Fælles forældremyndighed over A og B på 14 og 8 år, selv om forældrene var uenige om skolevalg, TFA 2009/570 ØLD

Fælles forældremyndighed over A og B på 14 og 8 år, selv om forældrene var uenige om skolevalg, TFA 2009/570 ØLD

M ønsker at flytte. Der har hidtil været en 7/7 ordning. M ønsker nu forældremyndigheden, så hun kan få børnene med til det nye sted og i skole der.

 

Byrettens begrundelse:

 

Efter de afgivne forklaringer lægges det til grund, at begge parter er egnede til at få forældremyndigheden alene over begge børn, og at parterne indtil nu har kunnet samarbejde rimeligt godt om børnene fra samlivsophævelsen i 2006 og til sagsøgerens flytning til – – – i 2008.

 

Efter de afgivne forklaringer har A det ikke optimalt, uden at parterne har kunnet pege på, hvilke forhold der er årsag til, at hun ikke trives optimalt. A har under samtalen med den børnesagkyndige i statsforvaltningen tilkendegivet, at hun ønsker at fortsætte med at bo mest muligt hos sin far. Efter de afgivne forklaringer er A mest knyttet til sagsøgte. A har i lang tid foretrukket en 10/4-ordning, hvorefter hun er 10 dage ad gangen hos sagsøgte og 4 dage hos sagsøgeren.

 

Efter de afgivne forklaringer fungerer B godt med den nuværende 7/7-ordning. B har til den børnesagkyndige i statsforvaltningen klart givet udtryk for, at hun ønsker, at ordningen skal fortsætte, og at hun ikke ønsker at skifte skole.

 

Efter § 11 i lov om forældreansvar skal forældre som udgangspunkt have fælles forældremyndighed, idet en fælles forældremyndighed kun kan ophæves, hvis der er tungtvejende grunde, der taler herfor.

 

I den foreliggende sag har parterne ikke kunnet blive enige om valget af skole for børnene, og de er enige om, at en afgørelse om en fælles forældremyndighed og en afgørelse om bopælen ikke vil være en afgørelse, der vil løse deres uenighed om valget af skole. Uenigheden har bestået i lang tid, og den kan have været medvirkende til A’s dårlige trivsel.

 

Retten finder det herefter nødvendigt, at den fælles forældremyndighed over begge børn bliver ophævet.

 

Retten skal herefter træffe en afgørelse om børnene, efter hvad der er bedst for dem, jf. forældreansvarslovens § 4. Børnene har overfor den børnesagkyndige givet klart udtryk for, at de ikke ønsker at være mere hos sagsøgeren, end de allerede er, og at de ikke ønsker at skifte til en skole i – – -. Efter parternes forklaringer har børnene ikke efter samtalen med den børnesagkyndige givet udtryk for, at de har skiftet mening om, hvor de helst vil være og valget af skole. Der foreligger ikke oplysninger, der tyder på, at det vil være bedst for børnene, at sagsøgeren får forældremyndigheden over dem, så hun får ret til at bestemme, hvor de skal bo, og hvor de skal gå i skole. Forældremyndigheden over begge børn tillægges herefter sagsøgte, jf. forældreansvarslovens § 11.

 

Retten har ikke fulgt sagsøgerens påstande. Sagsøgte har ikke nedlagt en påstand om, at dommen skal kunne fuldbyrdes uanset anke i fuldbyrdelsesfristen. Retten følger derfor ikke den nedlagte påstand om fuldbyrdelse uanset anke i fuldbyrdelsesfristen, jf. retsplejelovens § 480 stk. 2.

Landsrettens begrundelse:

 

Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse.

Parternes uenighed angår alene spørgsmålene, om børnene skal have bopæl hos moderen, og om børnene skal skifte skole. Der foreligger ikke i øvrigt væsentlig uenighed mellem parterne, og parterne kommunikerer uden vanskeligheder sammen. Da børnene er indmeldt i skole, skal forældremyndighedsindehaverne ikke nødvendigvis træffe anden afgørelse herom. Landsretten finder herefter og henset til landsrettens afgørelse om bopælsspørgsmålet ikke tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. forældreansvarslovens § 11.

 

Efter det oplyste om parternes forhold og deres forhold til børnene samt børnenes indbyrdes forhold findes det bedst for børnene, at de begge får bopæl hos faderen, således at de kan fortsætte deres skolegang dér, og således at børnene ikke skilles, jf. forældreansvarslovens § 17, jf. § 4.

 

Kommentar:

 

Overskrift i TFA og sagens resultat kan virke flimrende på den, som i øvrigt har funderet over skoleproblematikken og måske endda forsøgt at sætte sig ind i teori og praksis på området.

 

Afgørelsen er for mig at se ikke en skoleafgørelse i traditionel forstand. mange ord indhyller realiteten i tåge.