Forældremyndighed over 5-årig overført fra M til F. Svære samarbejdsproblemer var hovedsageligt Ms skyld, TFA 2021/145 ØLD
Der blev i byretten gennemført en børnesagkyndig undersøgelse, hvori konklusionen siger:
”Det drejer sig om en godt fire og et halvt år gammel dreng. Fysisk fremtræder han lidt spinkel af kropsbygning med fine træk og langt hår, der kan give ham et lidt feminint udtryk. Børnehaven beskriver ham som en dreng der trives i sin hverdag og som er god til at etablere og indgå i sociale relationer samt at give udtryk for, hvad han mener. Ligeledes efterkommer han gerne krav.
Drengen er adfærdsmæssigt velreguleret og intellektuelt er han eftertænksom og velstimuleret. Han bærer præg af at være i en voksenverden med mange ord og forklaringer. Således fremstår han ældre end sin alder. Følelsesmæssigt ses en kærlig og hensynsfuld dreng, der også rummer en undgående side. Han fremtræder noget aspontan i forhold til sin alder. Han er meget observant på den voksnes sindstilstand og den situation han befinder sig i og bærer præg af at tune sig ind herpå og tilpasse sig denne. Drengen befinder sig i et polariseret felt mellem sin mor og sin far, hvor børnehaven er et neutralt helle for ham. Indtrykket er, at han løser dette ved mentalt at holde sin verden med sin mor adskilt fra sin verden med sin far. Drengen har behov for at blive set og forstået i egen ret og på sine egne betingelser og støttet i sin selvstændigheds- og identitetsudvikling.
Moderen skaber en stimulerende hverdag for sit barn, hvor hun er meget omsorgsfuld og opmærksom på sin søn, der har en høj prioritet i hendes liv. Hun ønsker alt det bedste for ham og nyder også selv sit moderskab. Moderen ønsker at bevare den fulde forældremyndighed for at skabe ro omkring drengen og sig selv. Herunder at drengen får mulighed for og tid til de aktiviteter og venskabsrelationer, som han i forvejen har og som er vigtige for ham. Moderen har nogle klare værdier som hun følger og står op for, og som hun finder vigtige at formidle videre til sit barn. Hun oplever, at faderen ikke respekterer den del af B’s verden og konstant presser på. At faderen ikke respekterer hendes og drengens grænser.
Moderen er dog optaget af drengen på en måde, der nogle gange ikke er alderssvarende og ikke indlevet i hans behov og følelser, men som i højere grad er styret af hendes egne. I stedet inviterer hun intuitivt til en mere regressiv kontaktform præget af fusion – sammenblanding. Dette har moderen angiveligt ikke selv indsigt i.
Moderen bliver let urolig i situationer, hvor drengen skifter ophold fra faderen til moderen. Her er hun meget observant i forhold til om drengen har følelsesmæssige eller kropslige reaktioner og kæder disse negativt sammen med drengens samvær med sin far. Moderen er tilbøjelig til at lægge følelser og reaktioner over i drengen og indtrykket er, at moderen uden selv at have indsigt heri, kommer til at binde drengen til sig, frem for at støtte hans identitets- og selvstændighedsudvikling.
Således ses en mangelfuld afgrænsning mellem barn og voksenverden. Ud fra det samvær der er set i undersøgelsen forekommer det ikke sandsynligt, at B er utryg i forholdet til sin far.
Moderen har svært ved at reflektere over og have et nuanceret billede af det relationelle felt hun skaber sammen med B, samt hvordan hun selv er med til at påvirke situationen omkring B’s samvær med sin far og de efterfølgende reaktioner som moderen oplever, at B har herpå. Dette ansvar lægger hun uden for sig selv. Moderen har ikke indsigt heri.
Moderen ønsker, at samværet med faderen ikke udvides for hurtigt af hensyn til at B skal kunne følge med og kunne nyde og have tid til sine aktiviteter. Han skal ikke hives ud af sin hverdag.”
Moderen har vanskeligt ved at anerkende faderens betydning for drengen.
Faderen skaber nogle stabile og kærlige rammer for sit barn, og B har tydeligvis en høj prioritet i hans liv. Det er magtpåliggende for faderen at bevare og udvikle et godt forhold til sin søn – at have en plads i hans liv og understøtte hans udvikling så godt som muligt – at tage del i og have ansvar for B’s liv på lige fod med moderen.
