Forældremyndighed over 6-årig pige, der var frivilligt anbragt i pleje hos mormor, overført til far TFA 2011/151 ØLD
Byrettens begrundelse:
Indledningsvis bemærkes, at retten ved vurderingen af spørgsmålet om forældremyndighed må lægge vægt på, om det er bedst for D, at moderen fortsat har forældremyndigheden alene, eller om det er bedst, at forældremyndigheden bliver overført til faderen, eller at faderen får del i forældremyndigheden.
Da D er anbragt uden for hjemmet, må det indgå i vurderingen, hvem af forældrene som er bedst til at samarbejde med myndighederne, hvorimod afdækning af D’s eventuelle behov for behandling og støtteforanstaltninger, herunder valg af opholdssted, som skal afdækkes ved en børnepsykiatrisk undersøgelse, ikke i sig selv findes at have betydning for forældremyndighedsspørgsmålet.
Der er derfor ikke grundlag for at udsætte sagen på den børnepsykiatriske undersøgelse, som Ankestyrelsen har pålagt – – – Kommune at gennemføre.
Efter parternes forklaringer, herunder om deres personlige forhold og deres relation til D, sammenholdt med den børnesagkyndige undersøgelse og de iøvrigt foreliggende oplysninger er det rettens vurdering, at faderen bedst ser D’s behov, og at faderen bedst har forståelse for D’s tarv. Det er endvidere rettens vurdering, at faderen bedst vil kunne samarbejde med myndighederne om D’s fortsatte opvækst og udvikling.
Faderens påstand om overførsel af forældremyndigheden tages derfor til følge, idet det bemærkes, at samarbejdsvanskelighederne mellem forældrene findes at være af en sådan karakter, at der ikke er grundlag for en fælles forældremyndighed.
Landsrettens begrundelse:
Det lægges ved afgørelsen til grund, at D som følge af sin sygdom har helt særlige behov, at hun for tiden er ude af trivsel, og at det fra lægelig side vurderes, at hun bør forblive i sin nuværende plejefamilie.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes faderen af de grunde, der er anført af byretten, at være den af forældrene, der har ressourcerne og evnerne til bedst at varetage D’s behov, ligesom det tiltrædes, at faderen vil være den af forældrene, der bedst vil kunne varetage D’s tarv i et samarbejde med myndighederne om D’s fortsatte opvækst og udvikling.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
