Fælles forældremyndighed vedr. 10 årig P, da ikke tungtvejende grunde for ophævelse. Byretten havde besluttet eneforældremyndighed vedr. dengang 13 årig D men fælles forældremyndighed vedr. P, ØLD af 11. april 211, utrykt
Kort problemstilling. Der forelå dokumentation for Fs behov for at arbejde med sine sociale kompetencer samt dokumentation for Fs heftige temperement, som F mente at have fået styr på.
Begge børn havde været til samtale med psykolog i forbindelse med byretssagen. 13-årige D fastholdt under hele samtalen, at han ikke ville tvinges til at se sin far, og at han ville blive ulykkelig, hvis han blev tvunget til det.
10-årige P var mere afdæmpet i sin afvisning af F men mente under samtalen med psykologen, at hun ville få det bedre, hvis hun selv kunne bestemme, hvornår hun ville se sin far.
Psykologens indtryk var, at P i mindre grad føler sig tryg og beskyttet sammen med faren.
Byrettens begrundelse:
Under henvisning til psykolog X’s referat af samtale med D findes det bedst for D, at M alene får forældremyndigheden over D.
For så vidt angår P findes der ikke at foreligge omstændigheder, der gør det påkrævet at ophæve den fælles forældremyndighed. Det findes at være bedst for P, at hun fortsat har bopæl hos M.
Spørgsmålet om samvær behandles efter parternes ønske af statsforvaltningen.
Landsrettens begrundelse:
Henset til oplysningerne om parterne og efter det, som de og P har forklaret, tiltræder landsretten, at der ikke foreligger tungtvejende grunde, der gør, at den fælles forældremyndighed over P skal ophæves, jfr. forældreansvarslovens § 11. M og F har således fortsat fælles forældremyndighed.
kommentar:
Dommen var anket af M for så vidt angår P men ikke af F. Resultatet er derfor – forunderligt generelt vurderet – at der er fælles forældremyndighed vedr. det ene barn men ikke vedr. det andet.
F har i konsekvens af Ds udsagn ikke efterspurgt formelt samvær med D, hvorimod han har bedt statsforvaltningen om samvær med P.
Statsforvaltningen har ved afgørelse af 24. juni 2011 besluttet ikke at fastsætte samvær.
statsforvaltningens begrundelse:
Vi har lagt afgørende vægt på, hvad P har sagt til os. D har under samtalen med den børnesagkyndige i statsforvaltningen fortalt, at hun ikke er parat.
Vi mener, at barnet har nået en alder og modenhed, så hun forstår, hvad sagen drejer sig om. Vi mener også, at hun er var i stand til at udtrykke sig frit på mødet hos os.
Vi mener derfor, at det vil være bedst for P, at der ikke bliver fastsat samvær.
Statsforvaltningen har ikke fundet grundlag for at indhente flere oplysninger til belysning af barnets perspektiv.
Statsforvaltningen har ikke fundet grundlag for at fastsætte et overvåget samvær.
Viggo Bækgaard