I kontakten med sin far fremstår han tryg, glad og tillidsfuld og relationen mellem dem er præget af en sund afgrænsning og asymmetri. Der ses en humoristisk, legende tone, hvor faderen rammer ham ind og utvetydigt påtager sig overblik og ansvar. Således tilbyder han drengen en rolig forældreautoritet, som drengen trygt kan læne sig op ad på sine egne betingelser.
Faderen har egne værdier om høflighed, der under pres kan komme til at stå i vejen for mere spontant og indlevende at kunne følge, hvad der rører sig i drengen i en given situation og anerkende dette.
Faderen har under afslappede forhold en spontan god fornemmelse for og indlevelse i B, og B er tryg ved ham på en måde, hvor han også udfordrer sin far. Når B viser en mere regressiv side, støtter faderen ham i en mere sund og alderssvarende adfærd. Selvom Faderen nogle gange forskrækkes over B’s mere irrationelle sider, fordi det er uforståeligt for ham. Faderen er i stand til følelsesmæssigt at rumme, at B indtager et andet standpunkt, som er i modsætning til faderens. Faderen er opmærksom på at give B et modspil og dermed støtte ham i hans selvstændighedsudvikling.
Således er B’s kontakt med sin far med til at sikre, at B kan sige fra og afgrænse sig fra sin mor på en sund måde. Han anerkender utvetydigt B’s tilknytning til sin mor og hendes betydning for ham. B har brug for både sin mor og sin far i lige høj grad.
Faderen er opmærksom på, hvordan han for sin del kan være med til at mindske konfliktniveauet med moderen og ikke presse B, så hans loyalitetskonflikt øges.
Miljøet hos faderen er sundt på en måde, hvor det også giver B mulighed for at spejle sig i et almindeligt familieliv.
Der er i undersøgelsen ikke noget der hindrer, at faderen får del i forældremyndigheden. Set fra børnesagkyndigt perspektiv anbefales, at faderen får del i forældremyndigheden, idet han så vil kunne få adgang til relevant information om B’s hverdag og således sikres de bedste muligheder for at støtte B’s udvikling fremover.
Det er vurderingen, at faderen vil være opsøgende i forhold til og vil kunne tage imod og omsætte evt. råd og vejledning samt indgå i samarbejde med relevante voksne fagpersoner i drengens liv.
B har en hverdag i børnehaven som fungerer, og man mærker der ikke forskel på, om han kommer fra sin far eller mor. Der er i undersøgelsen ikke noget der hindrer en optrapning af samværet, idet B har et tæt forhold til begge sine forældre. Faderen skønnes at være den, der bedst vil kunne sikre et stabilt samarbejde og sikre B’s kontakt til begge sine forældre.”
Byrettens begrundelse: (Københavns Byret)
”Retten bemærker, at parterne under det længerevarende sagsforløb ved retten har indgået løbende aftaler om samvær og ferieafholdelse. Parterne er endvidere enige om institution og skolevalg. Uanset at parterne fortsat har problemer med at kommunikere, herunder med kommunikationsformen, finder retten herefter, at der ikke foreligger sådanne svære og uovervindelige samarbejdsproblemer eller et sådant konfliktniveau, at dette taler imod fælles forældremyndighed. Den børnesagkyndige har endvidere i sin erklæring anbefalet, at faderen får del i forældremyndigheden.
Herefter finder retten efter en samlet vurdering, at det er bedst for B, at der fremover skal være fælles forældremyndighed over B, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 14.
Sagsøgte er og har altid været B’s primære omsorgsperson. Uanset, at sagsøger i øget omfang har fået og fremadrettet får yderligere øget samvær med B, finder retten derfor ud fra en samlet vurdering, at bopælen fortsat bør være hos sagsøgte, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17.
Ud fra vurderingen i den børnesagkyndige undersøgelse finder retten godtgjort, at B er en velfungerende og moden dreng, der fremstår tryg, glad og tillidsfuld i kontakten med sin far, og at relationen mellem dem er præget af en sund afgrænsning og asymmetri. Endvidere er B’s kontakt med faderen efter vurderingen med til at sikre, at B kan sige fra og afgrænse sig fra sin mor på en sund måde, og at B har brug for sin mor og far i lige høj grad.
Herefter finder retten, at det vil være bedst for B, at samværet med sagsøger øges, og at det optrappes.
