Fælles forældremyndighed trods manglende kommunikation, TFA 2010/388 ØLD

Fælles forældremyndighed trods manglende kommunikation, TFA 2010/388 ØLD

Byrettens begrundelse:

Parternes uenighed vedrører tilsyneladene kun D’s skolegang, men der er tale om en dybtgående uenighed om S’ samlede situation og forhold, og især om hvilke problemer D har, og denne uenighed har meget stor betydning for, hvilken hjælp D kan tilbydes.

D er fra børnehaveklasse testet, vurderet og undersøgt af skole, af PPR, psykolog, psykiater m.v. Det fremgår af materialet, at alle peger på, at D har såvel kognitive som sociale og følelsesmæssige problemer. Der har været ydet massiv støtte af forskellig art, uden at det har hjulpet, og der peges entydigt på, at D bør placeres i en specialklasse. M er enig heri. F er uenig, idet han mener, at D’ problemer alene skyldes, at han er ordblind og derfor ikke skal i en specialklasse, men have hjælp til sin ordblindhed eventuelt på Ordblindeinstituttet. Situationen er således helt låst for S og har været det i meget lang tid.

Under disse omstændigheder er der tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed.

F’s opfattelse af, at D’ problemer alene skyldes ordblindhed, er ikke støttet af objektive oplysninger. Retten kan og skal ikke tage stilling til, hvad der er det rigtigste tilbud til D, men der foreligger et omfattende materiale, der peger på, at D’s problemer er flere og mere komplekse, og at hans udvikling direkte er truet, såfremt der ikke gøres noget nu. M samarbejder med skole og kommunen herom, mens F er uenig i deres anbefalinger.

Forældremyndigheden tillægges derfor M alene.

Under henvisning til oplysningerne om, hvor dårligt D har det, bestemmer retten, at dommen skal kunne fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. retsplejelovens § 480, stk. 2.

Landsrettens begrundelse:

Som anført af byretten har D såvel kognitive som sociale og følelsesmæssige problemer. D har brug for hjælp hertil, men forældrene har været uenige om, hvilken form for bistand der er brug for, herunder hvilken skole D skal gå på. Herefter og efter en samlet vurdering af sagens oplysninger i øvrigt finder landsretten, at der er tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11. Den omstændighed, at faderen – i første omgang – ikke vil tage D ud af den specialskole, han nu går på, kan ikke føre til et andet resultat.

Efter en samlet vurdering finder landsretten endvidere, at det vil være bedst for S, at forældremyndigheden over ham tillægges moderen alene, jf. forældreansvarslovens § 4. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at D bor hos sin mor, og på de foreliggende oplysninger om, hvem af forældrene der er bedst til at samarbejde med myndighederne om D’ problemer.

Herefter stadfæster landsretten dommen.