Fælles forældremyndighed over P på 6 år trods store modsætninger mellem M og F, der var tiltalt for vold mod M, P og Ms særbarn. Overvåget samvær, TFA 2025/62 ØLD
Byrettens begrundelse (Glostrup):
Familieretten lægger efter Børnehusets erklæring af 9. september 2024 til grund, at B er en sårbar og muligvis traumebelastet pige, og at der nu igangsættes sociale hjælpeforanstaltninger til et behandlingsforløb.
Parternes forklaring om samlivet og de udfordringer, familien har haft i pigens opvækst, er meget forskellige. Der foreligger ikke nærmere lægelige oplysninger om forældrene, eller om sigtelsernes nærmere karakter og indhold, ligesom underretningerne, hvis konkrete indhold ikke er oplyst, i høj grad synes at bygge på 2.-håndsberetninger.
Det er derfor ikke muligt på det foreliggende at udlede, hvorvidt psykiske udfordringer hos mor eller mulig voldelig adfærd hos far, måtte have været mest tungtvejende i forhold til barnets udvikling. Sagsøgte har påberåbt sig sigtelserne mod sagsøger, som årsag til påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed, men der er ikke påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om P’s forhold til P’s bedste, og familieretten har derfor ikke på det foreliggende grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.
Sagsøger har alene påstået 3-5 overvågede samvær, med rapport udarbejdelse, således at samvær kan komme i gang på en for barnet hensyntagende måde. Retten finder efter den længere periode, som er medgået siden sagsøger og P har set hinanden, at denne anmodning bør imødekommes.
F skal have overvåget samvær med P som nedenfor bestemt.
Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 29, jf. § 4.
Når samværene er gennemført, afgiver overvågeren en rapport om sit indtryk af forløbet af de overvågede samvær.
Overvågeren sender rapporten til Familieretshuset, der træffer afgørelse om det fortsatte samvær såfremt parterne ikke opnår enighed herom.
Byrettens resultat:
Fælles forældremyndighed
F skal have overvåget samvær med P 5 gange i Familieretshusets anviste lokaler, hvor der udarbejdes samværsrapporter, som sendes til Familieretshuset.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Landsrettens begrundelse
Efter familierettens dom er der rejst tiltale mod F for en række strafbare forhold, herunder vold, begået mod M, parternes fællesbarn P og M’s særbarn. Straffesagen skal efter det oplyste hovedforhandles i slutningen af maj måned 2025.
På det foreliggende grundlag, hvor domstolene endnu ikke har taget stilling til den rejste tiltale mod F, og efter en samlet vurdering af sagens øvrige oplysninger, herunder parternes forklaringer, finder landsretten, at der på trods af forældrenes betydelige indbyrdes modsætningsforhold ikke er påvist konkrete holdepunkter for at antage, at de ikke fremadrettet vil kunne samarbejde om P’s forhold til hendes bedste. Der er derfor ikke fornødent grundlag for med denne dom at ophæve den fælles forældremyndighed.
Efter det anførte, hvorefter F ikke er dømt for noget strafbart forhold efter tiltalen, og af de grunde, der i øvrigt er anført af familieretten, finder landsretten endvidere, at der skal fastsættes overvåget samvær for P med F som nærmere bestemt ved familierettens dom. Der er ved afgørelsen heraf lagt vægt på hensynet til, at P bevarer eller genetablerer kontakten til F, hvis det er muligt og til P’s bedste. Det bemærkes herved, at det er et vilkår for det allerede bestemte samvær, at det er overvåget af en børnesagkyndig fra Familieretshusets Børneenhed, og at overvågeren kan afbryde eller afkorte et samvær, hvis det vurderes, at det ikke er til P’s bedste, at samværet gennemføres i sin fulde længde.
Landsretten stadfæster herefter familierettens dom.
Kommentar:
Jeg må ærligt erkende, at jeg bliver forarget ud over alle grænser, når jeg læser en dom som denne. Med mit udgangspunkt forekommer det nærmest som dommerbestemt systemvold.
Man skal bare huske, at den Gud giver et embede, giver han også evnen til at bestride det -OG at retten altid har ret i et retssamfund.
Hvis man et øjeblik sætter sig i dommernes stol, ser man hovedargumentet på den måde, at nok er der en alvorlig tiltale mod F, men i retssamfundet er enhver uskyldig, indtil han er dømt. Den domfældelse ligger altså hos domstolene – og altså dommernes kolleger.
Så man kan sandelig ikke……. – ja hvad er det egentlig, at man ikke kan?
I min måde at anskue denne jura på, er det virkelig ikke afgørende for noget som helst i forhold til barnet, om far er dømt i en straffesag. Det har jeg prædiket i årevis – og vil blive ved med at gøre det, til mine advokatdages ende. At det ikke er noget, jeg lige finder på, kan du læse i denne artikel.
Hvordan pokker tror dommere dog, at man kan samarbejde om noget som helst, hvis Fs adfærd har været så grov, at der er kommet en så alvorlig tiltalerejsning ud af det?
Hvad er det lige, at man kan samarbejde om i forhold til fælles forældremyndighed?
Nej- hvor bliver jeg altså forarget over sådan en dom.
Om samværet tænker jeg såmænd det samme men kan alligevel ikke hidse mig helt så meget op over. Dommerne skriver trods alt ret direkte til overvågeren, at man skal stoppe, hvis det ikke går.
Men så har man da også plaget barnet ganske meget. Går det ikke helt galt med de overvågede samvær, er man nogenlunde sikker på, at barnet kan holdes længe på pinebænken gennem en uendelig lang ny samværssag.
Nej hvor tager det godt nok humøret fra mig at læse sådan en dom.
En lille bitte forhåbningsartikel fra England er jeg blevet gjort opmærksom på i dag fra en af mine trofaste FB-venner. Her får du lige et kort uddrag genereret hurtigt gennem Google translate: (Det er fra The Guardian 21. oktober 2025)
“Banebrydende’ ophævelse af formodningen om forældreinddragelse i England og Wales ‘vil sikre, at domstolene sætter børns sikkerhed over alt andet’
Familiedomstolene vil ikke længere arbejde ud fra den formodning, at det er i barnets bedste interesse at have kontakt med begge forældre, en skelsættende ændring, som forkæmpere for vold i hjemmet har sagt “vil redde så mange børns liv”.
Trækningen er blevet udråbt som “banebrydende” af familieadvokater og forkæmpere, der længe har argumenteret for, at “kontaktkulturen” i familiedomstolene sætter voldelige fædres rettigheder over børns sikkerhed og velbefindende.
I øjeblikket er domstolene i England og Wales i henhold til børneloven fra 1989 vejledt til at arbejde ud fra princippet om, at børn skal have kontakt med begge forældre, medmindre der er bevis for, at en forælder kan udsætte barnet for fare.
Regeringen bekræftede tirsdag, at den ville ophæve formodningen om forældreinddragelse fra loven, “når parlamentarisk tid tillader det”.
Min kommentar til artiklen lød i al sin korthed sådan:
” Det er i det mindste en begyndelse til en reel debat om emnet.
MEN – jeg hæfter mig lidt ved formuleringen om “parlamentarisk muligt” og minder om det ualmindelig mærkelige og trælse britiske politiske system.”
Viggo Bækgaard
23. oktober 2025