Fogedsag afvist, da den alene begrundedes i en retsbogsudskrift, der ikke kunne anses for et retsforlig, TFA 2008/586 ØLK
Fogedrettens begrundelse:
Det lægges til grund, at M fortsat er indehaver af forældremyndigheden over D. Det bemærkes herved, at Frederiksberg Rets dom af 4. juni 2008 er anket inden fuldbyrdelsesfristens udløb.
Det anførte i retten på Frederiksbergs retsbog af 13. september 2007 om, at parterne i et retsmøde har bekræftet, at D har bopæl hos F, hvilket agtes opretholdt, indtil sagen om forældremyndighed er afgjort, kan ikke anses som et retsforlig, der kan fuldbyrdes efter retsplejelovens § 478. På denne baggrund, og da der ikke er tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at det aftalte også skulle gælde under en eventuel anke af sagen,
Landsrettens begrundelse:
Det fremgår af sagen, at alene spørgsmålet om bopæl er anket af F. Spørgsmålet om forældremyndighed er således ikke længere verserende, og M har stadig del i forældremyndigheden over D.
Af de grunde, der er anført af byretten, finder retten, at bemærkningen i Frederiksberg Rets retsbog af 13. september 2007 hverken har karakter af et retsforlig eller en aftale, som kan gøres gældende under anken af bopælsspørgsmålet, hvorfor (afgørelsen stadfæstes)
