Fælles forældremyndighed over to børn på 10 og 6 år ophævet, og forældremyndigheden til M, TFA 2015/555 VLD
Byrettens begrundelse:
Efter den børnesagkyndige undersøgelse må det lægges til grund, at begge børn har en god tilknytning til begge parter.
Endvidere må det efter bevisførelsen lægges til grund, at der tidligere har været nogle episoder, særligt i første halvår af 2014, hvor F har reageret uhensigtsmæssigt i forhold til samarbejdet med M og socialforvaltningen bl.a. vedrørende medicinering af og bevilling af aflastningsfamilie til A samt udstedelse af pas til børnene.
Efter bevisførelsen må det imidlertid lægges til grund, at disse forhold på nuværende tidspunkt ikke længere giver anledning til reelle konflikter.
Endvidere er der efter indholdet af den børnesagkyndige undersøgelse ikke grundlag for at antage, at børnene er påvirket af tidligere og eventuelle nuværende konflikter mellem parterne. De problemer, som børnene har, er således forårsaget af andre forhold, idet bl.a. A lider af ADHD.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering af samtlige sagens oplysninger finder retten herefter ikke fornødent grundlag for at antage, at parterne ikke i tilstrækkeligt omfang kan samarbejde om børnenes forhold til deres bedste, jf. forældremyndighedslovens § 11, jf. § 4, og i øvrigt bl.a. dommene optrykt i TfA 2014.42 Ø, TfA 2014.228 Ø og TfA 2015.9 V, hvorfor M’s påstand ikke tages til følge.
(dom til fortsat fælles forældremyndighed)
Landsrettens begrundelse:
Landsretten er enig med byretten i, at børnene har en god tilknytning til begge forældre. Landsretten vurderer endvidere, at begge parter gør deres bedste for at være gode forældre for børnene, og at det er af stor betydning, at børnene bevarer tæt tilknytning til begge forældre.
Efter indholdet af rapporten om den børnesagkyndige undersøgelse, § 50-undersøgelserne og de psykiatriske vurderinger af A lægger landsretten til grund, at begge børn har behandlingskrævende problemer, og at problemerne vedrørende A er betydelige og må forventes at være vedvarende. Det er derfor af afgørende betydning, at forældremyndigheden kan udøves i effektivt samarbejde med myndigheder, skoler og behandlingsinstitutioner for at afhjælpe børnenes problemer bedst muligt.
Efter bevisførelsen lægger landsretten videre til grund, at parterne har haft voldsomme indbyrdes konflikter, som har gjort det meget vanskeligt for dem at samarbejde om børnenes forhold, og at disse vanskeligheder for samarbejdet ikke er overvundet. Efter en samlet vurdering finder landsretten herefter, at der er holdepunkter for at antage, at parterne i fremtiden ikke kan samarbejde til børnenes bedste. Det er derfor bedst for børnene, at den fælles forældremyndighed ophæves. I overensstemmelse med parternes påstande tillægges forældremyndigheden herefter M alene.
Landsretten tager derfor M’s påstand til følge.
(fælles forældremyndighed ophævet og forældremyndighed til M)