Familieretten kan ikke i tvangsfuldbyrdelsessag ændre samværet generelt, TFA 2021/104 ØLK

Familieretten kan ikke i tvangsfuldbyrdelsessag ændre samværet generelt, TFA 2021/104 ØLK

Byrettens begrundelse:

Efter det oplyste, herunder navnlig det indtryk samtalerne med B har efterladt, er der grundlag for at antage, at fuldbyrdelse af samvær vil kunne ske under hensyn til barnet og varetage barnets bedste, jf. retsplejelovens § 456 p. Da der imidlertid på grund af konflikten i nogen tid kun har været samvær i mindre omfang end det fastlagte, finder Familieretten alene grundlag for nu og indtil videre at gennemtvinge samvær således, at der skal være samvær mandag i ulige uger og søndag i ulige uger uden overvågning.

Da M ikke har vist vilje til at udlevere barnet uden overvågning, fastsættes tvangsbøder som nedenfor bestemt, jf. retsplejelovens § 456 r, stk. 3. 3

Landsrettens begrundelse:

I forbindelse med fuldbyrdelsen af retsforliget af 27. januar 2020, hvor der bl.a. er indgået aftale om weekendsamvær med overnatning, har familieretten vurderet, at fuldbyrdelsen af samværet vil kunne ske under hensyn til barnet og varetage barnets bedste.

Det fremgår dog videre af kendelsen, at familieretten finder »alene grundlag for nu og indtil videre at gennemtvinge samvær således, at der skal være samvær mandag i ulige uger og søndag i ulige uger uden overvågning«. I kendelsens konklusion bestemmes bl.a., at B skal udleveres til F på nærmere bestemte tidspunkter og »indtil videre herefter på samme måde mandag og søndag i ulige uger«. Kendelsen indeholder ikke bestemmelse om, at der på et senere tidspunkt skal tages stilling til fuldbyrdelsen af det øvrige samvær.

Det fremgår af retsplejelovens § 456 q, stk. 4, at familieretten kan ændre omfang, tid og sted for samværet og vilkårene herfor under fuldbyrdelsessagen.

Da familierettens ændring af samværet gælder ud over fuldbyrdelsessagen, er der ikke hjemmel til den trufne afgørelse om ændring af samværets omfang.

I det foreliggende tilfælde, hvor der er spørgsmål om ændring af samværet ud over fuldbyrdelsessagen, burde familieretten i stedet have truffet afgørelse om, hvorvidt der er behov for af hensyn til barnet at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om aftalen skal ændres eller ophæves, jf. retsplejelovens § 456 p, 2. pkt. Da landsretten finder det rettest, at familieretten træffer afgørelse herom, ophæves familierettens kendelse, således at sagen hjemvises til fortsat behandling i familieretten.

(Resultat: Familierettens kendelse ophæves og sagen hjemvises til fortsat behandling i familieretten)