Eneforældremyndighed til M, der havde måttet flygte fra hjemmet uden børnene og kun haft begrænset samvær p.g.a. Fs vold og vægring mod samvær, TFA 2009/ 178 ØLD
Byrettens begrundelse:
Efter parternes forklaringer lægger retten til grund, at M var den primære omsorgsperson for D, indtil hun den 30. april 2008 måtte flygte fra det fælles hjem som følge af vold udøvet mod hende af F.
Den omstændighed, at F efter den 30. april 2008 har været den primære omsorgsperson for D, kan ikke tillægges nogen betydning, idet dette ikke er sket efter en fælles aftale mellem parterne.
På denne baggrund, og under henvisning til oplysningerne om parternes forhold, er det bedst for D, at hun har bopæl hos M.
Under henvisning til årsagen til parternes samlivsophævelse og det efterfølgende forløb finder retten det ikke sandsynligt, at parterne vil kunne samarbejde med hinanden på den måde, som ville være nødvendig, hvis der blev truffet bestemmelse om fælles forældremyndighed over D. Fælles forældremyndighed vil derfor ikke være til D’s bedste.
På denne baggrund finder retten, at der foreligger tungtvejende grunde, som taler imod fælles forældremyndighed.
M’s påstand om, at den fælles forældremyndighed over D ophæves, og at forældremyndigheden tillægges hende alene, tages derfor til følge.
M’s påstand om samvær, som F ikke har udtalt sig imod, tages til følge som nedenfor bestemt.
Landsrettens begrundelse:
Landsretten finder ikke anledning til at lade en børnesagkyndig undersøgelse foretage.
Af de grunde, der er anført af byretten, og idet landsretten tillægger det væsentlig betydning, at samvær siden moderens fraflytning på grund af faderens voldelige adfærd kun har kunnet gennemføres enkelte gange få timer ad gangen på advokatens kontor på grund af faderens vægring mod udlevering af barnet, tiltræder landsretten, at det er bedst for D, at forældremyndigheden tillægges moderen alene. Herefter stadfæstes byrettens dom i sin helhed, herunder med hensyn til samvær.