Forældremyndigheden over 8 årig D i mistrivsel fortsat hos M, Roskilde Rets dom af 24. februar 2009 – upåanket. Delkæremål vedrørende oplysninger i sagen, ØLK af 12. januar 2009, utrykt

Forældremyndigheden over 8 årig D i mistrivsel fortsat hos M, Roskilde Rets dom af 24. februar 2009 – upåanket.

Delkæremål vedrørende oplysninger i sagen, ØLK af 12. januar 2009, utrykt

Parterne har været i vedvarende konflikt gennem flere år.

 

Der var en forældremyndighedssag i 2007, hvor forældremyndigheden blev tillagt mor. Som grundlag for denne afgørelse lå bl.a. en børnesagkyndig undersøgelse.

 

D har nogle fysiske problemer, der formentlig har psykosomatisk baggrund i forældrenes konflikt. Der har været stor uenighed omkring Ds problemer og årsagen hertil.

 

M føler, at problemerne skyldes farens påvirkning af drengen. F er optaget af, at problemerne skyldes morens forhold, hvorfor problemstillingen for så vidt var ret klassisk.

 

F var optaget af et postulat om, at moren dels lider af det såkaldte Münchausen by proxy-syndrom, der kort refereret går ud på, at en forælder påfører sit barn bevidst skade for at gøre sig interessant. Herudover var F optaget af en forestilling om, at M har hypokondriske tilbøjeligheder ligeledes for at gøre sig interessant. F har således bestridt et par aborttilfælde, der fandt sted, mens parterne var sammen, og således havde ham som far.

 

Det er utvivlsomt, at M har brugt en fingeret kræftsygdom til at få hjælp til Ds problemer. Den børnesagkyndige havde haft fuld indsigt i alle sygejournaler med videre vedrørende M i den første sag.

 

F tilføjede mistanke om seksuelle krænkelser til de beskyldninger, der blev rejst mod M.

 

F havde optaget D på lydbånd, ligesom han insisterede på at bånde møder i statsforvaltningen (herunder til konfliktmægling) og kommunen.

 

Endelig mødte F op hos den børnesagkyndige til afsluttende samtale med sin advokat.

 

Formalitetsspørgsmål:

 

Under et af sagens mange retsmøder begærede F nogle dokumenter fremlagt.

 

Byrettens kendelse af 27. november 2008 blev begrundet således.

Retten besluttede den 27. maj 2007 med hjemmel i bestemmelsen i retsplejelovens §450 b at lade en børnesagkyndig undersøgelse foretage i den verserende sag om forældremyndighed. Undersøgelsen blev foretaget af cand. psych. S, der udfærdigede en erklæring af 8. juni 2007.

Retten besluttede den 27. maj 2008 at lade en supplerende børnesagkyndig undersøgelse foretage af cand. psych. S. Undersøgelsen blev foretaget og en erklæring af 27. august 2008 afgivet.

Parterne har under begge sager afgivet samtykke til, at S kunne indhente en række oplysninger om dem og barnet. Det fremgår af erklæringerne, at den børnesagkyndige har indhentet og modtaget oplysninger, der er indgået i sagen.

Retten har ikke bestemt, at der som en del af bevisførelsen skulle indhentes bestemte oplysninger om parterne eller om barnet hos bestemte institutioner, hospitaler eller andre, jf. rpl. §45b.

Det fremgår af side 2 i erklæringen af 8. juni 2007, at S blandt andet har indthentet oplysninger om M fra A Sygehus om en indlæggelse i 2002 og B sygehus om en henvendelse i skadestuen i 2006.

Det fremgår også af side 1 og side 2 i den samme erklæring, at der er indhentet oplysninger fra Ds skole, Ds SFO, og at parterne har stillet oplysninger fra C sygehus, læge K, G kommune og psykolog T til psykologens rådighed.

Et samtykke fra en part til, at en børnesagkyndig får materiale stillet til sin rådighed er ikke et samtykke til, at det samme materiale kan fremlægges som bevismateriale i sagen.

Idet retten ikke finderdet af betydning for sagen, at retten får adgang til at se det bilagsmateriale, som den børnesagkyndige har modtaget fra andre i forbindelse med undersøgelsen, og idet en fremlæggelse af en fuldstændig lægejournal for de sidste 10 år vedrørende M ikke er nødvendig for at retten kan behandle forældremyndighedssagen.”

Østre Landsret stadfæstede kendelsen i henhold til grundene den 12. januar 2009.06.17

 

Byrettens begrundelse materielt i sagen:

 

Efter den børnesagkyndiges erklæring af 8. juni 2007 lægges det til grund, at D på det tidspunkt var i mistrivsel, og at hans mistrivsel og hans problemer med at holde på afføringen beroede på de spændinger og forskelle, der var mellem hans forældre og på flere års følelsesmæssige uro i hans relationer til forældrene.

Efter den børnesagkyndiges erklæring af 27. august 2008 lægges det til grund, at D stadig er i mistrivsel og af de samme grunde som ved den tidligere undersøgelse.

Retten lægger efter den børnesagkyndiges erklæringer til grund, at begge forældre er egnede til at få forældremyndigheden.

M har forældremyndigheden alene. Hvis F skal have forældremyndigheden alene, skal det være bedst for D, at F får forældremyndigheden, jfr. forældreansvarslovens § 4. Efter parternes forklaringer, de børnesagkyndige erklæringer og sagens oplysninger i øvrigt er det ikke godtgjort, at det vil være bedst for D, at F får forældremyndigheden. Retten følger derfor ikke Fs påstand om, at forældremyndigheden bliver overført til ham.

Med hensyn til Fs påstand om, at der skal være fælles forældremyndighed, følger det af forældreansvarslovens § 11, at forældre som udgangspunkt skal have fælles forældremyndighed, og at kun tungtvejende grunde kan føre til, at der ikke skal være fælles forældremyndighed. Efter parternes forklaringer, de børnesagkyndige erklæringer og sagens oplysninger i øvrigt, lider D på grund af parternes konflikter og er i mistrivsel på grund af konflikterne. Der er herefter ikke grundlag for at bestemme, at parterne skal have fælles forældremyndighed efter forældreansvarslovens § 14. Retten følger derfor ikke Fs påstand om fælles forældremyndighed.

M beholder herefter forældremyndigheden over D.”

Kommentar:

 

Selv om jeg som advokat har prøvet meget med hensyn til smudskastning, beskyldninger og lignende, står denne sag i top 5 af, hvad jeg har set af ubehageligheder. Jeg repræsenterede M i sagen.

 

Det kan bemærkes, at jeg og M efter landsrettens kendelse, valgte at fremlægge lægeerklæringer, der dokumenterede Ms oplysninger i sagen.

 

Afsluttende kan oplyses, at parterne 3 måneder efter byrettens afgørelse havde et møde i statsforvaltningen om samvær. Det møde blev holdt i en i forhold til parternes hidtidige konfliktniveau ubeskrivelig fordragelig atmosfære, hvor der blev indgået aftaler om det fremtidige samvær, herunder ferie og helligdagssamvær. Det bekræfter mig i,

 

  • at det er muligt at vende den anden kind til og se fremad
  • at det betaler sig for begge parter at snakke sammen
  • at den tid, som går godt, ikke kommer skidt tilbage.

 

Viggo Bækgaard