Fælles forældremyndighed ophævet over 6-årig D, og forældremyndigheden tillagt F. D havde boet hos F siden samlivsophævelse i 2013. M havde fået midlertidig forældremyndighed og hindrede under det forløb Fs samvær med D, TFA 2017/168 ØLD

Fælles forældremyndighed ophævet over 6-årig D, og forældremyndigheden tillagt F. D havde boet hos F siden samlivsophævelse i 2013. M havde fået midlertidig forældremyndighed og hindrede under det forløb Fs samvær med D, TFA 2017/168 ØLD

Byrettens begrundelse

Retten finder, at B’s synspunkt er tilstrækkeligt inddraget i sagen, og finder derfor, at der ikke er grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af yderligere oplysninger fra børnehaven eller kommunen. Retten finder i øvrigt ikke grundlag for at iværksætte en børnesagkyndig undersøgelse, da sagen også i øvrigt skønnes tilstrækkeligt oplyst.

Efter forældreansvarsloven § 11, 2. pkt., kan retten kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.

F og M er enige om, at de ikke vil kunne samarbejde, og at den fælles forældremyndighed derfor skal ophæves.

På denne baggrund, og da det efter oplysningerne i sagen må lægges til grund, at parternes manglende samarbejde, herunder senest vedrørende skolestart, påvirker B, findes den fælles forældremyndighed at burde ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.

Ved afgørelsen af, hvem af parterne der herefter skal tildeles forældremyndigheden, bemærkes indledningsvist, at der ikke i sagen er oplysninger, der giver grundlag for at antage, at F eller M ikke besidder de egenskaber, der er nødvendige som forældremyndighedsindehavere. Det må derfor lægges til grund, at både F og M er egnede som forældremyndighedsindehavere.

Det må lægges til grund, at B, der nu er 6 år gammel, har haft det godt, mens han har haft bopæl hos F. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder at M må anses for bedst til at sikre B hans skolestart i 2017 og fremadrettet støtte og vejlede ham omkring skoleforløbet sammenholdt med B’s alder, findes det bedst for B, at forældremyndigheden fremover tillægges M, jf. forældreansvarslovens § 11, 1. pkt, jf. § 4.

Retten finder anledning til at bemærke, at der ved afgørelsen ikke er lagt vægt på hverken oplysninger om voldsudøvelse og i særdeleshed ikke på de momenter, der fremgår af Statsforvaltningens afgørelse om midlertidig bopæl. Endvidere er oplysningerne fra – – – Kommune, herunder fra socialrådgiver – – -, ikke tillagt nogen betydning.

Landsrettens begrundelse

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at der er holdepunkter for at antage, at parterne ikke kan samarbejde om B til hans bedste, og at den fælles forældremyndighed derfor skal ophæves i overensstemmelse med parternes samstemmende påstand herom, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.

Ved Østre Landsrets ankedom af 2. maj 2013 blev det bestemt, at B, der siden parternes samlivsophævelse i juli 2012 havde haft bopæl hos F, fortsat skulle have bopæl hos sin far. B har således haft bopæl hos F frem til den 19. september 2016, hvor Statsforvaltningen traf afgørelse om, at B skulle have midlertidig bopæl hos M. Endvidere lægges til grund, at M den 10. august 2016 tilbageholdt B efter samvær, at parterne den 26. august 2016 i fogedretten indgik aftale om, at F skulle have samvær med B i to timer hver søndag og onsdag, at samvær overvejende er sket i overensstemmelse med denne aftale, dog således at samværet er ændret til fredag og søndag, og at M ikke – heller ikke efter politiet den 30. november 2016 standsede efterforskningen af sagen mod F – har imødekommet F’s anmodning om yderligere samvær med B, herunder uovervåget samvær.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder parternes forklaringer og det oplyste om B’s forhold, findes det bedst for B, at forældremyndigheden tillægges F.

kommentar:

Her er en af de sager, som er oplyst for sparsomt i dommen til, at man kan danne sig et reelt indtryk.

Det fremgår sporadisk, at M har været stofmisbruger, og at hun ikke er den eneste i hendes familie med det problem. Men det synes ikke tillagt vægt. Det fremgår, at Statsforvaltningen har stoppet samværet med F og tillagt M forældremyndigheden midlertidigt. Begrundelsen er ikke refereret. Vi ved kun, at byretten bestemt ikke har tillagt Statsforvaltningens ord betydning.

Ordet samværschikane nævnes ikke, men der er en snert af det i begrundelsen.

Alt i alt en dom, som man ikke bliver meget klogere af. Den ligner derfor mange også utrykte domme, hvor hovedbudskabet til forældrene er, at de aldrig skal vide sig sikre på noget som helst.

Man ved aldrig, hvor lynet slår ned – og slet ikke hvorfor.

Viggo Bækgaard