Fælles forældremyndighed over 3 årig P, der havde boet hos mor i København med betydeligt samvær hos F og fortsat bopæl hos M, der agter at flytte til Sydsjælland. Fuldbyrdelsesbestemmelse i dommen, Retten på Frederiksberg den 5. august 2009, – stadfæstet af Østre Landsret 23. oktober 2009 – utrykt

Fælles forældremyndighed over 3 årig P, der havde boet hos mor i København med betydeligt samvær hos F og fortsat bopæl hos M, der agter at flytte til Sydsjælland. Fuldbyrdelsesbestemmelse i dommen, Retten på Frederiksberg den 5. august 2009, – stadfæstet af Østre Landsret 23. oktober 2009 –  utrykt

Forældrene var gået fra hinanden, da P var 5 måneder gammel. Efter den tid krævede F ifølge M at få P rigtig meget, fordi det var hans ”ret”. M gik ifølge hende med til det, fordi hun dengang troede, at parterne havde lige krav på barnet tidsmæssigt. Samværet foregik i et vist omfang i starten hos M.

 

Efter et møde i statsforvaltningen, flyttede de i en periode sammen.

 

Statsforvaltningen fastsatte i december 2009 en 7-7-deleordning 2 dage efter, at M havde varslet flytning fra København til Sydsjælland. Sagsbehandleren kendte ikke flyttevarslet, da afgørelsen blev truffet.

 

Afgørelsen blev påklaget af M, men klagen blev trukket tilbage angiveligt for at fremme bopælsafgørelsesdelen, idet F søgte om at få bopælen overført til sig grundet flytningen.

 

M afgav over for statsforvaltningen et løfte om ikke at flytte fysisk, før sagen var afgjort i retten. Formentlig derfor afviste Statsforvaltningen Hovedstaden at træffe afgørelse om midlertidig bopæl hos F.

 

I en 11 sider lang byretsdom med særdeles grundige forklaringer lyder byrettens præmisser således:

 

Rettens begrundelse og afgørelse:

 

Efter de afgivne forklaringer og de udtalelser, der er afgivet af Ps vuggestue, kan det lægges til grund, at P er en velfungerende pige på knap 3 år.

 

Det kan endvidere lægges til grund, at begge forældre er yderst egnede til at varetage Ps tarv.

 

Der er ikke i de af parterne afgivne forklaringer oplysninger, som bør medføre, at den fælles forældremyndighed over P skal ophøre. Retten finder således ikke, at der foreligger tungtvejende grunde som angivet i forældreansvarslovens § 11, hvorfor den fælles forældremyndighed over P skal fortsætte.

 

Efter en samlet vurdering af parternes og snart 3-årige Ps forhold, herunder den hidtidige tilknytning til parterne i hele Ps levetid, finder retten, at bopælsretten skal tillægges M, jfr. forældreansvarslovens § 17 stk. 1. Retten bemærker herved, at P er velfungerende og alligevel står foran et skift til børnehaven B i en integreret institution.

 

Efter omfanget af det hidtidige samvær og Ps nære tilknytning til sin far, samt til den nedlagte påstand, tillægges F ret til samvær fra torsdag til søndag i ulige uger samt en hverdag med overnatning i lige uger, alt efter parternes nærmere aftale, jfr. forældreansvarslovens § 19 og 21.

 

Henset til det oplyste om Ms arbejdsmæssige forhold og Ps forestående skift til børnegruppen B i september 2009, finder retten, at der hurtigt og bedst kan etableres ro om P ved, at det bestemmes, at denne dom kan fuldbyrdes, selvom den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jfr. retsplejelovens § 480 stk. 2.

 

Landsrettens begrundelse.

 

Af de grunde, der er anført af byretten, og da det for landsretten fremkomne ikke kan føre til andet resultat, tiltræder landsretten, at det vil være bedst for P, at P skal have bopæl hos M.

 

Det findes endvidere bedst for P, at hun har sin base hos M. Der findes ikke grundlag for at ændre byrettens skøn over samværsfastsættelsen.

 

Derfor stadfæster landsretten dommen i det omfang, den er anket.