Familieretten bestemte, at samvær skulle gennemføres, da B for helt nylig havde været på ferie med F, TFA 2020/341 VLK.
Overskriften og den korte forklaring i TFA er lidt misvisende og forvirrende.
Problemstillingen er, at der var en samværsafgørelse, som blev indbragt for Familieretten som fuldbyrdelsessag. Familieretten beslutter den 9. juni 2020, at samværet skulle gennemføres.
Den 19. juni bestemmer Familieretshuset midlertidig samværsstop.
Under landsrettens behandling af kæresag har B været på ferie med F i 14 dage.
Landsrettens begrundelse:
Efter de oplysninger, der forelå for familieretten den 9. juni 2020, var der ikke grundlag for at antage, at fuldbyrdelse af samvær ikke ville kunne ske under hensyn til B og varetage hendes bedste, jf. retsplejelovens § 456 p, 1. pkt., ligesom der ikke da var grundlag for at henvise sagen til Familieretshuset til vurdering af, om samværet skal ændres eller ophæves, jf. retsplejelovens § 456 p, 2. pkt.
Landsretten stadfæster derfor familierettens afgørelse.