Efter en samlet vurdering af barnets forhold, herunder vurderingen i den børnesagkyndige erklæring sammenholdt med længden af det hidtidige samvær og feriesamvær, finder retten, at B fremadrettet skal have samvær med F, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21, som nedenfor bestemt.
(Resultat i byretten: Fælles forældremyndighed, Fortsat bopæl hos M og 8/6-samvær)
Landsrettens begrundelse:
Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder den børnesagkyndige undersøgelse af 18. maj 2020, finder landsretten, at der foreligger sådanne svære samarbejdsproblemer mellem parterne, som er til skade for B, at dette taler afgørende imod fælles forældremyndighed.
På baggrund af særligt den børnesagkyndige undersøgelse, hvis oplysninger og konklusioner i øvrigt er blevet understøttet under parternes forklaring for landsretten, finder landsretten endvidere, at det i al væsentlighed er M, der er ansvarlig for de svære samarbejdsproblemer, herunder at hun reelt ikke ønsker, at B skal have kontakt, endsige etablere et meningsfuldt forhold, til sin far. F må derimod anses for væsentligt bedre egnet til at etablere og varetage samarbejdet mellem parterne og sikre B’s kontakt til begge forældre, ligesom landsretten finder, at F også i øvrigt er den, som bedst vil kunne sikre B’s trivsel.
Landsretten finder derfor, at det vil være bedst for B – uanset at M hidtil har været hans primære omsorgsperson – at forældremyndigheden overføres fra M til F, jf. forældreansvarslovens § 14, stk. 1, jf. §§ 1 og 4.
Efter en samlet vurdering finder landsretten endvidere, at B’s samvær med M bør fastsættes som nedenfor bestemt, jf. forældreansvarslovens §§ 19 og 21, jf. §§ 1 og 4.
(Resultat landsretten: Forældremyndighed overført til F. Samværsordning 7/7. Feriesamvær nogenlunde standardiseret.)
Kommentar:
Her har vi en ret speciel afgørelse, hvis reelle begrundelse jeg har vanskelig ved at gennemskue.
M forklarer både i byretten og landsretten, at B lider af ”natteterror”. I byretten fortæller M, at det også gik over til ”dagterror”. I børnehaven har man efterlyst lægelig dokumentation for lidelsen. (Jeg indrømmer, at jeg første gang støder på begrebet i denne sag).
I landsretten fremgår det endvidere, at B har været henvist til en børnepsykiater primo 2020, men at M ikke har gjort brug af henvendelsen, fordi der skulle gennemføres en børnesagkyndig undersøgelse.
Domsresultatet er besynderligt set ud fra normale perspektiver.
Mest overraskende er det, at man overfører forældremyndigheden til F og ikke fastsætter fælles forældremyndighed. Begrundelsen er særlig vanskeligt gennemskuelig henset til, at man samtidig fastsætter en deleordning som 7/7.
Normalt er det jo en forudsætning for egentlig deleordning, at forældrene er rigtig gode til at samarbejde. Fælles forældremyndighed ophæves jo efter loven, hvis der er grund til at vurdere, at forældrene er ude af stand til at samarbejde fremadrettet til gavn for barnet.
Når jeg går i ”gætte-mode”, må der ligge et eller andet i en vurdering af M i relation til den ikke benyttede henvisning til en børnepsykiater.
Det havde klædt landsretten at forklare resultatet langt bedre end sket i de lidt mystiske præmisser.
Endnu mere gætteleg bliver det, når jeg sammenholder med en anden afgørelse i TFA 2021/83 ØLD, som jeg har gennemgået her.
Her skriver jeg blandt andet sådan:
“Jeg tænker imidlertid, at der er en lille smart finesse i det med forældremyndigheden. Når F har fået forældremyndigheden alene, vil det nemlig være direkte strafbart efter straffelovens § 215 at afskære barnet fra forældremyndighedsindehaveren.
M vil derfor risikere at få en fængselsstraf, hvis hun tilbageholder barnet. Og jeg TROR, at man vil kunne bruge straffelovsovertrædelsen til at få politiets hjælp frem for familierettens tvangsfuldbyrdelsessystem, hvis M ikke udleverer.“
Dommen falder uden for alt, hvad vi normalt siger om forældreansvarssager.
De eneste, der kan juble over sådan en dom, er Foreningen Far-segmentet.
Dommen illustrerer, at det desværre ofte er helt uforudsigeligt, hvad domstolene når frem til.
Viggo Bækgaard
20. maj 2021