Fælles forældremyndighed trods anbefaling af eneforældremyndighed fra børnesagkyndig undersøgelse, TFA 2010/226 ØLD
Byrettens begrundelse:
Efter forarbejderne til § 14 i forældreansvarsloven er det klare udgangspunkt, at der skal være fælles forældremyndighed. Rettens afgørelse skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. lovens § 4.
Efter forklaringerne lægger retten til grund, at der mellem parterne er en dyb mistillid, der udspringer af parternes tidligere samliv, men som fortsat påvirker navnlig sagsøgte meget.
På denne baggrund finder retten, at det på nuværende tidspunkt ikke vil være til D’s bedste, at parterne får fælles forældremyndighed. Dette bestyrkes af konklusionen i den børnesagkyndige undersøgelse, der på samme baggrund anbefaler, at forældremyndigheden forbliver hos sagsøgte, jf. § 14 i forældreansvarsloven.
Sagsøgte får derfor medhold i sin påstand om frifindelse.
Landsrettens begrundelse
Ifølge forældreansvarslovens § 14 kan retten efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyndigheden, bestemme, at der skal være fælles forældremyndighed. En sådan afgørelse skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
Landsretten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at der ikke i parternes og D’s forhold foreligger omstændigheder, der med den fornødne vægt taler imod at etablere fælles forældremyndighed over D. Der er således ikke grundlag for at fravige forældreansvarslovens udgangspunkt om fælles forældremyndighed.
F’s påstand tages herefter til følge.