Fælles forældremyndighed ophævet for P1 og P2 på 13 og 11 år, og forældremyndighed tillagt M. Hidtidig 7/7-samvær ændret til 11/3, ØLD 30. august 2021, utrykt

Fælles forældremyndighed ophævet for P1 og P2 på 13 og 11 år, og forældremyndighed tillagt M. Hidtidig 7/7-samvær ændret til 11/3, ØLD 30. august 2021, utrykt

Kort baggrund:

Parterne var sammen i 7 år og gik fra hinanden, da den mindste af pigerne var 1 år.

M har objektivt siden samlivsophævelsen haft en del skiftende partnere og er flyttet meget. Hun har været indlagt med psykiatriske sygdomme nogle gange. F har taget sig af børnene, når M har haft udfordringer. Der har været 7/7-ordning i flere år.

Indtil for et par år siden boede de relativt tæt på hinanden. M flyttede ca. 40 km. væk, hvilket førte til sagen.

F har under sagen fokuseret en del på Ms ustabile tilværelse og herunder problematiseret den psykiatriske situation.

Det synes utvivlsomt, at pigerne har udtalt ønske om at bo hos M. P1 har efter byretsdommen ytret ønske om en fornyet samtale.

Begge parter påstod eneforældremyndighed til sig og klar ”hjemmebase” uanset udfaldet – altså 11/3 grundet afstanden.

Byrettens begrundelse:

a. Forældremyndighed

Begge forældre har principalt nedlagt påstand om ophævelse af den fælles forældremyndighed.

Det må efter de foreliggende oplysninger, herunder parternes forklaringer, lægges til grund, at der består et meget højt konfliktniveau mellem forældrene, hvilket blandt andet har medført, at parterne alene kommunikerer via mails, at de ikke hilser på hinanden, når P1 og P2 overleveres, ligesom P1 i et tilfælde af sin far er kørt til psykiatrisk skadestue uden noget forsøg på forudgående henvendelse til hendes mor. Retten lægger videre efter parternes forklaringer og børnenes oplysninger under børnesamtalen til grund, at forældrenes indbyrdes forhold har påvirket børnene mærkbart.

På den baggrund finder retten, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at der er et så stærkt modsætningsforhold forældrene imellem, at der er klare holdepunkter for at antage, at de i fremtiden ikke kan samarbejde om børnenes forhold til børnenes bedste. Herefter findes det bedst for P1 og P2, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens §§ 4 og 11. Henset til samtlige foreliggende oplysninger om parternes forhold og børnenes udtalelser finder retten det bedst for børnene, at forældremyndigheden tillægges M.

b. Samvær

Efter en samlet vurdering af børnenes forhold, herunder parternes samstemmende påstand om samvær, såfremt børnene skal bo hos M, finder retten, at P1 og P2  skal have samvær med F i en 11/3 ordning, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21, som nedenfor bestemt.

Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i overensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.

Henset til, at børnene forud for denne sag har haft bopæl hos F, og at F ved nærværende dom er overgået til at være samværsforælder, tager retten Fs påstand til følge om, at dommens samværsbestemmelse ikke kan fuldbyrdes, hvis den ankes senest 14 dage efter domsafsigelse, jf. retsplejelovens § 480, stk. 1.

Landsrettens begrundelse:

Landsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Anmodningerne om gennemførelse af en forældreevneundersøgelse eller en børnesagkyndig undersøgelse samt afholdelse af børnesamtaler i landsretten imødekommes derfor ikke.

Landsretten er enig i familierettens begrundelse og resultat, der yderligere støttes af det indtryk, landsretten har fået af parterne under hovedforhandlingen.

Det, der i øvrigt er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten stadfæster derfor familierettens dom.

Kommentar:

Det har været en rigtig dårlig uge set med mine ”advokat-briller”. Jeg har 2 mandage i træk tabt en sag i landsretten, hvor jeg har repræsenteret far.

Begge fædre føler sig diskrimineret på grund af deres køn. Helt så enkelt ser jeg det nu ikke, men jeg kan selvfølgelig mentalt godt sætte mig ind i fædrenes oplevelse. Du skal nok læse min kommentar til begge afgørelser for at forstå mine nuancer.

I denne sag er det egentlig overraskende for mig, at landsretten ikke efterkommer begæringerne om objektiv og neutral vurdering af prognoser knyttet til psykisk sygdom eller i det mindste efterkommer oplysningerne om, at den 13-årige har udtrykt ønske om at få lov at snakke med dommerne en ekstra gang for at nuancere deres situation.

Det sidste havde i det mindste efterladt et indtryk hos far af, at man dog lytter lidt på parterne og giver barnet en ekstra chance. Uden overhovedet at ane, hvad pigerne reelt ville have sagt i enerum med dommerne eller en ny børnesagkyndig, efterlades en risiko for, at den nye situation giver børnene indtryk af ikke at blive hørt i sidste ende.

Gennem årene har jeg forfægtet ”bevisumiddelbarheden” som noget af det allervigtigste i vores retssamfund. Det er ikke så tit, at det begreb kommer direkte til udtryk i domspræmisserne.

I denne sag hæfter jeg mig ved denne sætning i landsrettens præmisser: ”….. der yderligere støttes af det indtryk, landsretten har fået af parterne under hovedforhandlingen.”

M har gennem hele sagen udtrykt sig ”forfulgt” af Fs  problematiseringer af hendes psykiske sygdom. Min vurdering er, at den er ”gået rent ind” hos dommerne og udtrykt i den sætning.

Viggo Bækgaard

  1. september 2021