Forældremyndigheden over 13 årig D ikke overført fra F til M. Ikke fælles forældremyndighed efter langvarige og betydelige samarbjedsvanskeligheder. Ikke samtale med D under henvisning til forældreansvarslovens § 34, stk. 2. Utrykt VLD af 26. august 2008, BS 2-893/2007)
Parterne havde haft langvarig konflikt om D. De gik fra hinanden i 1997, da D var 2 år gammel. M fik forældremyndigheden ved dom i marts 1998.
I 2003 gennemførtes en ny retssag anlagt af F med påstand om, at forældremyndigheden blev overført til ham. Der havde været børnesagkyndig undersøgelse. I byrettens præmisser i 2003 anførtes bl.a., at D havde brug for overskuelighed, ro og struktur i hverdagen samt tæt voksenkontakt. “Når henses til oplysningerne i den børnesagkyndige undersøgelse om forholdene på sagsøgtes (Ms) side, herunder de talrige oplysninger, der er indhentet i forbindelse med udarbejdelsen af erklæringen, synes sagsøgte præget af en del vanskeligheder bl. a. på det emotionelle område både i forhold til sig selv og navnlig i forhold til sine børn, hvilket skaber en begrundet tvivl om, hvorvidt sagsøgte fremover vil være i stand til at varetage barnets særlige behov.”
Heroverfor vurderede retten, at Fs muligheder for at tage vare på barnet, var større.
Østre Landsrets præmisser i 2003 i dom af 26. juni 2003 lød således:
“Under hensyn til Ds særlige behov for ro og støtte og til det oplyste om forældrenes forhold, tiltrædes det, at særlige grunde taler for at overføre forældremyndigheden til F, da det må anses for bedst for D” (jfr (dagældende) forældremyndighedslovs § 13.).
Konflikterne mellem forældrene fortsatte.
I 2008 anlagde M sag med henblik på at få forældremyndigheden. I byretsdommen anføres, at der under sagen har været forelagt retten et omfattende bilagsmateriale, hovedsageligt vedrørende parternes tidligere retlige stridigheder vedr. D, herunder også sage afgjort af fogedretten. Der har særligt været fremlagt børnesagkyndig undersøgelse afgivet i december 2007 til brug for sagsbehandlingen i Statsforvaltningen Midtjylland.
Retten har under sagen valgt at undlade at gennemføre samtale med D efter forældreansvarslovens §34 stk. 2 under henvisning til, at det må anses for skadeligt for barnet samt til, at der har været en frisk børnesagkyndig undersøgelse.
Byrettens begrundelse:
På baggrund af de forklaringer, der er givet under hovedforhandlingen og på baggrund af indholdet af den børnesagkyndige erklæring, der er afgivet den 17. december 2007 af psykolog X, finder retten at det må lægges til grund, at faderen, der er sagsøgt under sagen, og som i øjeblikket har forældremyndigheden over D, fremtræder som en person med en betydelig større indlevelsesevne i de særlige vanskeligheder, D utvivlsomt har. Det er således rettens opfattelse, at F i større omfang end M vil kunne tilgodese de behov, som D har for ro og overskuelighed i dagligdagen, og fremfor alt for at undgå at blive aktivt inddraget i parternes konflikt. Konkluderende vil det derfor være bedst for Ds trivsel og udvikling, at forældremyndigheden over ham forbliver hos F, hvorfor dennes frifindelsespåstand tages tilfølge.
Landsrettens begrundelse:
Af de grunde, der er anført af byretten, og da det, der er fremkommet for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at der ikke i medfør af forældreansvarslovens § 14 stk. 1, jfr. § 4, er grundlag for at overføre forældremyndigheden fra F til M.
Efter oplysningerne om parternes forhold, herunder parternes langvarige og betydelige samarbejdsvanskeligheder og modsætningsforhold, og betydningen heraf for D – også i forbindelse med samværet – er der endvidere ikke grundlag for at træffe afgørelse om fælles forældremyndighed mellem parterne, jfr. forældreansvarslovens § 14 stk. 1, jfr. § 4.