Fælles forældremyndighed opretholdt, da ikke konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde, TFA 2015/337 VLD

Fælles forældremyndighed opretholdt, da ikke konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde, TFA 2015/337 VLD

Byrettens begrundelse:

På baggrund af parternes forklaring, og særligt det indtryk retten har fået af børnene i forbindelse med børnesamtalen, lægges det til grund, at parternes konfliktniveau har været og fortsat er højt, hvilket tydeligt har påvirket især det ældste barn. Der er på den baggrund klare holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste, hvorfor M’s påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed tages til følge.

Landsrettens begrundelse:

Parterne indgik den 2. september 2014 på Statsforvaltningen en aftale om samvær, som de har fulgt siden, også for tiden efter den 1. januar 2015. Ifølge aftalen har faderen fra uge 47 i 2014 haft weekendsamvær med børnene i ulige uger fra fredag eftermiddag til mandag morgen, og der har endvidere været samvær 4 dage i julen 2014. Efter parternes samstemmende forklaringer har der ikke i tiden efter byrettens dom været særlige problemer mellem parterne med hensyn til det, som parterne skal være enige om, når de har fælles forældremyndighed. Landsretten finder herefter, at der efter det nu foreliggende ikke er konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste. Landsretten tager derfor F’s påstand til følge, således at der fortsat skal være fælles forældremyndighed over parternes børn.

kommentar:

Dommen er et eksempel på flere forhold. Samvær og forældremyndighed har officielt ikke noget med hinanden at gøre. Men i dommens præmisser, betyder det åbenbart alligevel et eller andet.

Det er svært at forestille sig, at det korte tidsrum mellem byrets- og landsretsdommen afføder kæmpeproblemer. De fleste kan nemlig finde ud af at opføre sig nogenlunde fornuftigt i den periode.

Min indskydelse ved læsning af sådan en dom bliver begrebet ”dommernaivitet”.

Viggo Bækgaard