fælles forældremyndighed ophævet på grund af samarbejdsvanskeligheder, TFA 2018/153 ØLD
Byrettens begrundelse
Ved Retten i Lyngbys dom af 30. august 2016 blev det bestemt, at fællesbørnene B2 og B1 skulle have bopæl hos F.
Ved Østre Landsrets ankedom af 10. oktober 2016 blev byrettens dom ændret, således at B2 og B1 skulle have bopæl hos M.
Parterne har efterfølgende i Statsforvaltningen aftalt, at B2, født den – – – 2008, skal have bopæl hos M.
Forældrene har fælles forældremyndihed over børnene. Efter forældreansvarsloven § 11 kan retten afgøre, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om F skal have forældremyndigheden alene. Retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
Efter en samlet vurdering af forældrenes konfliktniveau, længden af perioden med konflikt og betydningen heraf i forhold til børnene, herunder det konkrete forløb vedrørende iværksættelse af kommunens handleplan for børnene, finder retten, at der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste. Retten ophæver derfor den fælles forældremyndighed over børnene.
På baggrund af – – – Kommunes forældreevneundersøgelse af F og af M sammenholdt med sagens øvrige oplysninger finder retten, at det er bedst for B1, at han bor hos F.
Efter en samlet vurdering får F forældremyndigheden over begge børn, B1 og B2.
Landsrettens begrundelse
Efter de foreliggende oplysninger har landsretten fundet, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, hvorfor landsretten ikke har fundet grundlag for at imødekomme anmodningen fra M om foretagelse af en børnesamtale med B1.
Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at M og F’s forhold igennem en længere periode har været konfliktfyldt, men at parterne dog har kunnet opnå enighed om ændring af samværsordningen angående B2 uden myndighedernes mellemkomst.
Landsretten lægger efter bevisførelsen, herunder parternes samstemmende forklaring, videre til grund, at B2 og B1 har særlige behov, der blandt andet har indebåret, at begge drenge på baggrund af de af kommunen udarbejdede handleplaner er skiftet til en ny skole, hvor disse behov kan imødekommes, og at beslutningen herom er truffet af M og F i fællesskab.
Landsdommerne Bloch Andersen og Mads Spanggaard Stokholm udtaler herefter:
Uanset at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at M og F har truffet hovedparten af beslutningerne vedrørende B2 og B1, som kræver samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, i enighed, finder vi, at uoverensstemmelserne og samarbejdsvanskelighederne mellem parterne har indebåret, at det har taget for lang tid at træffe nødvendige beslutninger, hvilket er gået ud over B2 og B1. Det må videre lægges til grund, at M’s psykiske habitus fortsat er af en sådan karakter, at det må antages at ville tage uforholdsmæssig lang tid at opnå enighed om de nødvendige beslutninger vedrørende børnene.
Herefter, og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder indholdet af forældrekompetenceundersøgelserne, finder vi, at F har sandsynliggjort, at der ikke for tiden kan etableres et fremtidigt samarbejde om B2’s og B1’s forhold til børnenes bedste, jf. forældreansvarslovens § 4.
Vi finder derfor, at der er grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed og tillægge F denne alene, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., hvorfor vi stemmer for at stadfæste byrettens dom.
Landsdommer Mikael Sjöberg udtaler:
Jeg er enig i, at det har taget lang tid – og nok også for lang tid – at træffe nødvendige beslutninger om børnenes forhold. Jeg hæfter mig imidlertid ved, at alle væsentlige beslutninger er truffet i fællesskab, og at M har udtrykt vilje til samarbejde, hvilket blandt andet er kommet til udtryk i, at hun har medvirket til at ændre B2’s samværsordning med F, og hun i det hele har udtrykt vilje til at se på børnenes samvær med deres far. Jeg mener derfor, at selvom der er et højt konfliktniveau, er dette ikke højere, end at der grundlag for et fortsat samarbejde om børnene, og derfor finder jeg, at den fælles forældremyndighed skal fortsætte.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorefter byrettens dom stadfæstes.