældremyndigheden alene, TFA 2023/339 VLD

Byrettens begrundelse

Retten lægger efter sagens oplysninger til grund, at forældrene fortsat ikke kan samarbejde omkring deres søn B, uanset at det påvirker hans trivsel.

Der er iværksat en§ 50-undersøgelse ved kommunen.

B har boet hos sin far siden 19. august 2022, og det lægges efter sagens oplysninger og børnesamtalen til grund, at han udtrykker et stærkt ønske om at fortsætte hermed, og at han for tiden ytrer ønske om ikke at bo hos sin mor. Samtidig vil han rigtig gerne, at hans mor og far kunne snakke sammen, så han slap for flere sager.

Forældrene har begge nedlagt påstande om, at den anden forælder ikke skal have samvær.

De har begge tilsidesat afgørelser/og aftaler omkring deres søn, så de nanden forælder ikke har haft samvær i perioder. De samler begge på beviser for, at det anden forælder er uegnet eller opfører sig dårligt på trods af, at de efter tidligere børnesagkyndige undersøgelser begge er egnede som forældre. B har i en periode på knap 4 måneder boet hos sin far, og han udtrykker utryghed ved sin mors handlinger. F og B modtager støtte fra Kommunen. Kommunen har ikke udtalt kritik af forholdene hos far. Kommunen udtaler, at B er presset af forældrenes konflikt. Efter det og en samlet vurdering af sagens oplysninger er det bedst for B, at F får forældremyndigheden alene, så han kan blive boende hos sin far.

Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 4 og § 14.

Familieretten finder samtidig, at det er vigtigt, at B’s relation til sin mor reetableres hurtigst muligt. Da hans relation til hende for tiden er præget af utryghed, og da forældrene ikke kan samarbejde omkring samvær, f.eks. ved inddragelse af kommunen, tages morens påstand om samvær til følge på den måde, at der etableres 6 overvågede kontaktbevarende samvær i Familieretshuset efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.

Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 29 , jf. § 4.

Når samværene er gennemført, afgiver overvågeren en rapport om sit indtryk af forløbet af de overvågede samvær. Overvågeren sender rapporten til Familieretshuset, der træffer afgørelse om det fortsatte samvær.

Bestemmelsen om samvær kan fuldbyrdes, selvom dommen ankes, jf. retsplejelovens § 480.

Landsrettens begrundelse

Ad forældremyndighed

Dommerne Jens Hartig Danielsen og Linda Hangaard udtaler:

Familieretshuset har den 21. marts 2023 fastsat seks overvågede samvær mellem B og M, hvoraf de første to skulle have været gennemført henholdsvis den 3. og 17. maj 2023. Ingen af disse samvær er dog gennemført.

Det fremgår af notat af 3. maj 2023 udarbejdet af socialrådgiver H, at hun efter aftale med F var på familiebesøg for at være behjælpelig med at overtale B til at tage med på samvær med M. Det fremgår videre af notatet, at F ad flere omgange prøvede at overtale B til at tage med på samvær, men at B var stålfast i sin beslutning om, at han ikke ville deltage.

Af notat af samme dato fra Familieretshuset fremgår, at socialrådgiver H telefonisk samme dag havde oplyst til Familieretshuset, at det var hendes opfattelse, at der ville skulle ske magtanvendelse, hvis B skulle møde op. Det fremgår videre, at det er hendes opfattelse, at B i stigende grad er i trivsel, og at der ikke var meldinger fra skolen om det modsatte, bortset fra at han gemmer sig efter skole, fordi han er bange for, at hans mor henter ham.

Af notat af 17. maj 2023 udarbejdet af socialrådgiver H fremgår, at hun også denne dag efter aftale med F var på hjemmebesøg for at være behjælpelig med at overtale B til at tage med på samvær med M, men at han trodsflere forsøg på overtalelse fra både F og fra H holdt fast i, at han ikke havde lyst til at tage på samvær. H ringede derfor til afbudstelefonen og oplyste, at B ikke ønskede at komme til samværet samme dag og derfor ikke villemøde op.

B, der nu er otte år og … måneder gammel, har utvetydigt, herunder i forbindelse med familierettens børnesamtale den 12. december 2022, givet udtryk for, at han ønsker at bo hos sin far, og det må på baggrund af ovenstående udtalelser fra socialrådgiver H lægges til grund, at B i stigende grad er i trivsel, og at en flytning af ham til M alene vil kunne ske ved magtanvendelse.

Under de anførte omstændigheder og i øvrigt af de grunde, som familieretten har anført, tiltræder vi, at det er bedst for B, at F får forældremyndigheden over ham alene, jf. forældreansvarslovens § 14, stk. 1, jf.§ 4.

