Fastsættelse af erstatningssamvær i fogedretten, TFA 2008/582-1 ØLK

Fastsættelse af erstatningssamvær i fogedretten, TFA 2008/582-1 ØLK

Fogedrettens begrundelse:

 

Efter rpl. § 536, stk. 4, kan fogedretten fastsætte erstatningsamvær for samvær, der ikke har kunnet udøves »under fuldbyrdelsessagen«. Det samvær, der søges erstatningssamvær for, skulle være påbegyndt før sagens indbringelse, og findes derfor ikke omfattet af denne bestemmelse.

Det bemærkes, at fogedretten kun opfatter reglen som en kompetenceregel således, at statsforvaltningen ikke ses afskåret fra at afgøre spørgsmålet.

Bestemmelsen i retsplejelovens § 536, stk. 5, indebærer efter sin ordlyd og efter forarbejderne til bestemmelsen, at erstatningssamvær kan fastsættes for samvær, der ikke har kunnet udøves i den periode, hvor en sag om tvangsfuldbyrdelse af samvær har været under behandling ved fogedretten.

Landsrettens begrundelse.

 

Efter rpl. § 536, stk. 4, kan fogedretten fastsætte erstatningsamvær for samvær, der ikke har kunnet udøves »under fuldbyrdelsessagen«. Det samvær, der søges erstatningssamvær for, skulle være påbegyndt før sagens indbringelse, og findes derfor ikke omfattet af denne bestemmelse.

 

Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 536, stk. 5, at det blandt andet er hensigten med bestemmelsen, at give fogedretterne mulighed for at effektivisere fuldbyrdelsessagerne, i tilfælde af at en bopælsforælder uden grund forhindrer samvær. Det er endvidere ifølge forarbejderne til bestemmelsen vigtigt, at der med det samme fastsættes erstatningssamvær, hvis barnet ikke er blevet udleveret til samvær, med henblik på at sikre den løbende kontakt til samværsforælderen.

Henset hertil, og da nogle af de dage (den 20. juni 2008 til den 23. juni 2008), som der søges erstatningssamvær for, er omfattet af retsplejelovens § 536, stk. 5, finder landsretten, at fogedretten skal fastsætte erstatningssamvær for disse dage, jf. retsplejelovens § 536, stk. 5.