Fogedretten kunne ændre tid og sted samt vilkårene for samværet, TFA 2009/575 VLK.
Fogedrettens begrundelse:
Grundlaget for samvær mellem F og sønnerne A og B på henholdsvis 8 og 9 år er samværsresolution af – – – februar 2004 med tillæg af – – – juni 2005.
Der er afholdt en samtale med børnene den 28. april 2009. Hovedindholdet af samtalen er gengivet i fremlagte erklæring af 5. maj 2009 fra psykolog P. Det er fogedens opfattelse af samtalen, at begge børn virkede særdeles påvirkede af deres mor, samt at de begge var interesserede i at have samvær med deres far, men at de var lidt usikre på samværets omfang, da det er længe siden, de har haft samvær med faderen.
Fogedretten finder efter sagens oplysninger ikke, at udlevering af børnene til samvær med faderen medfører, at børnenes sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare, jf. retsplejelovens § 536, stk. 6, og den gældende samværsresolution med tillæg skal derfor fuldbyrdes, jf. retsplejelovens § 536, stk. 1.
Der er ved afgørelsen særligt lagt vægt på, at der foreligger en gyldig samværsresolution med tillæg, at der er afholdt en samtale med børnene, hvor begge børn gav udtryk for, at de gerne ville have samvær med deres far, og at der ikke er fremført objektive beviser i form af lægelige eller andre sagkyndige udtalelser, der støtter M’s indsigelser mod at udlevere børnene til samvær med F. De indsigelser, M i øvrigt har anført til støtte for sin protest, herunder særligt de indsigelser, der fremgår af advokatens fax af 15. maj 2009, kan ikke begrunde et andet resultat. Fogedretten skal bemærke, at M den 30. april 2009 ringede til fogeden med omtrent de samme oplysninger, som gengivet i faxen af 15. maj 2009.
Fogedretten finder under hensyn til, at der ikke har været regelmæssigt samvær i i hvert fald 3 år, at samværet de første 4 gange skal foregå overvåget hos institutionen I, og at første weekendsamvær begrænses til én overnatning. Samværet fastsættes herefter som nedenfor bestemt, jf. retsplejelovens § 536, stk. 4. Samværet hos I er fastsat efter aftale med I.
Derfor bestemmes:
A og B skal udleveres til overvåget samvær med F på institutionen I, som følger:
Lørdag den 4. juli 2009 kl. 13.30-15.30.
Lørdag den 18. juli 2009 kl. 13.15-15.15.
Lørdag den 1. august 2009 kl. 13.15-17.15.
Lørdag den 15. august 2009 kl. 13.15-17.15.
Forinden skal begge forældre møde til et formøde hos I. M skal møde hos I den 25. juni 2009 kl. 16.30. F skal møde hos I den 4. juli 2009 kl. 12.45.
Herefter skal der udleveres til samvær i overensstemmelse med gældende samværsresolution med tillæg, dog således at første weekendsamvær foregår den sidste weekend i august måned med en enkelt overnatning fra fredag den 28. august kl. 16.00 til lørdag den 29. august kl. 19.00. Næste weekendsamvær herefter er således den 3. weekend i september 2009 i henhold til resolutionen med tillæg.
Sommerferiesamværet 2009 suspenderes herved, og næste feriesamvær er således i efterårsferien 2009 i henhold til resolutionen med tillæg.
Afhentning og aflevering i forbindelse med weekend- og feriesamvær foretages af F på M’s adresse.
Stadfæstet i henhold til fogedrettens begrundelse.
Kommentar:
Afgørelsen viser den effektivitet, som systemet kan have. Det har netop været tanken med de nye regler, at man vil forhindre ugrundede samværshindringer.
Sagen viser også, hvor lidt man reelt kan få ud af at læse TFAs referater. Det er ikke TFAs skyld, men dommene er ofte i sig selv meget indforstået.
Viggo Bækgaard