Forældremyndighed over 3-årig ikke overført trods Ms samværschikane, TFA 2010/736 ØLD

Forældremyndighed over 3-årig ikke overført trods Ms samværschikane, TFA 2010/736 ØLD

Byrettens begrundelse:

Efter parternes forklaringer må det lægges til grund, at der allerede inden D’s fødsel var konflikter og problemer mellem dem, og at dette konfliktniveau siden har været tiltagende.

Det fremgår af sagens oplysninger, at D er en normal, lidt genert pige i god udvikling og trivsel. Hun har hidtil haft sagsøgte som sin primære omsorgsperson, og det må lægges til grund, at D har det godt, og at hendes opvækstvilkår er trygge og stabile.

På denne baggrund, og henset til D’s alder og køn, finder retten, at det vil være bedst for D, hvis sagsøgte har forældremyndigheden over hende alene, jf. forældreansvarslovens § 4.

Retten har ikke fundet, at førelse af vidner eller indhentelse af en børnesagkyndig undersøgelse efter de ovenfor anførte omstændigheder ville kunne få betydning for sagens afgørelse, hvorfor begæringerne om udsættelse af sagen med henblik på sådan bevisførelse ikke er taget til følge, jf. retsplejelovens § 341. I den forbindelse bemærkes det, at det ikke er et krav efter retsplejelovens § 450 b, at rettens afgørelse om at indlede en børnesagkyndig undersøgelse skal træffes ved kendelse, jf. retsplejelovens § 217. Rettens konkrete afgørelse herom blev derfor ikke truffet ved kendelse.

Baggrunden for, at retten på det pågældende tidspunkt valgte at tiltræde det fælles ønske om en børnesagkyndig undersøgelse, var, at det efter advokaternes tilkendegivelser forekom som en mulighed, at en undersøgelse kunne medvirke til at bedre forholdet mellem parterne og i den forbindelse, at samværet kunne komme i gang. Dette har efterfølgende vist sig ikke at være tilfældet, og retten har derfor fundet, at en børnesagkyndig undersøgelse under nærværende sag hverken var nødvendig eller hensigtsmæssig, hvorfor afgørelsen herom er omgjort, jf. retsplejelovens § 222.

Som følge af det anførte frifindes sagsøgte for sagsøgerens påstande under sagen.

Statsforvaltningen har den 1. oktober 2008 truffet en samværsafgørelse, som kan tvangsfuldbyrdes, og sag herom verserer i fogedretten. Sagsøgeren har under nærværende sag nedlagt en supplerende påstand om fastsættelse af samvær, men har ikke konkretiseret denne nærmere, herunder angivet, hvilke ændringer der ønskes i forhold til den allerede fastsatte samværsafgørelse, eller hvilke ændrede forhold der nu måtte gøre en ændring af den eksisterende samværsafgørelse nødvendig eller ønskelig af hensyn til D, jf. forældreansvarslovens § 4. Denne påstand afvises derfor således, at Statsforvaltningen Hovedstadens samværsafgørelse af 1. oktober 2008 fortsat er gældende, jf. forældreansvarslovens § 39.

Landsrettens begrundelse:

Moderen har siden D’s fødsel varetaget omsorgen for hende, og det må lægges til grund, at moderen er egnet til at have forældremyndigheden. Landsretten lægger på baggrund af de børnesagkyndiges udtalelse til grund, at der ikke er forhold hos faderen, der bør forhindre kontakt imellem ham og D. Det er imidlertid nu mere end to år siden, at faderen sidst har haft samvær med D, til trods for at der foreligger en afgørelse om samvær, og til trods for at faderen gennem flere år via fogedretten har forsøgt at få fuldbyrdet samværsafgørelsen. Den børnesagkyndige undersøgelse, som parterne har været enige om skulle indhentes til brug for sagen, har end ikke kunnet færdiggøres. Landsretten finder på denne baggrund, at moderen uden rimelig grund har hindret samvær mellem D og faderen. Moderen har således udøvet samværschikane i flere år og i størstedelen af D’s liv. Ved bedømmelsen af, om det er bedst for D at overføre forældremyndigheden over hende til faderen, skal der efter forarbejderne til forældreansvarsloven bl.a. tages hensyn til, at et barn har ret til to forældre, og at det er en vigtig del af denne bedømmelse af, hvad der er bedst for barnet, om den ene forælder uden rimelig grund hindrer den anden forælders kontakt til barnet. Landsretten vurderer dog, at det vil være så indgribende og forbundet med sådanne omkostninger for den 3-årige D, hvis forældremyndigheden over hende overføres til faderen, at en overførelse på nuværende tidspunkt ikke vil være bedst for hende. Landsretten stadfæster derfor dommen, for så vidt den er anket.