Eneforældremyndighed til M over 3-årig P efter 2 retssager over to instanser i løbet af halvandet år, udokumenterede beskyldninger mod F om grænseoverskridende adfærd, samt samværsvægring fra M, Vestre Landsrets dom af 12. september 2011

Eneforældremyndighed til M over 3-årig P efter 2 retssager over to instanser i løbet af halvandet år, udokumenterede beskyldninger mod F om grænseoverskridende adfærd, samt samværsvægring fra M, Vestre Landsrets dom af 12. september 2011

Sagen har verseret i flere år. Der har været forældremyndighedssag i byretten og Østre Landsret ca. 1½ år tidligere. Endvidere har der været fogedsager, hvor M har vægret sig ved at udlevere til samvær foruden altså denne sag mellem de samme parter – om det samme barn og om de samme problemstillinger.

Undtagelsesvist har den børnesagkyndige været afhørt i landsretten.

Byrettens begrundelse:

P er født den 16. april 2008. M havde i perioder under graviditeten været indlagt på psykiatrisk afdeling, indledningsvist på grund af depression, senere på grund af en krisereaktion og selvmordstruende adfærd.

M fik i en kort periode antipsykotisk medicin. Forholdet mellem parterne var problematisk, og det fremgår, at F overfor afdelingen har fremstillet M på en yderst negativ måde. Der blev iværksat støtte til familien straks efter fødslen.

Parterne ophævede deres relativt korte samliv, da P var 5 måneder, og P har siden boet hos M.

I begyndelsen af 2009 indledte F en sag om forældremyndighed og bopæl, og der blev gennemført en børnesagkyndig undersøgelse. Den børnesagkyndige forholdt sig blandt andet til Ms psykiske tilstand og dennes betydning for hendes forældreevne. P beskrives som en alderssvarende pige i god trivsel. Der ses ikke tegn på mangler i den emotionelle kontakt til M, som man ville forvente, hvis M ikke var i stand til at forholde sig relevant til kontakten. Der ses ej heller forhold hos Ms to særbørn, der giver anledning til bekymring for omsorgen. Også F ses relevant optaget af datterens trivsel og velbefindende og fuldt ud i stand til at varetage hendes behov. Ved retten i Hillerøds dom af 15. oktober 2009 blev den fælles forældremyndighed opretholdt og bopælen tillagt M. Afgørelsen om bopæl blev stadfæstet af Østre Landsret den 19. januar 2010.

Det fremgår samstemmende af akterne, at forholdet mellem parterne var særdeles vanskelig og konfliktfyldt, og at begge parter ganske betvivlede den andens evne til at tage vare på datteren. I forbindelse med sagsøgtes flytning til (østjylland), hvor hun var blevet ansat som x, underrettede F den nye kommune om, at han var bekymret for, om M kunne varetage pasningen af børnene.

I oktober 2009 anmodede F om udvidelse af samværet. F ønskede efter en optrapning en 5/9-ordning og på længere sigt en deleordning.

Statsforvaltningen Hovedstaden traf afgørelse den 16. april 2010. Efter resolutionen skulle samværet optrappes, og F havde samvær hver uge og overnatningssamvær hver anden uge. Første overnatning skulle finde sted primo maj.

Af hensyn til omkostningerne blev det bestemt, at aflevering og afhentning af den da 2-årige P skulle ske på Odden færgehavn. Samtlige udgifter blev på grund af flytningen pålagt M.

M nægtede at efterkomme resolutionen, ligesom hun overfor fogedretten nægtede at oplyse, hvor datteren opholdt sig, hvilket ledte til, at hun af fogedretten blev taget i forvaring i 16 dage. M efterkom herefter resolutionen.

Den 14. juli 2010 indledte F på ny sag om forældremyndighed, bopæl og samvær.

M rettede i den efterfølgende periode flere henvendelser til læger og hospitaler på grund af bekymring for, at datteren var udsat for overgreb under samvær. Henvendelserne medførte, at der blev indledt en politimæssig undersøgelse.

Uanset, at alle undersøgelser, herunder undersøgelser på CBO afkræftede enhver mistanke, fastholdt M sin bekymring og afviklingen af samværet var særdeles belastende for barnet. Forløbet afstedkom en række underretninger til Ms bopælskomune, der iværksatte undersøgelse i medfør af lov om social service § 50.

Af § 50-undersøgelsen fremgår, at P er en sund og rask 2-årig, der sprogligt og socialt er på rette udviklingstrin. Hun er knyttet til sine to søstre, der er meget glade for hende. I forbindelse med undersøgelsen er forældrene fortsat med at fremkomme med beskyldninger mod hinanden.

Det vurderes, at forældrenes fortsatte fastholden af deres helt grundlæggende mistillid til den andens evne til at være forælder, på længere sigt vil medføre åbenbar risiko for, at Ps sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade. Det påpeges, at de gentagne grundløse undersøgelser, som M har udsat datteren for, i sig selv kan betragtes som overgreb.

