Fælles forældremyndighed over anbragt 1½ årigt barn ophævet, og forældremyndighed tillagt F, TFA 2015/481 ØLD

Fælles forældremyndighed over anbragt 1½ årigt barn ophævet, og forældremyndighed tillagt F, TFA 2015/481 ØLD

Byrettens begrundelse:

Både sagsøgeren og sagsøgte har i retten forklaret blandt andet, at de ikke tror, at de kan blive enige om de ting vedrørende fællesbarnet, som man skal være – eller kunne blive – enige om for at have fælles forældremyndighed. Parternes fællesbarn er nu næsten 9 måneder gammelt og er som følge af uenighed mellem parterne endnu ikke navngivet. Herefter – og på baggrund af rettens eget indtryk af parterne under hovedforhandlingen – lægger retten til grund, at der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste, samt at parterne ikke er enige om forældremyndigheden.

Betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed er derfor opfyldt.

Da den fælles forældremyndighed ophæves, skal retten tillige vurdere, hvem af forældrene der efter omstændighederne må anses for bedst egnet til at få forældremyndigheden alene.

Psykolog – – – har i en forældrekompetenceundersøgelse af 15. maj 2013 vedrørende sagsøgeren anført blandt andet:

»… Nærværende psykologiske undersøgelse har haft til formål, at vurdere, hvorledes F bedst støttes i sit forældreskab, herunder at vurdere F’s muligheder for at varetage omsorgen for sin datter, når hun var blevet født.

.

Den psykologiske testning viser, at F er normalt begavet og har almindeligt gode intellektuelle forudsætninger. Endvidere viser testningen, at F rummer nogle positive (og til tider meget ideale) forventninger til andre mennesker.

Selvom han ønsker kontakte med andre og har positive forventninger til denne kontakt, har han svært ved at give plads til egne og andres følelser. Hans indlevelsesevne i andre begrænses heraf. Dette er et essentielt problem i relation til opgaven som primær tilknytnings- og omsorgsperson for et lille barn.

..

 

På baggrund af undersøgelsen er det min vurdering, at F ikke uden omfattende støtte vil kunne varetage omsorgen for et spædbarn født med abstinenser grundet morens misbrug. … Omvendt skønner jeg, at F har et ønske om, at knytte sig til sin datter og gerne vil tage sit forældreansvar alvorligt, …«

Sagsøgeren har forklaret blandt andet, at han gerne vil have barnet hjem hurtigst muligt, og at kommunen er en stopklods og ikke hjælper ham nævneværdigt i, at barnet skal hjem til ham. Det var ikke med hans gode vilje, at han skrev under på, at barnet kom i pleje. Han har også forklaret blandt andet, at han p.t. ikke har en fast bopæl, men at han bor i en kammerats lejlighed.

Sagsøgte har forklaret blandt andet, at hun gerne vil have barnet hjem til sig på sigt, men at hun har det sådan, at hun synes, at det aktuelt er bedst for barnet, at barnet er hos plejefamilien. Hun har en god dialog med kommunen og ringer til kommunen, hvis der er noget, hun er i tvivl om.

Retten finder på ovenstående baggrund, at det efter omstændighederne er bedst for barnet, at det er sagsøgte (M), som får forældremyndigheden, jf. forældreansvarslovens § 11, jf. § 4.

Landsrettens begrundelse:

Indledningsvis bemærkes, at landsretten har ladet fire beskrivelser fra fabu – – – vedrørende F’s samvær med datteren D i perioden fra februar til juli 2014 indgå i sagen. Landsretten har således ikke fundet, at der foreligger oplysninger om omstændigheder, der giver grundlag for at afskære F fra at fremlægge bilagene, ligesom landsretten ikke har fundet grundlag for fastslå, at de er uden nogen betydning for sagen.

Datteren D, der er knapt halvandet år, er med begge parters indforståelse anbragt i familiepleje. Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen om hver af parternes forhold, herunder resultatet af de undersøgelser der har været iværksat vedrørende parternes personlige forhold, finder landsretten, at det må anses at være bedst for datteren D, at forældremyndigheden over hende tillægges F alene.

 

Skriv et svar