Eneforældremyndighed til M over 6 årig D. Samvær med F i 12/2-ordning. Landsretten besluttede at give anken opsættende virkning vedrørende samværet. Landsretten afviste at rette fejl vedrørende afhentning/aflevering, VLD 29. september 2021, utrykt

Eneforældremyndighed til M over 6 årig D. Samvær med F i 12/2-ordning. Landsretten besluttede at give anken opsættende virkning vedrørende samværet. Landsretten afviste at rette fejl vedrørende afhentning/aflevering, VLD 29. september 2021, utrykt

Kort baggrund:

Parterne havde været sammen siden 2009 og gift siden 2013. Det var M, der valgte at ophæve samlivet.

Der er under sagen gennemført en børnesagkyndig undersøgelse med rapport 12. januar 2021.  Ligeledes foreligger der 2 udtalelser fra børnehaven fra henholdsvis 7. juni 2021 og 20. september 2021.

Byrettens begrundelse 21. juni 2021:

Det fremgår af parternes forklaring, at der har været afholdt flere møder i fo­gedretten i anledning af, at F-uberettiget har tilbageholdt genstande til Ms og Ds personlige brug. Senest har der været afholdt møder i fogedretten, mens sagen har verseret for familieretten, og der har været etableret en prøveordning angående samvær mellem D og hans far. Dette er det mest åbenlyse, men langt fra eneste eksempel på de alvorlige samarbejdsproblemer, der er mellem Ds forældre.

På den baggrund er der efter familierettens vurdering påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om Ds forhold til bedste for ham. Derfor er det bedst for D, at den fælles forældre­myndighed over ham ophæves, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. pkt., jf. § 4.

Det er for så vidt ubestridt, at Ds mor er hans primære omsorgsperson. Dette er også underbygget af de oplysninger, som er forelagt familieretten. Oplysningerne om hendes helbredsmæssige forhold har ingen indflydelse herpå. Der­for er det efter familierettens vurdering bedst for D, at forældremyndighe­den over ham tillægges hans mor M alene.

Det fremgår af forklaringen fra M, at D har reageret negativt på samværet med sin far, der har været iværksat efter beslutning af familieretten. Hendes oplysninger herom støttes af oplysningerne i udtalelsen af 7. juni 2021 fra Ds børnehave.

På baggrund heraf og af sagens øvrige oplysninger, herunder oplysningerne om Fs personlige forhold, er det efter familierettens vurdering bedst for D, at han ikke har fast samvær med sin far. Om han skal have samvær med sin far og/eller farmor og omfanget af et sådant samvær må ligeledes efter familierettens vurdering overlades til Ds mor at afgøre.

Familieretten tager derfor Ms principale påstande til følge.

(Byrettens resultat:

Den fælles forældremyndighed ophæves, og M skal have forældremyndigheden alene over D, født den * januar 2015.

D skal ikke have fastsat samvær med sin far.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.)

Landsrettens begrundelse (9. september 2021):

Af de grunde, som familieretten har anført, tiltræder landsretten dommens afgørelse om forældremyndighed.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder den børnesagkyndige erklæring, finder landsretten, at det vil være det bedste for D, at der fastsættes samvær. Det anses efter omstændighederne for bedst for D, at der alene fastsættes løbende samvær hver anden weekend fra fredag kl. 14.00 til søndag kl. 15.30 svarende til F påstand om løbende samvær.

Landsretten stadfæster herefter familierettens dom med denne ændring.

Landsrettens resultat blev altså:

Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at D, født den * januar 2015, skal have samvær med F i lige uger med afhentning i institution fredag kl. 14.00 og aflevering søndag kl. 15.30 på Fs bopæl.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.

Kommentar.

Jeg har modtaget dommen sammen med ganske meget baggrundsstof fra Ms advokat med tilladelse til anonym offentliggørelse.

Om opsættende virkning af samværsspørgsmålet.

F anmodede landsretten om at tillægge anken opsættende virkning for så vidt angår samværet og fik ved landsrettens kendelse medhold heri. Hovedreglen er jo, at en dom om bopæl og forældremyndighed ”udsættes”, hvis den ankes inden 14 dage, selv om ankefristen jo er 4 uger. Derimod er det hovedreglen, at en samværsdom har virkning straks, medmindre andet er bestemt i dommen.

Byretten havde stoppet samværet, og F bad derfor om, at den indtil dag gældende ordning fortsatte under sagens behandling i landsretten. Det gav landsretten ham ret i.

Landsretsdommens resultat er ret mystisk med hensyn til afhentning/aflevering. Den er sproglig mærkelig. Den almindelige hovedregel er, at parterne skal deles om transporten. Dommen siger, at F skal hente i institution fredag, hvorfor det egentlig virker naturligt nok, at M henter hos far, når det er søndag og ikke mandag i institution. Ms advokat syntes, at der enten skulle stå ”afhentes hos far ” eller ”afleveres hos mor”. Det ønskede landsretten – for mig egentlig forståeligt nok – ikke at ændre.

…..

I byretten var der en børnesagkyndig undersøgelse indhentet af Familieretshuset, som anbefalede samvær med søn og far. M og hendes advokat var bekymrede for dette samvær grundet barnets tiltagende mistrivsel. Derfor iværksatte byretsdommeren en prøveordning på 8 gange og hvor børnehaven skulle observere barnets reaktioner, og der forelå en ret markant beskrivelse fra børnehaven ganske få dage før byretsdommen.

Børnehaven havde blandt andet udtalt dette:

Vi oplever, at han generelt har det svært i ugen efter samvær. Han har mere vanskeligt ved at indgå i sociale relationer, og han kommer i en del konflikter. Han har en udad reagerende adfærd i konflikter, og han kan fx finde på at sparke og skubbe de andre børn, og når den voksne forsøger at konflikthåndtere, kan han finde på at råbe fx ”hold kæft” til den voksne.

Siden opstarten af samvær siger han nogle gange, at han savner bedstemor. Dette er ofte i forbindelse med, at noget er svært. Nogle gange kan det være vanskeligt at trøste ham, og han bliver meget ked af det. Det er særlig vigtigt, at der er en voksen tæt på D i ugen efter samvær, da han her kan have voldsomme reaktionsmønstre.

De uger hvor mor afleverer mandag, kan han også sige, at han savner bedstemor og far, men der kan man gå i dialog med ham omkring det, uden at han reagerer voldsomt. Desuden kan han også bedre indgå i relationer i ugerne, hvor han ikke lige har haft samvær.”

Den børnesagkyndige undersøgelse blev afsluttet januar 2021. Jeg har skimmet erklæringen og læser den som en relativt almindelig pro et contra beskrivelse med hovedresultatet, at ”det går nok alt sammen”.

Byretsdommerens afgørelse er en markant tilsidesættelse af den børnesagkyndige erklæring og læner sig mere markant op af de neutrale observationer, som institutionen beskriver.

Man kan let sidde med en oplevelse af, at de tre landsdommere overhovedet ikke forholder sig barnet trivsel og slet ikke forholder sig barnets tiltagende mistrivsel, som byretsdommer og den børnesagkyndige ifølge Ms advokat observerede under prøveordningen i byretten.

Viggo Bækgaard

10. oktober 2021