Enforældremyndighed og ikke samvær efter voldsdom, TFA 2009/407 ØLD

Enforældremyndighed og ikke samvær efter voldsdom, TFA 2009/407 ØLD

F var i sagen dømt efter straffelovens § 244 og 266 for vold i forhold til M.

Byrettens begrundelse:

Da det efter bevisførelsen findes godtgjort, at sagsøgte har begået forsætlig vold af grovere karakter over for sagsøgeren, gives der dom til skilsmisse, jf. ægteskabslovens § 34.
De angivne vilkår, hvorom der er enighed mellem parterne, lægges til grund.

Fællesboet er ikke delt.

Efter en samlet vurdering af det for retten oplyste om parternes forhold, herunder navnlig den afsagte voldsdom, finder retten, at der foreligger sådanne tungtvejende grunde, at det vil være bedst for barnet, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 11, og at forældremyndigheden tillægges sagsøgeren alene.
Efter en samlet vurdering finder retten endvidere, at det vil være bedst for barnet ikke at have samvær med sagsøgte, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 19.

F blev ved Københavns Byrets dom af 22. september 2008 dømt for overtrædelse af straffelovens § 244 ved at have taget fat i M’s hår, givet hende et slag med en timemanager, at have tildelt hende et slag med en trådløs telefon og taget fat om hendes hals med den ene hånd samt for trusler efter straffelovens § 266 ved at have sat sig overskrævs på M, der var gravid, strøget hende over håret med en udfoldet foldekniv og blandt andet sagt, at han ikke havde noget imod at slå hende ihjel, skære hendes mave op og tage sit barn ud eller lignende. Det tiltrædes derfor, at betingelserne i ægteskabslovens § 34 for skilsmisse er opfyldt.
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, som byretten har anført, at betingelserne for at ophæve den fælles forældremyndighed er opfyldt, således at forældremyndigheden over D tillægges M alene.

Især henset til D’s alder, til at F reelt ikke har nogen tilknytning til eller har haft kontakt med D siden hendes fødsel, findes der ikke grundlag for at tage F’s påstand om samvær med D, heller ikke overvåget samvær, til følge.