Fælles forældremyndighed over 12-årig D men ikke over 15-årig, der ikke ville se F, TFA 2010/143 ØLD
Byrettens begrundelse:
Efter forklaringerne lægger retten til grund, at begge forældre er egnede forældremyndighedsindehavere.
B har efter det oplyste jævnligt samvær med sagsøger, og det forløber uden problemer, også med hensyn til parternes kommunikation omkring samværet.
Vedrørende B må det derfor konstateres, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler imod fælles forældremyndighed.
Både sagsøgte og A har fortalt, at sagsøgte har forsøgt at genetablere kontakten mellem ham og sagsøger, og retten må på denne baggrund vurdere, at der heller ikke er samarbejdsvanskeligheder mellem parterne vedrørende A. A har givet udtryk for, at han ikke ønsker, at kontakten til sagsøger genetableres, og sagsøger har forklaret, at han vil respektere dette.
Også vedrørende A må det derfor konstateres, at der ikke er tungtvejende grunde, der taler imod fælles forældremyndighed.
På denne baggrund finder retten at der fremover skal være fælles forældremyndighed over B og A, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 14.
Landsrettens begrundelse:
Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder parternes forklaringer, og samtalen i byretten med B, finder landsretten ikke, at der i parternes og B’s forhold foreligger omstændigheder, der med den fornødne vægt taler imod at etablere fælles forældremyndighed over B. Der findes derfor ikke grundlag for at fravige forældreansvarslovens udgangspunkt om fælles forældremyndighed.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom for så vidt angår dette spørgsmål.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder parternes forklaringer og samtalerne i byretten og landsretten med den nu 15-årige A, finder landsretten, at det vil være bedst for A, at M fortsat har forældremyndigheden over ham alene, jf. forældreansvarslovens § 14, jf. § 4 og § 5.