Dommer Kim Rasmussen (kst.) udtaler:

M er ved Vestre Landsrets dom af 7. juni 2022 tillagt forældremyndigheden over B. Ved afgørelsen af, om det vil være bedst for B, at forældremyndigheden nu skal overføres til F jf. forældreansvarslovens § 14, stk. 1, jf. 4, skal der derfor lægges vægt på, om forholdene siden landsrettens dom er ændret på en sådan måde, at det kan begrunde, at forældremyndigheden overføres.

B er den 19. august 2022 afhentet af F i skolen og er siden ikke blevet udleveret til M. F har kort tid efter oplyst, at M har udsat B for vold. Forholdet er anmeldt til politiet, der har opgivet påtalen den 12. oktober 2022. F blev den 2. september 2022 midlertidigt tillagt forældremyndigheden.

Når bortses fra, at B nu har været hos F siden august 2022, hvilket er sket ved, at F har tilbageholdt B fra M som forældremyndighedsindehaver, er der således ikke sket ændringer i parternes forhold siden landsrettens dom i juni 2022.

Ved afgørelsen af, om forældremyndigheden skal overføres til F, er det afgørende, hvad der er bedst for B, og om B uden grund hindres kontakt med M. Der skal i den forbindelse anlægges et fremtidsorienteret perspektiv, hvori indgår en vurdering af, hvem af forældrene som må anses for bedst egnet til at varetage samarbejdet omkring barnet og sikre barnets kontakt til begge forældre, jf. herved også Højesterets dom gengivet i UfR2020.3854.

B har i hele sit liv, bortset fra perioden fra 19. august 2022, boet hos M, hvor han har haft det godt. Der er intet grundlag for at antage, at M har udsat B for vold, eller at B i øvrigt har været i mistrivsel hos hende.

Som anført har B ikke set M siden den 19. august 2022. Herunder har F ikke udleveret B til samvær efterbestemmelserne i byrettens dom om samvær, ligesom der ikke har været telefonisk eller anden kontakt. F er blevet pålagt af familieretten, at B skulle udleveres til samvær, hvilket ikke er efterkommet. F har således på ingen måde siden den 19. august 2022 søgt at sikre, at B kunne opretholde kontakten til M.

Det fremgår af de børnesamtaler, der er gennemført siden landsrettens dom, at B er stærkt påvirket af F, og at hans modstand mod at være hos M ikke er begrundet i reelle forhold.

Under de foran anførte omstændigheder finder jeg, at det fortsat er bedst for B, at forældremyndigheden forbliver hos M. Jeg lægger i den forbindelse afgørende vægt på, at M vil være bedst til at sikre, at B opretholderkontakten til begge forældre, og at der efter forløbet siden august 2022 samt F’s indstilling til samvær er en reel risiko for, at M ikke kommer til at se B igen.

Jeg er opmærksom på, at B udtrykkeligt giver udtryk for, at han ønsker at bo hos F, men finder, at han, der kun er knap 9 år gammel, er påvirket af F og konflikten med M i en sådan grad, at han ikke er i stand til at give udtryk for sin egen holdning. Det bemærkes, at retsplejelovens § 456 q, stk. 2, om anvendelse af umiddelbar magt,herunder ved tilbageholdelse af F, ikke ses forsøgt anvendt.

Jeg stemmer derfor for at tage M’s påstand vedrørende forældremyndighed til følge.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ad samvær

Uanset det ikke hidtil er lykkedes at gennemføre overvåget samvær mellem B og M, tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at der skal etableres seks overvågede kontaktbevarende samvær som bestemt af familieretten.

Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.

Kommentar:

Jeg har for nylig kommenteret, at det er relativt sjældent, at der er dissens i de familieretlige afgørelser. I den anden kommentar skrev jeg som usædvanligt, at det er den konstituerede landsdommer, der afgiver dissens. Det er imidlertid også tilfældet her.

Man kan i al fald af begge de omtalte afgørelser fornemme, at landsretten virkelig har været i dybden i sine overvejelser. Det er befriende henset til, at man somme tider kan få et modsat rettet indtryk.

Det er befriende med grundige begrundelser. Tak for det til Vestre Landsret!

Sagen giver ikke anledning til kommentarer herfra til indhold eller resultat. Men som så ofte må jeg understrege, at man må læse hele dommen for den fulde forståelse. Og selv da kan man ofte sidde tilbage med en følelse af ikke helt at gennemskue, hvad der er op eller ned.

Viggo Bækgaard

  1. november 2023