Ms bopælskomune har på grund af bekymring for P fra 15. november 2011 og til dato stået for aflevering og afhentning i forbindelse med samvær.

I forbindelse med nærværende sag er der gennemført en børnesagkyndig undersøgelse. Der er endvidere foretaget personlighedspsykologiske undersøgelser af parterne med det formål at søge afklaret, om der hos nogen af parterne er psykiske forhold, der begrænser forældreevnen. Der er hos ingen af forældrene påvist forhold af væsentlig betydning.

Den børnesagkyndige undersøgelse viser på ny, at P er en glad, velfungerende og normalt udviklet pige. Hun er tæt knyttet til begge forældre.

Uanset dette fastholder M stadig, at M ikke kan tage vare på datteren på grund af psykiske problemer og uligevægt. M fastholder ligeledes, at hun ikke mener, at P har godt af samværet.

Der er på grundlag af sagens hidtidige forløb og parternes gensidige upåvirkede mistillid til hinanden, ingen grund til at antage, at de problematiske forhold omkring P vil udvikle sig til det bedre, hvis hun får bopæl hos F. P har siden hun var spæd boet hos M, og hun har to halvsøstre, som hun er knyttet til. Hun er startet i børnehave og er faldet til der.

Det er derfor bedst for P, at hun fortsat har bopæl hos M.

Samarbejdsvanskelighederne mellem parterne er på grund af begge parters forhold så store og uoverstigelige, at den fælles forældremyndighed bør ophæves. D P skal have bopæl hos M, tillægges hun forældremyndigheden.

(Byrettens afgørelse var fuld forældremyndighed til M og torsdag-mandag-samvær. Afhentning på Odden færgehavn og aflevering på Ebeltoft færgehavn med sædvanlig deling af transportudgifterne.

Landsrettens begrundelse:

Af de grunde, som byretten har anført, og efter de oplysninger, der i øvrigt er kommet frem for landsretten, tiltrædes det, at der er tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed over P, og at det er bedst for hende, at forældremyndigheden tillægges M.

Det kan ikke anses for bedst for P at tillægge F samvær med hende i videre omfang end sket ved byrettens dom.

Landsretten stadfæster derfor dommen med de ændringer, der er anført nedenfor og som er en følge af, at F nu er flyttet til Østjylland, således at der ikke er spørgsmål om færgetransport.

(landsretten stadfæster samværets men med bestemmelse om, at afhentning og aflevering sker i institution – alternativt hos M, når institutionen er lukket).

kommentar:

Min tanke i en sag som denne er følgende:

Sagens faktum:

Der foreligger grove beskyldninger rettet af M mod F, som må anses for dokumenteret uden hold.

Der foreligger udsagn om samarbejdsvilje men dokumenterede samværshindringer.

Begge forældre er forældreegnede på baggrund af to børnesagkyndige undersøgelser.

De gensidige udsagn om den andens forælderevne og opførsel risikerer at skade barnet.

Lovens indhold og baggrund:

Der skal tungtvejende grunde til at ophæve fælles forældremyndighed.

Barnet har ret til samvær med begge forældre.

Barnet skal egentlig helst kunne leve en barndom i nogenlunde ro.

Det ”rigtige resultat” kunne være:

A: som dommen men uden samvær. Altså eneforældremyndighed hos mor og intet samvær med far, da prognosen for et samarbejde og samvær i ro med M som bopælsforælder ikke virker god.

B: fortsat fælles forældremyndighed med bopæl hos far og med samvær med mor i nogenlunde samme omfang som ved dommen. Det har ikke været afprøvet, og der er ingen forhistorie, der antyder, at F vil forhindre samværet. Resultatet synes at leve op til lovens intentioner.

C: Eneforældremyndighed hos F med samme samvær som under B, da forhistorien måske kunne indikere, at det vil være bedst med en fast bagstopper for at minimere konflikterne.

Efter min bedømmelse er det faktiske resultat næsten med sikkerhed vejen til fortsatte konflikter og en ny ”kamp” med det forventelige resultat, at samværet stoppes, hvis blot mor råber længe og højt nok.

Dommen bekræfter, at samværschikane på trods af alle bemærkninger betaler sig i det virkelige liv. Et eksempel på, at loven har ”spillet fallit”.

Viggo Bækgaard

– See more at: http://www.boernogsamvaer.dk/artikler/afgorelser/foraeldremyndighed/73-eneforaeldremyndighed-til-m-over-3-arig-p-efter-2-retssager-over-to-instanser-i-lobet-af-halvandet-ar-udokumenterede-beskyldninger-mod-f-om-graenseoverskridende-adfaerd-samt-samvaersvaegring-fra-m-vestre-landsrets-dom-af-12-september-2011#sthash.X7bF0Z7Z.dpuf