Fogedforretning om tilbagelevering af 6årig til M udsat på midlertidig afgørelse om forældremyndighed og bopæl, TFA 2009/163 VLK

Fogedforretning om tilbagelevering af 6årig til M udsat på midlertidig afgørelse om forældremyndighed og bopæl, TFA 2009/163 VLK

Fogedrettens begrundelse om udsættelse:

 

”F har på baggrund af de ændrede forhold anmodet om overførsel af forældremyndigheden vedrørende A, født i november 2001. F har samtidig anmodet om, at der i den forbindelse tages stilling til midlertidig forældremyndighed og midlertidig bopæl vedrørende A. Sagen behandles på nuværende tidspunkt ved Retten i – – -, der har oplyst, at behandlingen af sagens spørgsmål om midlertidig forældremyndighed samt midlertidig bopæl vil vare ca. 1 måned.

Fogedretten udsætter derfor fogedforretningen, idet spørgsmålet om midlertidig forældremyndighed samt midlertidig bopæl vedrørende A er under behandling ved en ret, og fastsættelsen heraf vil få indflydelse på fogedforretningens udfald, jf. retsplejelovens § 502 stk. 1, nr. 2.”

 

VL stadfæstede i henyhold til grundene.